Spring til indhold

Kvindelige fotografer fra Danmark

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvindelige fotografer fra Danmark er en oversigtsartikel, der fungerer som bred introduktion, hvor læsere kan orientere sig historisk fra fotografiets fremkomst i Danmark og frem til i dag – fra kvindernes perspektiv, med fokus på kvindelige udøvere og med øje for de særlige begrænsninger, der historisk gjaldt for kvinder.

Artiklen er nogenlunde kronologisk bygget op afsnittene imellem, mens der i hvert enkelt perspektiveres tematisk og tidsligt. Kronologien brydes op efter det moderne gennembrud, hvorpå fotograferne i højere grad grupperes efter kategori, genre eller tema.

Vi begynder ude i Europa med et kort oprids af den større historiske baggrund og zoomer ind på kvindernes særlige vilkår i samfundet og til konkrete navne på kvindelige fotografer fra Danmark og det danske område. Langt de fleste kvinder i denne artikel er af dansk afstamning mens enkelte er uddannet i eller har en betydelig tilknytning til Danmark på anden vis.

Grundlovens vedtagelse 5. juni 1915

Den store historie bag fotografihistorien

[redigér | rediger kildetekst]

Fotografihistorien er uløseligt knyttet til den bredere teknologihistorie og samfundsudvikling, særligt i slipstrømmen på oplysningstiden. Men vi kunne ikke forestille os fotografi uden de tidligere videnskabers interesse for lys og himmellegemer, hvor camera obscuraet i oldtiden blev anvendt til at observere solformørkelser og senere til også at lave gengivelser af verden udenfor. At fastholde disse gengivelser var en helt anden sag og vi skal frem til moderne tid, førend vi ser det analoge fotografis fødsel.

I Europa og Vesten løber kvindernes fotografihistorie nogenlunde parallel med mændenes og den store historie, hvor industrialiseringens store teknologiske innovationer også leder til fotografiet i 1820’erne og 1830’erne med Nicéphore Niépce, Louis Daguerre og William Henry Fox Talbots opfindelser.[1] Constance Fox Talbot og Anna Atkins - henholdsvis søster og bekendt til William Henry Fox Talbot - bliver flere steder beskrevet som de første kvindelige fotografer.[2] I samme periode sker der store samfundsmæssige forandringer på ryggen af oplysningstidens tanker om menneskelig værdighed, som driver revolutioner og demokratiseringsprocesser overalt.

I Danmark ses de første spæde skridt i slutningen af 18. århundrede med bl.a. Johann Friedrich Struensees og Dronning Caroline Mathildes reformiver i 1770-1772. Selvom de blev annulleret efter Struensees henrettelse i 1772, varslede især trykkefriheden at en ideologisk kamp om rettigheder og privilegier måtte føre fra enevælde til folkestyre. Dette skete også i takt med den demografiske befolkningstilvækst og med den tiltagende urbanisering efter stavnsbåndets ophævelse i 1788, hvorefter tanker hurtigere kunne udvikles og spredes - og billeder og tekst frit kunne distribueres.[3] Det sætter scenen til særligt pressefotografiet og reportagens udbredelse længere fremme i historien.

Agnes Slott-Møller fotograferet af Christensen & Morange, 1885

Kvinderne frigør sig

[redigér | rediger kildetekst]

De samfundsmæssige forandringer, den demografiske ekspansion, de demokratiske strømninger, og de teknologiske landvindinger forandrede livet for mænd, kvinder og børn - på mest drastisk vis i byerne og på fabrikkerne - og for kvinderne betød det, at de fik større handlerum og kunne udleve og blive anerkendt for andet og mere end deres rolle som husmoder.[4]

Tilbage i 1800-tallet er kvinderne essentielle i demokratiseringsbølgen og fører kampen om rettigheder videre efter mandlige borgere har opnået stemmeret med enevældens fald og Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Kvinderne er solidariske på tværs af klasseskel da ”De havde alle det tilfælles, at de som kvinder var mere undertrykt end deres mandlige klassefæller på flere punkter. For det første havde de et dobbeltarbejde med både hjem og lønarbejde at se til. For det andet var de ufaglærte, fordi de ikke havde adgang til uddannelse. Det resulterede i dårligere løn. For det tredje havde de kvindekønnet som endnu en undertrykkende faktor.” [5]

Kvinderne havde mange strukturelle forhindringer, der ikke blev gjort bedre af, at de var udelukket fra de mandlige lav- og fagforeninger, som anså den dårligere kvindeløn for løntrykkende.[6] Det blev i høj grad op til kvinderne selv at kræve ligestilling og mellem 1870 og 1900 alene “oprettedes 27 kvindefagforeninger, fordi de ikke måtte deltage i mændenes”.[7] og i 1899 etableres Kvinderådet som paraplyorganisation. Alligevel er det ved fælles kræfter[8], at kvinder(fruentimmere) og tyende (folkehold) af de oprindeligt ekskluderede 7F’ere ”Fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede” [9] får stemmeret i 1915 - og kampen for lige løn for lige arbejde, samt lige anerkendelse, fortsætter den dag i dag.

Fra midten af 1800-tallet opnår kvinderne større frihed[10][11] og indflydelse og op gennem århundredet får de mulighed for at uddanne sig med studentereksamen og for at studere på universitetet.[12][13] I kunstsammenhæng var kvinderne også længe overladt til sig selv, men i 1888 åbner den første egentlige kunstskole for kvinder, som dog først fusionerer med Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1908, hvor kvinderne dog stadig har separat undervisning [14]. Vi skal også helt frem til 1921 før kvinderne får adgang til offentlige stillinger og erhverv og i 1924 får Danmark, med Nina Bang, sin første kvindelige minister. I 1950 konstitueres de første kvindelige dommere ved Østre Landsret[15] og først i 1973 opnår kvinder formelt ligeløn, selvom det reelt er en kamp, der endnu pågår.[11] Vi skal frem til 1990 før Danmark får sin første kvindelige nationalbankdirektør, Bodil Nyboe Andersen; frem til 2011 før Danmark får sin første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt; og helt frem til 2020 før Pressefotografforbundet får sin første kvindelige forperson, Sisse Stroyer, efter kampvalg.[16]

Med sociale mediers eksploderende skærmforbrug siden 2006[17], en parallelt voksende incel-kultur, online had og trusler mod kvinder,[18][19] og Deep fakes[20] får kvinder stadig tæsk - nu mere virtuelt end fysisk[21] - mens antallet af kvindedrab steg i 2025.[22][23] Særligt deep fakes viser, at fotografier ikke er et neutralt medium, men kan være et middel til magt.

Kvinder i Danmark møder altså stadig kønnede barrierer, som påvirker deres lige ret til og mulighed for at udfolde sig i karriere og i privatliv. De historiske og nutidige barrierer giver også ekstra vægt til de kvinder, der valgte at udfolde sig - og i denne sammenhæng at udtrykke sig gennem fotografiet - og det var langt hen ad vejen banebrydende pionerarbejde overhovedet at gå i gang, at træde frem, og gøre sig bemærket.

Fotografiet former det moderne kvindeliv

[redigér | rediger kildetekst]
Franziska Gad fotograferet af Julie Laurberg, ca. 1915

Det Store Kvindeoptog i 1915, til fejring af frugten af deres friheds- og lighedskamp[24] [25], blev dokumenteret i Danmarks første filmreportage fra kvindehånd Grundloven 1915[26] af Hoffotograf Julie Laurberg & Gad.[27] Fotografi og Feminisme rimer således på hinanden og opstår omtrent samtidig. For kvinder blev nye teknologier ”frihedsmaskiner og indvarsler kvindernes frigørelse”.[28] [29]

De to professorer og kulturforskere Sigrid Lien & Mette Sandbye har redigeret antologien Striving for Independence. Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920, der udkom i april 2026. [30] Bogen beskriver, hvorledes kvinderne i det 19. århundredes sidste årtier tog kameraet i egen hånd og opnåede, gennem den stadigvæk ganske nye teknologi, selvstændigt virke og selvstændige liv. I Norden positionerede kvindelige fotografer sig særlig stærkt og bogen formidler fotografimediets frisættende potentiale: hvordan det gav en generation af kvinder et værktøj til at tage magt over deres egen økonomi og egen selvrepræsentation.[31]


Striving for Independence lægger sig, for Sandbyes vedkommende, i forlængelse af et emancipatorisk aspekt ved fotografiet, som hun har arbejdet med tidligere. I forbindelse Kvindernes moderne gennembrud 1880-1910, fra 2024, formulerer hun, at fotografiet bliver ”en ny vej til synlighed”. [32] Kvinderne i slutningen af 1800-tallet træder selvbevidste frem i verden og selvom de stadig bedriver huslige sysler og tager mange interiørbilleder, fremskriver Sandbye, hvordan fotografiet giver en ny synlighed og udvide forestillingerne om kvinders rolle og aktiviteter.

”I samtidens fotografier møder vi dem i for den tid nye roller som professionelle og som individer, der suger viden til sig gennem bøger og aviser. Vi møder dem i det offentlige rum på vej til møder og debatarrangementer, og vi møder dem på cyklen, i haven, til hverdag og fest. […] Fælles for dem er, at de bevidst og med en nysgerrighed over for teknologi og modernitet anvendte fotografi som et nyt og nuanceret kommunikationsmiddel til tiden.” [33]

De kvindelige fotografer fra Danmark som fremgår af artiklen er: Julie Laurberg, Louise Melchior, Mary Steen, Franziska Gad, Anna Knudstrup. I en fodnote nævnes desuden Kirstine Lund.


Fotografiets fødsel

[redigér | rediger kildetekst]

Den traditionelle fotografihistorie attribuerer opfindelsen af det analoge fotografi til d’Herrer Niepce, Daguerre og Fox Talbot. Men nyere teorier kobler væsentlige innovationer til en kvinde, Elizabeth Fulhame, og hendes eksperimenter med sølvsalte, som hun selv beskrev i et essay fra 1794.[34] Den engelske wikipedia-artikel Timeline of Photography Technology nævner desuden Mary Somerville, hvis eminente videnskabelige tæft også havde betydning for fotografiets udvikling. Hun var omgivet af kompetente og videbegærlige mennesker og var veninde med Ada Lovelace, der af mange anses som verdens første computerprogrammør og hvis bidrag til det digitale fotografi og den meste moderne teknologi således er uomgængelig.

Kvinders eksperimenter og nysgerrighed står således ikke intellektuelt tilbage for mændene, om end normer og muligheder har været forskellige for de to køn.

Omkring fotografiets officielle ’fødsel’ var kvinderne tidligt med. Kilder angiver at Constance Fox Talbot allerede eksperimenterede med de fotografiske processer sideløbende med sin bror i 1830'erne og 1840'erne.[35] Anna Atkins’ cyanotypier fra 1843[36] er ikoniske og andre nævner Sarah Anne Brights fotogrammer fra 1839 som de første fra kvindehånd, der er bevaret frem til i dag.[37]

Fotografihistoriske epoker

[redigér | rediger kildetekst]

I Wikipedia-artiklen Fotografer fra Danmark opdeler Lennart Søgård-Høyer den danske fotografihistorie i følgende epoker:

De første kvindelige fotografer i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark befatter kvinderne sig også tidligt med fotografiet, men ud fra de oplistede fotohistoriske epoker begynder kvindernes fotografihistorie i Danmark først for alvor efter pioner-æraen (1840-1860). Og, som vi har set, bliver kvinderne moderne allerede under Guldalderen (1860-1900) og vel egentlig frem til 2. verdenskrig. Således fungerer epokerne mere som kronologisk rammesætning end hårde skillelinjer.

H.C. Andersen fotograferet 1869 af Thora Hallager

”De første kvindelige fotografer ses i 1850’erne, men deres egentlige gennembrud på arbejdsmarkedet kom først i de sidste årtier af 1800-tallet, hvor fotografiet blev allemandseje, og antallet af atelierer voksede.” [38]

Ifølge Bjørn Ochsner blev daguerreotypien straks populær efter sin introduktion i Danmark i slutningen af 1839. Både professionelle og private, udlændinge og danskere, ”lokkedes af de store indtægter, fotografien kunne give, samtidig med at den var en fri næring.” [39] Det sidste blev også vældigt tillokkende for enlige kvinder og enker, der i 1857 opnåede næringsfrihed.[40][41] Fotografiet gav en frihed og selvbestemmelse for de, der ellers havde haft begrænset mulighed for at forsørge sig selv.

Thora Hallager, som i dag mest er kendt for sit berømte portræt af H.C. Andersen fra 1869, lærte formentlig Daguerreotypi i Paris før 1855 og etablerede fotoatelier i København i 1857. Således er hun én af de tidligste kvinder, der arbejder professionelt med fotografiet.[42] [43]

Efter 1863 krævede det borgerskab at blive fotograf i København og snart fulgte de øvrige købstæder og amter med, så det i 1903 var gældende overalt.[44]

I årene 1863-1865 erhvervede i alt 16 fotografer borgerskab i København. Blandt dem var Charlotte J. M. Outzen som eneste kvinde. “Hun er ikke meget kendt som fotograf i dag, men der findes nogle af hendes portrætter på Kongelige Bibliotek.”[45] Kvinder kunne som udgangspunkt kun få næringsbevilling til at drive virksomhed og ikke borgerskab, hvilket gør Outzen ret unik.[46]

Ann Vibeke Knudsen, arkitekt, fotohistoriker og tidligere leder af Bornholms Museum, har samlet en liste med 238 kvindelige fotografer fra perioden 1840-1920 på den fyldige og vigtige online-platform fotohistorie.com.[47] På samme side fremhæver hun særskilt disse fire kvindelige fotografer, som fotohistoriker Tove Thage har beskrevet: Caroline Hammer, Frederikke Federspiel, Amalie Claussen[48] og Bodil Hauschildt.

Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895

[redigér | rediger kildetekst]

Inspireret af Kvindernes bygning på Verdensudstillingen i Chicago 1893[49], hvor bl.a. Hoffotograf Mary Steen vandt den højeste pris,[50] blev der taget initiativ til en kollektiv kvindeudstilling i Danmark.

Fra 22. juni til 15. september 1895 præsenteredes i Den Frie Udstillings lokaler på Rådhuspladsen i København og Industriforeningens lokaler den banebrydende gruppeudstilling Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid. Navngivne fotografer befandt sig i ‘industri’-kategorien, hvor der er katalogiseret syv fra Danmark:

Dertil bidrog Fru Pommerencke[57] fra Færøerne ligeledes med fotografi.[58] Det fotografiske medium dukker sporadisk op under ‘portrætter’, ‘filantropi’, og husflid, men det forekommer ikke tydeligt hvem fotograferne til disse bidrag er. I ‘kunst’-kategorien finder vi ‘fotografi efter arbejder i voks’ af Adelgunde Vogt, (født Herbst, 1811-1892), hvor fotografen heller ikke er specificeret. Fortegnelse over over Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895 afsluttes med en række reklamer, herunder for Søstrene Schiøtz’ fotoatelier på Frederiksberg Allé 12.[59]

Kvinder i Skyggen 1872-1925

[redigér | rediger kildetekst]

Museum Østjyllands vigtige særudstilling med tilhørende katalog fra 2021, I skyggen - de første kvindelige fotografer, fortæller historien om ti kvinder, der arbejdede som selvstændige fotografer i forskellige perioder fra 1872 og frem til 1925 i Danmark, Island og Færøerne. De havde meget forskellige baggrunde og de arbejdede under meget forskellige forhold.[60] Frem til udstillingstidspunktet var flere af dem lidet kendte og anerkendte i den brede danske offentlighed.

De ti udstillede fotografer var:[61]

  • Nielsine Zehngraf (1849-1932) , Købstadsfotograf i Randers
  • Frederikke Federspiel (1839-1913) , Fotograf og forretningskvinde i Aalborg og Nibe
  • Kirstine Thomine Sørine Lund (1852-1948) , Iscenesatte fotografier i Løkken og Hjørring
  • Benedicte Wrensted (1859-1949) , Flyttede fra Horsens til Idaho og fotograferede oprindelige folk
  • Mary Dorthea Frederikke Steen (1853-1939) , societyfotograf i København og London
  • Julie Rasmine Marie Laurberg (1856-1925) , Arkitekturfotograf og kvindesagskvinde i København
  • Else Marie Danielsen (1856-1920) , Norsk/uddannet i København), Fotografi som nøderhverv på Færøerne og i Nordnorge
  • Nicoline Marie Elise Weywadt (1848-1921) , Islandsk/uddannet i København)
  • Anna Cathrine Schiöth (1846-1921) , Udendørsfotograf i Nordisland. OBS: Hendes mand Henrik Schiöths navn stod på fotografierne og det var ham, der blev medlem af Dansk Fotografisk Forening i 1891, men det var det Anna Schiöth, der drev atelieret i Akureyri.
  • Emilie Conradine Langkjær (1874-1960) , postkort-fotograf på St. Croix, Dansk Vestindien.

Alle veje fører til fotografiet og fotografiet er alle steder

[redigér | rediger kildetekst]

Fotografiet kan indfange verden og mange anser derfor ofte fotografiet som ’virkelighed’, men alt er ikke altid som det ser ud og fotografer taler ikke altid ’sandt’.[62] Helt fra begyndelsen bliver der leget med det nye medium for at finde ud af, hvad det kan og hvad det ikke kan.

Da Daguerreotypiet kom til Danmark i 1839, blev det fremvist for både kunstnere og videnskabsfolk og folk fra alle dele af samfundet tog det til sig.

Ifølge Bjørn Ochsner kunne alle veje føre til fotografiet. Det så man eftersom: ”De tidligste danske erhvervsfotografers uddannelse og øvrige baggrund var højst forskellig. Ifølge egne oplysninger har 23% givet sig af med portrætmaleri eller lignende. 14% har lært malerhåndværket, 5% bogbinderi, 4% farmaci, 3% har været barberer, guldsmede, købmænd, litografer, manufakturhandlere, telegrafister, ingeniører eller urmagere. Og endelige 2% har forsøgt sig som boghandler, dentist, glarmester, landmand, lærer eller snedker, og 1% har prøvet alle mulige andre erhverv fra at have fabrikeret knaldhætter til at lave konditorkager.” [63]

På mange måder var fotografiet demokratisk. Det gjorde portrætter tilgængelige for andre end de allermest velbeslåede, som tidligere måtte bekoste en portrætmaler og vente måneder på at se det færdige resultat. Endvidere kunne man relativt hurtigt og med relativt få midler uddanne sig til fotograf og åbne atelier.[64] Nyt, som det var, var det i kunstsammenhæng fri af traditionens lænker, som på det tidspunkt tyngede Kunstakademierne og som kunstnerne kæmpede imod. [65] Selvom man i fotografihistoriens epoker anerkender Pictorialismen som kunstfotografi, skal vi alligevel næsten frem til 1980’erne før fotografi bliver inkluderet som kunst rent institutionelt.[66]

Med bare 200 år på bagen er fotografiet et ganske ungt medium, men på ganske kort tid spredte det sig til mange områder og professionsområder, og i dag bærer vi alle et kamera og gigantiske personlige fotoarkiver i lommen.[67] Nu kan alle dokumentere verden og hinanden.

Ved sin tiltrædelsesforelæsning som professor i fotografistudier på Københavns Universitet tilbage i 2015 påpegede Mette Sandbye at ”Fotografi hører til overalt og ingen steder” [68] Og det var lige så sandt helt fra begyndelsen som det stadig er i dag.

Fotografi er mange ting

[redigér | rediger kildetekst]

Fotografiet er enormt alsidigt som værktøj i adskillige fag og sammenhænge. Vi har vænnet os så meget til mediet, at vi har en tendens til at ’se igennem det’ [69]. Men fotografiet er ikke bare én ting: Det kan optages analogt eller digitalt; det kan reproduceres analogt eller digitalt; og det kan manipuleres både fysisk og digitalt. Det kan være enkeltstående eller serielt, som i 'bevægelsesbilleder'. Det kan gengive stort set alt, og man kan trykke det på snart sagt alting, eller det kan ’skabe sig selv’ i kraft af lys på fotosensitivt papir, f.eks. Derfor bliver her ikke fremlagt en udtømmende liste for alle måder, materialer og områder, hvor fotografi er involveret. Men der opstilles dog en række kategorier og genrer, hvor kvindelige udøvere gør sig gældende.

Groft sagt og helt overordnet kan man opdele fotografier i to kategorier: Dokumentation og eksperiment. Anvendeligheden af den ene eller den anden kategori afhænger af fotografens formål.

Traditionelt stræber dokumentationen efter at fremstille motiv eller situation ’som den virkelig er’, mens eksperimentet sætter fotografen fri til at lege eller udtrykke noget andet. Historisk blev pressefotografi set som dokumentation - og virkelighedsrepræsentation er et væsentligt kriterium - og fotokunst som rum for eksperiment, men her i midten af 2020’erne står skotterne mellem fotojournalistik og fotokunst på klem.[70]

I I Virkeligheden fremhæver Mette Sandbye det som epokegørende, at Det Kongelige Danske Kunstakademi havde fotografen Per Bak Jensen ansat som lektor i 1980erne og 90erne. Hans fokus var med til at starte en samtale om fotografi, som blev vigtig i den følgende udvikling og væsentlig for den internationale anerkendelse af dansk kunstfotografi.[71]

Men at beskæftige sig professionelt med fotografi er ikke én ting og hver fotograf præges af de individuelle omstændigheder og muligheder, samt af opgavens beskaffenhed. Adskillige nutidige fotografer arbejder på tværs af kategorier og genrer. Og hvis fotografiet var et medium 'til tiden' [72], som vi så i afsnittet om det moderne kvindeliv, er det i lige så høj grad et medium ’til opgaven’.

Fotografiske genrer og eksempler på fotografer

[redigér | rediger kildetekst]

At være fotograf er blevet en mangfoldig beskæftigelse og der findes løselige kategorier for, hvilke forskellige type fotograf, man kan være, der ofte afhænger af den genre, man arbejder med. Nedenfor følger derfor en liste over udvalgte genrer med enkelte eksempler på tidligere og nuværende udøvere. Genrerne er dels styret af motivisk tema og, særligt for Kunstfotografi og fotokunst, eksemplificeret ved den materielle præsentationform.

  • Videnskabeligt fotografi eller billedskabelse: Videnskaberne omfavnede fotografiet, da de straks kunne se dets mange potentialer. F.eks. koblet med mikroskoper og teleskoper kunne man med fotografiets fastholdelse af billeder formidle små eller fjerne ting på en ny måde, der ikke havde været mulig før. Man kunne også opnå en præcision som håndtegninger vanskeligt kunne matche. Der findes ligeledes kunstnere som arbejder research-baseret med videnskabelig data. Repræsentanter i denne gren er bl.a. Lise Autogena (som samarbejder med Joshua Portway) – hun anvender computerdata om naturfænomener billedkunstnerisk. Bl.a. Most Blue Skies (2006-)[73], Astrofysikeren Jo Verwohlt[74] arbejder også kunstnerisk med mørkt stof og galakser som udgangspunkt.
  • Klinisk fotografi: Helene Ryttersgaard[75].
  • Etnografi og antropologi: De to søstre Helga Larsen og Birgit Christensen i Mexico[76] . Wrensted Shoshoner, Jette Bang i Grønland.
Mary Steen, selvportræt, 1889
  • Portrætfotografi: Mary Steen [77], Bodil Hauschildt, Julie Laurberg [78], Anne Marie Lindequist [79] (hun lærte solarisering hos Man Ray. Wendy A. Grossman sætter hende også som bindeled til den nordiske avant-garde [80]), Rigmor Mydtskov, Marie Hald, Lærke Posselt.
  • Hverdags- og familieskildringer: Gitte Villesen (f.eks. ”I Capture you. You Capture Me”, 2005) placerer sig et sted mellem portræt og interiørbilleder. Villesen går helt tæt på objekter, som gør et lokale personligt. Fryd Frydendahl (f.eks. ”Nephews”, der er et meget personligt projekt).
  • Arkitekturfotografi: Julie Laurberg [78], Lilian Bolvinkel [81], Laura Stamer[82].
  • Street Photography /gadefotografi / byrumsfotografi/ Urbant fotografi: Frederikke Federspiel, Julie Rønnow.
  • Landskabsfotografi. Grethe Grathwol (1936-2017) [83], Kirsten Klein.
  • Naturfotografi (herunder dyrelivsfotografi, undervandsfotografi, makrofotografi): natur og rejsefotograf Sisse Brimberg[84] for NatGeo, Sarah Green[85], Helle Løvevild Golman[86], og undervandsfotograf Lisa Svensen[87], som er særligt optaget af makrofotografering.
  • Rejse- og Touristfotografi: Nina Rasmussen [88] (eventyrer), Lene Rishede [89] (eventyrer), Lene Storm[90], Marie Stoubæk [91].
  • Musik- og eventfotografi: Zuhal Kocan[92] (in-house fotograf på Vega[93] og Rust).
  • Sportsfotografi: Stine Bidstrup (vinder Årets Pressefoto i 2019 for undervandsskud af svømmer Jeanette Ottesen.
  • Filmfotografi: Annelise Reenberg var den første danske kvindelige filmfotograf. Hendes spillefilmsdebut var En ny dag gryer (1945). I 1949, modtog hun – som den første filmfotograf nogensinde – en æres-Bodil for Kristinus Bergman. Historisk er rollen som filmfotograf ellers kraftigt domineret af mænd[94]. Else Tholstrup var uddannet ved Neue Bauhaus i Chicago og lavede stills til Matador[95]. polskfødte Katia Forbert Petersen[96] har været bosiddende i DK siden 1973. I dag kender vi bl.a. Charlotte Bruus Christensen for Submarino (2010) og Jagten (2013); Som regibemærkning kan nævnes, at det først er i 2026 at der uddeles en Oscar til en kvindelig filmfotograf[97].
  • Reklamefotografi: Suzanne Mertz [98] portrætter af danske musikere, som Gasolin, og reklame, street photography, mm. i Paris) [99] og Petra Kleis (portræt, reklame, mode), Henriette Sabroe Ebbesen autodidakt reklamefotograf[100].
  • Modefotografi: Signe Vilstrup[101], Ane Lynge-Jorlén, Maria Mackinney-Valentin og Else Skjold[102].
  • Erotisk fotografi / Boudoirfotografi: Mary Willumsen[103], Matilde Grafströms nøgne kvinder blev censureret i 2015[104].
  • Kunstfotografi og fotokunst: De to termer kunstfotografi og fotokunst bliver typisk brugt synonymt. Der kan dog opstå misforståelser, hvis man siger kunstfotograf om én, der tager dokumentationsfotos af kunst. (Frida Gregersen[105] tager fotos af kunst). Her vil man netop typisk præcisere sprogbrugen til at differentiere fra de fotografer og kunstnere, som arbejder kunstnerisk med fotografiet. Eksempel på en ung Kunstfotograf/fotokunstner, der arbejder abstrakt, kunne være Christine Clemmesen[106].
  • Fotogravure: F.eks. Susanne Mark Piazza 1999 mfl. (SMK inv. KKS1999-160[107]), Offset, Fotokopi: Anne Behrndt Neptun er fiskens planet , 1974 (SMK inv KKS1985-283[108]), Elisabeth Toubro (diverse SMK [109]), Silketryk på karton: Mette Aarre Cow Performance, 1975 (SMK inv KKS2022-40[110]), Cyanotypi: Grete Dalum-Tilds[111].
  • Digitaltryk: Fryd Frydendahl Muscle, 2013 (SMK inv KKS2017-12 [112]), Benedikte Bjerre Days to Come, 2020 (SMK inv KMS9011[113]), Computerprint/Inkjet: Stense Andrea Lind-Valdan Cut, 2017 (SMK inv KKS2018-1[114]), Computerprint/Laserprint: Tove Storch Uden Titel, 2008 (SMK inv KKS2020-48[115]).
  • Digital kunst/Ny Mediekunst: Sidsel Meineche Hansen Maintenancer, 2018 (SMK inc KMS9048[116]), Ane Mette Ruge leger med kunstig intelligens i sit generative videoværk over historiske fotografier [indistinct chatter] (2024-2025)[117], og Ada Ada Ada laver algoritmisk kunst [118]
  • Fotostat/Assemblage: Kirsten Justesen Skulptur II, 1968 (SMK inc KMS7605 [119]).
  • Kunstnerbog/fotobog: Ursula Reuter Christiansen Kunstnerbog 1986 (SMK inc KMS8818 [120]), Jytte Rex.
  • Fotomontage: Kirsten Ortwed Werk-statt-Foto, 1986: fotografi efter fotomontage (SMK inv KKS1987-58[121]).
  • Videokunstner: Eva Koch, Ann Lislegaard, Suzette Gemsøe ”Skin Bikini” video og sælskindsbikini (SMK 1996), Hanne Nielsen og Birgit Johnsen[122], Amalie Smith ”Enter” (SMK 2018).
  • Video-performance: Mette Riise [123] og Nanna Lysholt Hansen[124]
  • Filmfotograf Charlotte Bruus Christensen springer ud som instruktør. Interview i Information 2021.
  • Filminstruktør vil for mange falde uden for den traditionelle fotografrolle, men er inkluderet her for sin beslægtethed til feltet, som dén, der varetager den samlede vision. Alice O’Fredericks debuterede som Danmarks første kvindelige filminstruktør med Ud i den kolde sne (1934). [125] Hun inspirerede og banede vejen for kvindelige instruktører og filmfotografer op gennem 1940’erne. [126] I dag er Danmarks mest berømte kvindelige instruktør nok Susanne Bier. [127] Inden for billedkunsten: Astrup & Bordorff [128] (videoværket “Kunstmuseet”, SMK 2021).
  • Pressefotografi: Birthe Melchiors[129]. Estrid Ott[130] blev sendt på verdensomrejse af Berlingske Tidende som den første i 1920-21 og selvom hun er mest kendt som forfatter, var fotografiet en vigtig del af hendes reportager. (Palle Huld er gerne blevet fremhævet som den første verdensreporter (Politiken 1928), men det var altså Berlingske og Ott, der var først.) Ott var desuden en af de første syv kvindelige medlemmer af Eventyrernes klub, inden det blev en klub udelukkende for mænd. Sigrid Nygaard[131], billedredaktør Information, Sarah Hartvigsen Juncker. (se mere i næste afsnit)
  • Krigsfotografi/Krigsreportage: Lene Frøslev[132] , Matilde Kimer[133] , Betina Johnbeck[134]

[Ovenstående liste kan med fordel udvikles og struktureres]

Årets Pressefoto og pressefotografiske underkategorier/genrer

[redigér | rediger kildetekst]

Mange fotografer arbejder med forskellige genrer, men for at være pressefotograf/fotojournalist, skal man efterleve nogle presseetiske retningslinjer og fotografierne må ikke være iscenesatte eller manipulerede [135].

Nedenfor er Kategorier fra Årets Pressefoto 2015-2025, med de kvindelige prismodtagere og nominerede, angivet[136]:

Pressefoto - Sarah Hartvigsen Juncker (vinder 2019), Sigrid Nygaard (vinder 2021)

Nyhedsbillede - Stine Tidsvilde (vinder 2017), Miriam Dalsgaard (nomineret 2017), Sarah Hartvigsen Juncker (vinder 2019), Signe Lægsgaard (vinder 2024), Liv Latricia Habel (2. pris 2024),

Portræt (enkeltbillede) - Nanna Navntoft (nomineret 2016), Marie Hald (vinder 2017), Marie Bentzon (vinder 2018), Lærke Posselt (vinder 2019), Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard (2020), Linda Kastrup (vinder 2023 og 2024), Dicte Marie Hostrup Sønnichsen (vinder 2025), Sigrid Nygaard (2. pris 2025)

Portræt (serie) - Miriam Dalsgaard (vinder 2015), Lærke Posselt (nomineret 2017), Laura Bisgaard Krogh (vinder 2019), Ditte Valente (2. pris 2019), Liv Møller Kastrup (2. pris 2020), Sofia Busk (vinder 2021), Kirstine Fryd (2. pris 2022), Sigrid Nygaard (vinder 2023), Louise Herrche Serup (2024), Maria Høy Hansen og Sigrid Nygaard (2. pris 2024), Kirstine Fryd (2. pris 2025)

Sportsbillede - Liselotte Sabroe (2015), Sille Baltser Veilmark (nomineret 2017), Stine Bidstrup (vinder 2019), Liselotte Sabroe (vinder 2021), Rebecca Krogh (2025)

Kulturbillede (uddelt sidste gang i 2019) - Linda Kastrup Henriksen (vinder 2018)

Reportage (ind- og udland) - Sofie Amalie Klougart (Udland nomineret 2015), Miriam Dalsgaard (Udland nomineret 2016), Sigrid Nygaard (nomineret 2017), Sofie Mathiassen (DK vinder 2018), Miriam Dalsgaard (DK 2. pris 20218), Sigrid Nygaard (Udland 2. pris 2018), Marie Hald (Udland vinder 2019), Rikke Kjær Poulsen (2. pris udland 2020), Liv M Kastrup (DK vinder 2022), Rosaline Ben-Baruch Lange (Udland vinder 2023), Cecilie Rolvung (DK 2. pris 2024), Vikki Søholm (DK vinder 2025)

Hverdagsbillede - Stine Bidstrup (DK nomineret 2015), Ida Marie Odgaard (DK nomineret 2016), Nanna Navntoft (DK vinder 2017), Tanja Carstens Lund (DK 2. pris 2018), Emilie Lærke Henriksen (DK 2020), Sigrid Nygaard (DK vinder 2021), Johanne Teglgård Olsen (DK vinder 2022), Linda Kastrup (DK 2. pris 2022 og 2024), Emilie Lærke Henriksen (Udland vinder 2024), Maria Høy Hansen (Udland, 2. pris 2025)

Åben Klasse - Marie Hald (nomineret 2015), Louise Herrche Serup (nomineret 2017), Miriam Kristina Stubdrub Dalsgaard (2. pris 2020), Liv M Kastrup og Rikke Kjær Poulsen (vinder 2022), Emilie Toldam Futtrup (2. pris 2023), Sigrid Nygaard (vinder 2024), Nanna Kreutzmann (vinder 2025)

Long Term Project - Nanna Navntoft (vinder 2019), Betina N. Garcia (vinder 2023)

Korte Indslag TV/web - Kristina Herlev Wulff (nomineret 2015), Malene Porup (nomineret 2016), Laura Bisgaard Krogh, Marie Bentzon Sørensen & Olivia Loftlund (vinder 2017), Emilie Thejll-Madsen (nomineret 2017), Heidi Skibsted (nomineret 2017 og 2. pris 2018), Maria Albrechtsen Mortensen (2. pris 2021)

Lange Indslag TV/web - Anne Bæk (nomineret 2017), Julie Meldhede Kristensen (vinder 2018), Emilie Thejll-Madsen (vinder 2019)

(de to ovenstående slået sammen til Nyhedsindslag TV/Video pr 2022)

Åben Klasse TV/Web (’web’ erstattet med video pr 2023) - Louise Koustrup (vinder 2015), Malene Anthony Nielsen (vinder 2016), Victoria Mørck Madsen (nomineret 2016), Sigrid Nygaard (nomineret 2016), Heidi Skibsted (nomineret 2017), Emilie Lærke Henriksen (2. pris 2020), Marie Elisabeth Munkner (2023), Birgit Tengberg-Hansen (vinder 2024), Lærke Berg-Pedersen (vinder 2025)

Portræt TV/Video - Stine Bidstrup (vinder 2023), Mette Mørk (2. pris 2023), Rebecca Krogh (vinder 2024), Cecilie Rolvung (vinder 2025)

Reportage Dokumentar TV/Video - Thea Tønnesvang og Sigrid Ellesøe (2023), Signe Bech Søholt (vinder 2024).

Fotokunst af kvinder på SMK i 2025

[redigér | rediger kildetekst]

Pr 9. oktober 2025 var der 33 Kvindelige billedkunstnere med fotografiske værker i SMKs samlinger[137]:

Fotografisk Center 1996-2021

[redigér | rediger kildetekst]

Da Fotografisk Center holder 25-års jubilæum i 2021 udgiver de antologien I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år, Fotografisk Center, 2021. Her nævner skribenterne Mette Sandbye, Ingrid Fischer Jonge, Charlotte Præstegaard Schwartz, Niclas Östlind følgende kvindelige fotografer::

I fodnoter nævnes desuden: Gitte Ahrentzen, Ellen Auken, Christina Capetillo, Fie Johansen, Jenny-Marie Johnsen, Janne Klerk, Lene Klit, Birgitte Koch, Jette Lykke Jensen, og Lis Steincke.

Der er desuden værkgengivelser af: Rikke Benborg, Camilla Holmgren, Ditte Haarløv Johnsen, Emilie Lundstrøm, Lea Porsager, Larissa Sansour og Gina Zacharias.

I fodnoter nævnes desuden: Gitte Ahrentzen, Ellen Auken, Christina Capetillo, Fie Johansen, Jenny-Marie Johnsen, Janne Klerk, Lene Klit, Birgitte Koch, Jette Lykke Jensen, og Lis Steincke. Der er desuden værkgengivelser af: Rikke Benborg, Camilla Holmgren, Ditte Haarløv Johnsen, Emilie Lundstrøm, Lea Porsager, Larissa Sansour og Gina Zacharias.

Den fulde liste over udstillinger og udstillende kunstnere i kataloget er ikke gennemgået og filtreret for kvinder. I 2026 fylder Fotografisk Center 30 år og udgiver formentlig et katalog med en opdateret liste.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Desuden er Fotohistorie.com en god kilde til historisk arkivmateriale

Se i øvrigt de engelske wikipedia artikler

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Andersen, Martin (2022), "Kønnet Solidaritet. Dansk Kvindesamfunds fremstilling af arbejderkvinderne, 1885-1910", Arbejderhistorie, 2, Selskabet for Arbejderhistorie.
  • Clemmesen, Malou Astrup (2019), "Den hvide dragt gav kvinderne magt", Politiken (udgivet 4. april 2019), hentet 3. maj 2026{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  • Fischer Jonge, Ingrid (2021), "Det store i det små. Danske fotobøger – definition og historik", I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år, Fotografisk Center.
  • Grossman, Wendy A. (2019), "The Kjersmeier Collection of African Art, the Danish Avant-Garde and the Construction of Photographic Meaning", i Hjartarson, Benedikt; et al. (red.), A Cultural History of the Avant-Garde in the Nordic Countries 1925-1950, BRILL, s. 121-144, doi:10.1163/9789004388291_006, ISBN 978-90-04-52011-0 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |redaktør2-efternavn= (hjælp)
  • Hansen, Tove (Thage) (1990), "Kvinders fotografi: Kvindelige fotografer i Danmark før 1900", Fund og forskning, vol. 29, Det Kgl. Bibliotek, arkiveret fra originalen 2011-07-19
  • Holm, Helle Harbo (2012), "Milepæle i Dansk Ligestillingshistorie", Danmarks Statistik (udgivet 5. marts 2012), hentet 2. marts 2026
  • Kern, Kristine (2021), I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år, Fotografisk Center.
  • Krabbe Meyer, Mette Kia (2026), "Mary Steen - A Studio of One's Own", i Lien, Sigrid; Sandbye, Mette (red.), Striving for Independence Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920, i serien Oyster. Feminist and Queer Approaches to Arts, Cultures, and Genders, vol. 7, De Gruyter, ISBN 9783111338934
  • Larsen, Jytte (2010), Også andre hensyn - Dansk Ligestillingshistorie 1849-1915, vol. 1, Aarhus Universitetsforlag, ISBN 978-87-7934-629-1
  • Lien, Sigrid; Sandbye, Mette (2026), "Striving for Independence Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920", Oyster. Feminist and Queer Approaches to Arts, Cultures, and Genders, vol. 7, De Gruyter, ISBN 9783111338934
  • Nielsen, Jesper (2025), "Two Previously Unpublished Papers on the Day of the Dead in Mexico by Helga Larsen (1891–1938)", PARI journal (PDF), vol. 25, The Pre-Columbian Art Research Institute, s. 1-10, hentet 30. april 2026{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  • Ochsner, Bjørn (1986), Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920, Bibliotekscentralens Forlag.
  • Ochsner, Bjørn (1981), "Hvornår kom fotografien til Danmark?", Objektiv, Dansk Fotohistorisk Selskab, s. 7-9, ISSN 0107-6329
  • Olling, Anders (2022), "Nyhedsbrev: Hallo, den første grundlov gjorde altså ikke Danmark til et demokrati", Politiken Historie (udgivet 5. juni 2022), hentet 30. april 2026{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  • Östlind, Niclas (2021), "Fotografi i Norden", I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år, Fotografisk Center.
  • Pehrson, Nanna Sophie (2024), "De første kvinder på akademiet fik barsk modtagelse: 'Man tålte lige kvinderne - mange foragtede dem'.", Politiken (udgivet 8. maj 2024), hentet 3. maj 2026
  • Præstegaard Schwartz, Charlotte (2021), "Fotografiets æstetiske rum. En institutionshistorisk fortælling om fotografi Danmark", I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år, Fotografisk Center.
  • Sandbye, Mette (2024), "En ny vej til synlighed - Fotografiets rolle for kvinderne under det moderne gennembrud", i Bech, Inge Lise Mogensen; Rønberg, Lene Bøgh (red.), Kvindernes moderne gennembrud 1880-1910, Den Hirschsprungske Samling / Randers Kunstmuseum / Aarhus Universitetsforlag, s. 120-140, ISBN 978 87 7597 430 6
  • Sandbye, Mette (2015), "Hvorfor fotografistudier? – Fem bud på et svar", Magasin, 28. årgang, nr 4, Det Kgl. Bibliotek
  • Sandbye, Mette (2026), "Julie Laurberg - Court Photographer and Women's Liberation Activist", i Lien, Sigrid; Sandbye, Mette (red.), Striving for Independence Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920, I serien Oyster. Feminist and Queer Approaches to Arts, Cultures, and Genders, vol. 7, De Gruyter, ISBN 9783111338934
  • Sandbye, Mette (2021), "På tidevandsbølgen – udviklinger og hovedstrømme i det kunstneriske fotografi i Danmark siden 1990'erne", I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år, Fotografisk Center.
  • Schunck, Susanne Svenning (2004), Fiktive Fotografier, Aarhus Universitet: speciale fra Institut for Sprog, Litteratur og Kultur
  • Schaumburg Sørensen, Hanne (2021), I Skyggen - de første kvindelige fotografer, Museum Østjylland.
  • Wånggren, Lena (2017), "Gender, Technology and the New Woman", Edinburgh Critical Studies in Victorian Culture, Edinburgh University Press, ISBN 9781474416276

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Niépces ‘Heliografi’, Daguerres ‘Daguerreotypi’ og Fox Talbots ‘Kalotypi’
  2. ↑ Se noteapparatet til artikel om Anna Atkins
  3. ↑ Struensees egen magtovertagelse over et kongerige og indførelse af liberale reformer viser et større opgør med traditionelle hierarkier. De mest markante reformer, som bringer ham på kant med de privilegerede klasser, er trykkefrihed, torturforbud, ligestilling mellem ægtefødte og uægte børn, religionsfrihed på universitetet, samt centralisering af domstole fra stænder og værneting. Se artiklen om Johann Friedrich Struensee. Trykkefriheden knægtes efter Struensees henrettelse med genindførelse af forskellige grader af censur frem til Danmarks første Grundlov af 1849.
  4. ↑ "5 ting du (nok) ikke vidste om kvinders 150 år på universitetet". sdu. Hentet 2026-05-06.
  5. ↑ Andersen 2022, s. 64-65.
  6. ↑ "kvindebevægelsen - Læs om kvindekampens historie". Lex. 2026-03-09. Hentet 2026-05-07.
  7. ↑ Andersen 2022, s. 65.
  8. ↑ Kvinderne har vigtige mandlige allierede, som sympatiserer med og arbejder for ligestilling, som f.eks. Fredrik Bajer, der sammen med Mathilde Bajer medstiftede Dansk Kvindesamfund i 1971.
  9. ↑ Olling 2022.
  10. ↑ i 1857 bliver ugifte kvinder fuldmyndige som 25-årige, får lige arveret med mænd og får ret til næringsbrev.
  11. 1 2 Holm 2012.
  12. ↑ I 1875 får kvinder lov til at tage studentereksamen og aflægge eksamen ved universitetet, men det er først i 1903 at kvinderne får lov til at gå på gymnasiet, men fra 1877 blev det muligt at gå på studenterkursus frem for at finde privattutor på egen hånd. Før det år havde de altså hverken adgang til undervisningen, studenterforeningerne, kollegierne eller stipendierne. De kæmpede således både mod fordomme og med praktiske og økonomiske ulemper. Fra 1877 bevilgede Rigsdagen økonomisk støtte: Se ”De Første Kvinder på Universitetet”
  13. ↑ Nielsine Nielsen og Marie Gleerup bliver de første to kvinder optaget på Københavns Universitet i 1877. https://nyheder.ku.dk/kvinder-paa-ku/#:~:text=Pionergenerationen,læge%20og%20akademiker%20i%201885.
  14. ↑ Pehrson 2024.
  15. ↑ "'Livmoderen tager skade af uddannelse'". videnskab.dk. 2018-05-13. Hentet 2026-05-07.
  16. ↑ Albrecht, Jakob (2020-11-23). "Kampvalg i Pressefotografforbundet – her er de to kandidater". Journalisten. Hentet 2026-05-07.
  17. ↑ Startpunktet sker da Facebook bliver tilgængelig for alle. Facebook blev grundlagt som en ‘blå bog’ på Harvard i 2004 og blev offentlig tilgængelig i 2006, hvor infinite scrolling blev implementeret i brugernes nyhedsliste, mens chatfunktionen kom til i 2008.
  18. ↑ Efter den danske valgkamp i 2017 viste research fra Amnesty Internationals danske afdeling at kvindelige danske kommunalpolitikere udsættes for trusler, chikane og sexistiske kommentarer i et alarmerende omfang på sociale medier. Se “Kvindelige politikere: Had og trusler er hverdag” in Amnesty International 27. november 2017
  19. ↑ "Kvindelige politikere: Had og trusler er hverdag". Amnesty International. 2017-11-26. Hentet 2026-05-07.
  20. ↑ Deep fakes benyttes primært som et værktøj til virtuelle overgreb på kvinder iflg. UN Women. Læs artiklen: “AI-powered online abuse: How AI is amplifying violence against women and what can stop it” in UN Women, 18. november 2025.
  21. ↑ Revselsesretten blev formelt afskaffet mod hustru og tyende i 1921 og mod børn i 1997.
  22. ↑ Læs “Mange danske kvindedrab kalder på regeringstiltag” in Institut for Menneskerettigheder, 9. oktober 2025
  23. ↑ https://menneskeret.dk/nyheder/danske-kvindedrab-kalder-paa-regeringstiltag
  24. ↑ Kvindernes optog blev allerede tidligt misfortolket som udtryk for tak i stedet for den magtdemonstration den faktisk var: Med den indtog kvinderne det offentlige rum og markerede deres selvstændighed som ligeværdige borgere.
  25. ↑ Clemmesen 2019.
  26. ↑ Filmen kan tilgås via Det Danske Filminstitut https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/grundloven-1915
  27. ↑ Læs mere om Julie Laurberg & Gad på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside https://www.kb.dk/inspiration/laurberg-gad
  28. ↑ Oversat af Laura Ifversen, fra det engelske: “[…] freedom machines, as harbingers of female emancipation.”
  29. ↑ Wånggren 2017.
  30. ↑ Lien 2026.
  31. ↑ Frit opsummeret af Laura Ifversen i forbindelse med arbejdet med denne artikel, fra De Gruyters beskrivelse af bogen Striving for Independence, https://www.degruyterbrill.com/document/isbn/9783111338934/html
  32. ↑ Sandbye 2024.
  33. ↑ Sandbye 2024, s. 122-123.
  34. ↑ Se engelsk wikipedia artikel Timeline of Photography Technology, se også afsnittet “Elizabeth Fulhame and the effect of light on ‘Silver Salts’ (1794)” i engelsk wikipedia artikel History of Photography, som refererer til Schaaf, Larry J. (1990). "The first fifty years of British photography, 1794-1844" in Pritchard, Michael (ed.). Technology and art: the birth and early years of photography: the proceedings of the Royal Photographic Historical Group conference 1-3 September 1989. Bath: RPS Historical Group. pp. 9–18. ISBN 978-0-9515322-0-1.
  35. ↑ Se engelsk wikipedia artikel om Women Photographers. Her refereres til Gail Buckland: Fox Talbot and the. invention of Photography, University of Michigan, D. R. Godine 1980. ISBN 978-0-87923-307-5.
  36. ↑ Anna Atkins Photographs of British Algae: Cyanotype Impressions, udgivet af hende selv i 1843.
  37. ↑ Se engelsk wikipedia artikel Timeline of Photography Technology
  38. ↑ Schaumburg Sørensen 2021, s. 7.
  39. ↑ Ochsner 1981, s. 7.
  40. ↑ Jytte Larsen (2010), kapitel:"ikkegifte kvinder på vej mod medborgerskab".
  41. ↑ Larsen 2010.
  42. ↑ se dansk wikipedia artikel om Thora Hallager
  43. ↑ Hansen 1990, s. 66.
  44. ↑ Se liste med årstal og bynavne i Bjørn Ochsner, “Hvordan kom fotografien til Danmark?”, foredrag af 19/9-1981 i foreningen Dansk Fotohistorisk Selskab, jf. foreningsbladet Objektiv, nr 22 december 1981, side 8. https://www.objektiv.dk/objektiv/skannede_numre/obj22.pdf tilgået 27. april 2026
  45. ↑ Ann Vibeke Knudsen: “Pionerfotografiet” in Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/foto---pionerfotografiet.html tilgået 13. april 2026
  46. ↑ “Kvinder kunne ikke få borgerskab, men der er undtagelser. Følgende kvinder optræder i borgerskabsprotokollerne: 1685-1932: enker, der havde overtaget deres afdøde mands virksomhed. 1857-1932: forladte, fraskilte og ugifte kvinder, men ikke gifte kvinder. Kvinder kunne i stedet for borgerskab få næringsbevilling til at drive virksomhed”. Kilde fotohistorie,com ref borgerskabsprotokoller: “borgerskaber” https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/kilder-paa-nettet/erhverv/borgerskaber/ tilgået 27. april 2026
  47. ↑ Listen med de 238 navne er opdateret pr. 2024, og det er et løbende grundforskningsarbejde at opstøve flere kvindelige fotografer fra perioden, hvori 400 kvinder efter sigende ejede eget atelier mens endnu flere sandsynligvis arbejdede i det skjulte bag en mands navn. https://www.fotohistorie.com/kvindelige-fotografer.html
  48. ↑ https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Amalie_Claussen
  49. ↑ Udstillingskomiteen sendte en afklaring til Rigsdagen efter 2. behandling af sagen i Folketinget https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=3202&searchtext=
  50. ↑ Verdensudstillingerne fra 1851 og frem præsenterede publikum for de bedste industrielle opfindelser, moderne produkter og kunst, herunder fotografi. https://www.fotohistorie.com/internationale-industriudstillinger.html  .“Udskrift fra Hesagers databasen over visitkortbilleder” gengivet i Objektiv, oplister Mary Steens meritter, herunder præmier og priser. Se http://www.objektiv.dk/hesager/databasen.php  
  51. ↑ se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/budtz-marie--co-kbh.html
  52. ↑ se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/hauschildt-bodil-ribe.html
  53. ↑ se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/johansen-johnny-kbh.html
  54. ↑ se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/kier-hansine-horsens.html
  55. ↑ se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/laurberg-julie-kbh.html
  56. ↑ se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/schack-elisabeth-kbh.html
  57. ↑ Formentlig Else Birgitte Debes, (gift Pommerencke og siden gift Petersen). Se Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/foto-faeligroslasherne.html
  58. ↑ Se den detaljerede inventar- og udstillingsliste Fortegnelse over over Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895, Nielsen og Lydiche, 1895. https://www.kb.dk/e-mat/dod/112308017118.pdf tilgået 23. april 2026. I Sandbye 2024, ”En ny vej til synlighed”, note 24, side 139. fejlattribueres fotografi til Ingeborg Arlaud, som deltog med porcelæn. Hun står oplistet over Frk. Augustesen, hvilket kan forklare misforståelsen. Sandbye overser desuden Fru Pommerencke fra Færøerne, da deltagere fra Færøerne er angivet separat i udstillingslisten under ‘Bilandene’.
  59. ↑ Se biografiske detaljer om søstrene på Fotohistorie.com:  https://www.fotohistorie.com/schioslashtz-soslashstrene-kbh.html
  60. ↑ Schaumburg Sørensen 2021.
  61. ↑ Schaumburg Sørensen, 2021. Se også Fotohistorie.com https://www.fotohistorie.com/zehngraf-gebh-randers.html https://www.fotohistorie.com/federspiel-frederikke-1839-1913-aringlborg.html https://www.fotohistorie.com/lund-kirstine-hjoslashrring.html https://www.fotohistorie.com/historien-kirstine-lund.html https://www.fotohistorie.com/wrensted-benedicte-horsens-mv.html https://www.fotohistorie.com/steen-mary-kbh.html https://www.fotohistorie.com/laurberg-julie-kbh.html https://www.fotohistorie.com/foto-island.html https://www.fotohistorie.com/schioumlth-anna-catrine.html https://www.fotohistorie.com/langkjaeligr-emilie-dansk-vestindien.html
  62. ↑ Se bl.a. udstillingen FAKE! på Rijksmuseum i Amsterdam (6. februar til 25. maj 2026), som viser fotocollager og fotomontager fra fotografiets unge år. De viser med stor tydelighed, hvordan fotografer manipulerede motivet på opfindsom vis. https://www.rijksmuseum.nl/en/press/press-releases/fake-early-photo-collages-and-photomontages-from-the-rijksmuseum-collection tilgået 3. april 2026
  63. ↑ Ochsner 1981, s. 9.
  64. ↑ Empirien viser det, eftersom også mindrebemidlede satte sig op som fotografer. Det viser Ochsner og vi så bl.a. med Else Marie Danielsen I Skyggen, 2021.
  65. ↑ Mest berømt er den franske Salon des Refusés i Paris 1863, hvor ‘det moderne livs malere’ gjorde op med det akademiske hierarki, hvor historiemaleriet var det mest velansete. Læs Charles Baudelaire: Le Peintre de la vie moderne, 1863, for at forstå de nye værdier. I Danmark etablerer kunstnerne Den Frie i 1891 som modsvar til Charlottenborgs censur. Der skal gå en rum tid før fotografi bliver inkluderet som ‘kunst’, men flere kunstnere henter motiver fra fotografi. Fotografiets virkelighedsfremstilling skubbede måske kunstnerne i en mere ‘skitsepræget’ retning, hvis man skal tro Impressionisme-forskningen. Se desuden Ordrupgaards beskrivelse af bl.a. Edgar Degas https://ordrupgaard.dk/udstillinger/edgar-degas/ tilgået 6. maj 2026
  66. ↑ I 1977 åbnede Galleri Image som et kunstnerdrevet galleri for fotokunst og Kobberstiksamlingen erhverver et selvportræt af Man Ray som det første fotografiske værk i SMK’s samling i 1979. Se inv. KKS1979-232 https://open.smk.dk/en/artwork/image/KKS1979-232
  67. ↑ Pr. 4. maj 2022 ejede ni ud af ti familier en smartphone eller flere, ifølge Danmarks Statistik https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37848 D. 17. august 2023 kunne Danmarks Statistik ligeledes oplyse, at ni ud af ti danskere var på sociale medier i starten af 2023, hvilket lagde os i toppen i Europa https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46771 tilgået 27. april 2026
  68. ↑ Sandbye 2015.
  69. ↑ Læs den amerikanske kunstteoretiker og filosof Kendell Waltons tanker om gennemsigtige billeder/fotografisk transparens: Kendell Walton, “Transparent Pictures: On the Nature of Photographic Realism,” in Critical Inquiry, vol. 11, side 246-277. University of Chicago Press, 1984 https://www.jstor.org/stable/1343394  Se også specifikt om fotografer, der tager dokumentationsfoto af kunst, hvor den transparente effekt netop er tilstræbt: Maja Gro Gundersen: “Fotografier, vi ser igennem” in Kunstkritikk, 24. juni 2016 https://kunstkritikk.dk/fotografier-vi-ser-igennem/ tilgået 6. maj 2026
  70. ↑ På DMJX bliver fotojournalister anno 2026 uddannet til at vægte ‘fortællinger over teknik’, hvilket åbner op for andre æstetikker end ‘straight photography’  
  71. ↑ Over efteråret 1989 og ind i 1990 holdt Per Bak Jensen og kollegaen Steffen Jørgensen syv foredrag om “Fænomenet Fotografi” som blev udgivet i en rapport. I 1997 udkom opfølgeren “Fænomenet Fotografi: forsøg II” iflg. Mette Sandbye: ”På tidevandsbølgen – udviklinger og hovedstrømme i det kunstneriske fotografi i Danmark siden 1990’erne” in I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år, Fotografisk Center, 2021.
  72. ↑ Sandbye 2024, s. 123.
  73. ↑ https://www.autogena.org/work/most-blue-skies
  74. ↑ "Jo Verwohlt". Jo Verwohlt (britisk engelsk). Hentet 2026-05-07.
  75. ↑ https://ugeskriftet.dk/nyhed/kliniske-fotografer-en-truet-ressource
  76. ↑ “Helga Larsen og Bodil Christensen: Fra Holbæk til Mexicos højland” in Natmus podcast-serie Den yderste grænse, sæson 12, episode 3. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/  Se eksempler på Bodil Christensens fotografier i Jesper Nielsen: “Two Previously Unpublished Papers on the Day of the Dead in Mexico by Helga Larsen (1891–1938)” in The P A R I Journal, vol 25, issue 1, 2025. side 1-10.  https://www.precolumbia.org/pari/journal/archive/PARI2501.pdf
  77. ↑ Krabbe Meyer 2026, s. 217.
  78. 1 2 Sandbye 2026, s. 245.
  79. ↑ "Kongelige hoffotografer – Se liste over fotografer". Lex. 2024-10-03. Hentet 2026-05-07.
  80. ↑ Grossman 2019, s. 133.
  81. ↑ https://lex.dk/Lilian_Bolvinkel
  82. ↑ https://laurastamer.dk
  83. ↑ Anne Elisabeth Toft har skrevet om hende og Willy Ørskovs fotografier. https://adk.elsevierpure.com/da/publications/grethe-grathwol-organisings-photography-and-photobooks/
  84. ↑ https://www.nationalgeographic.com/expeditions/experts/sisse-brimberg/
  85. ↑ https://www.sarahinthegreen.com/da/
  86. ↑ “Helle Løvevild Golman: Sætter livet på spil for at redde dyrene” in Natmus podcast-serie Den yderste grænse, sæson 2, episode 5. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/Vores_Tid/Transskriptioner/Den_yderste_graense_saeson_2/S2E5_Helle_Loevevild_Golman_Saetter_livet_pa___spil_for_at_redde_dyrene.pdf
  87. ↑ Lisa Svensen vandt DM i undervandsfotografi 2024 https://sportsdykkeren.dk/content/dm-i-undervandsfoto-2024  Iflg hendes IG vandt hun 2013, 2017, 2019-20, 2022-24, og fik 3. plads i 2021 og 2025.
  88. ↑ “Nina Rasmussen: Alene i præstestyrets Iran og på knallert gennem Albanien” in Natmus podcast-serie Den yderste grænse, sæson 7, episode 4. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/  Læs også Rasmussen, Nina: “Venskab og Usikkerhed” in Jyllands-Posten, 2. februar 1998, https://jyllands-posten.dk/rejser/ECE5100891/Venskab-og-usikkerhed/
  89. ↑ Hun tager billeder og holder foredrag. Lyt til Erik B. Jørgensen: “Mød eventyreren Lene Rishede”, KomUd podcast 15. januar 2020 https://komud.dk/podcasts-moed-eventyreren-lene-rishede/
  90. ↑ Lene Storm har bl.a. dokumenteret indiske kvinder https://arkiv.dk/soeg?searchString=Storm,%20Lene%20-%20fotograf&ValgteArkiverIds=406
  91. ↑ “Marie Stoubæk og Kenneth Bruun Jørgensen: Fra Ildlandet til Ishavet på cykel”  in Natmus podcast-serie Den yderste grænse, sæson 7, episode 2. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/   Se endvidere https://www.opdagverden.dk/skribenter/marie-stoubaek
  92. ↑ https://zuhalkocan.com
  93. ↑ https://goodbecausedanish.com/2020/05/backstage-with-a-concert-photographer-zuhal-kocan/
  94. ↑ https://nordicwomeninfilm.com/annelise-reenberg-danmarks-forste-kvindelige-filmfotograf-forende-instruktor-pa-saga-studio-og-det-folkeliges-fortolker/
  95. ↑ Else Tholstrup er udstillet 17.4.–4.10.26 på Udstillingen Neue Frau, Neues Sehen. Die Bauhaus-Fotografinnen https://www.bauhaus.de/besuchen/ausstellungen/neue-frau-neues-sehen/ Hun rejste også i det daværende Ceylon, hvor hun mødte instruktøren David Lean, som gav hende mulighed for at lave stills til Broen over Floden Kwai https://www.danskefilm.dk/skuespiller.php?id=17048 https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/else-tholstrup
  96. ↑ https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/katia-forbert-petersen
  97. ↑ Paul Emmanuel Enicola: “The Camera Was Never the Problem—We Just Need More Female Cinematographers” for The Movie Buff, beskriver, hvordan mænd stadig dominerer branchen. Academy Award for Best Cinematography går til Autumn Durald Arkapaw for “Sinners”  https://www.themoviebuff.net/2026/03/the-camera-was-never-the-problem-we-just-need-more-female-cinematographers/
  98. ↑ dokumentarfilm om Suzanne Mertz https://www.dr.dk/drtv/program/kvinden-med-kameraet_451502
  99. ↑ https://kulturinformation.org/foto-susanne-mertz-kulturmagasin/
  100. ↑ https://www.henrietteebbesen.com/
  101. ↑ Signe Vilstrup er repræsenteret af Studio Repossi i Milano https://www.studiorepossi.com/photographers/signe-vilstrup/
  102. ↑ De tre bliver nævnt af Malou Wedel Bruun: "Er der #metoo i Dansk Mode" fra Fashion Forum , 8. marts 2021 https://fashionforum.dk/2021/03/08/er-der-metoo-i-dansk-mode/
  103. ↑ Erik Nørgaard: Mary Willumsen: Verdens første erotiske fotograf, Holkenfeldt, 1993. ISBN 87-89906-14-4 https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:20383488?type=bog ; Berit Freyheit: “Verdens første kvindelige erotiske fotograf - Mary Willumsen” podcast Bag om København, 1. november 2020. https://bibliotek.kk.dk/artikler/historie/kobenhavns-historie/verdens-forste-kvindelige-erotiske-fotograf-mary-willumsen
  104. ↑ https://www.mathildegrafstrom.net/
  105. ↑ https://fridagregersen.dk/
  106. ↑ https://galleriimage.dk/event/surface-to-air-af-christine-clemmesen/
  107. ↑ https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1999-160
  108. ↑ https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1985-283
  109. ↑ fx Diverse illustrationer https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1986-281
  110. ↑ https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2022-40
  111. ↑ https://digswellarts.org/grete-dalum-tilds/
  112. ↑ https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2017-12
  113. ↑ https://open.smk.dk/artwork/image/KMS9011
  114. ↑ https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2018-1
  115. ↑ https://open.smk.dk/artwork/image/KKS2020-48
  116. ↑ https://open.smk.dk/artwork/image/KMS9048
  117. ↑ https://www.ruge.dk/2024-indistinct-chatter
  118. ↑ https://ada-ada-ada.art
  119. ↑ https://open.smk.dk/artwork/image/KMS7605
  120. ↑ https://open.smk.dk/artwork/image/KMS8818/41
  121. ↑ https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1987-58
  122. ↑ https://www.videoraum.dk/
  123. ↑ https://www.metteriise.com/work/
  124. ↑ http://nannalysholthansen.com
  125. ↑ https://nordicwomeninfilm.com/alice-ofredericks-folkekomedie-populaerkultur-og-omstridt-storhed/?lang=dk tilgået 25. april 2026
  126. ↑ Se afsnittet “Top Director at SAGA” in https://nordicwomeninfilm.com/annelise-reenberg-danmarks-forste-kvindelige-filmfotograf-forende-instruktor-pa-saga-studio-og-det-folkeliges-fortolker/ tilgået 27. april 2026
  127. ↑ For mere viden, læs Danmarks filmhistorie
  128. ↑ https://astrup-bordorff.com
  129. ↑ pressefotograf på Fyns Stifttidende https://arkiv.dk/vis/994312 desuden info hentet fra Bruun Rasmussen på  https://www.vadärdenvärd.se/search/birthe+melchiors
  130. ↑ “Estrid Ott: Sendt ud for at finde håb i verden” in Natmus podcast-serie Den yderste grænse, sæson 5, episode 7. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/Vores_Tid/S5E7._Estrid_Ott_Sendt_ud_for_at_finde_hb_i_Verden.pdf
  131. ↑ Årets pressefoto, 4. marts 2022 https://journalisten.dk/nu-kaares-vinderne-af-aarets-pressefoto/ og kort biografi https://fuau.dk/emdrup/program/kunst-arkitektur-og-design/20-ikoniske-pressefotos-med-sigrid-nygaard-2612-051?area=Emdrup
  132. ↑ “Lene Frøslev: I Nigeria, Kosovo og Gazastriben som krigskorrespondent” in Natmus podcast-serie Den yderste grænse, sæson 7, episode 7. https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/
  133. ↑ https://pressefotografforbundet.dk/nyheder/aap-dommer-matilde-kimer
  134. ↑ Ulla Abildstrup: “Betina satte sit liv på spil i krige og konflikter – nu hjælper hun andre fotografer” in Journalisten, 18. november 2024.  https://journalisten.dk/betina-satte-sit-liv-paa-spil-i-krige-og-konflikter-nu-hjaelper-hun-andre-fotografer/
  135. ↑ Pressenævnet har generelle retningslinjer for god presseskik på deres hjemmeside https://www.pressenaevnet.dk/retningslinjer-for-god-presseskik/ mens Amerikanske NPPA – The National Press Photographers Association – tilbyder en klar liste med retningslinjer for billedjournalistikken på engelsk, som kan findes på deres hjemmeside https://nppa.org/resources/code-ethics  Se desuden Medieansvarsloven. I skrivende stund pr 4. maj 2026 er gældende: LBK nr 914 af 11/08/2014 Bekendtgørelse af medieansvarsloven med ændring Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven LOV nr 1719 af 27/12/2018. tilgået 4. maj 2026
  136. ↑ Den fulde liste over Årets Pressefoto tilbage fra 1974 findes på Pressefotografforbundets hjemmeside https://www.xn--retspressefoto-kib.dk/ tilgået 7. maj 2026
  137. ↑ Kilde: SMK, filtreret for 'fotografi' https://open.smk.dk/

Eksterne referencer

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kvindelige_fotografer_fra_Danmark&oldid=12290519"