Wikipedia:Ugens artikel/2026
4. kvartal 2005 – 2006 – 2007 – 2008 – 2009 – 2010 – 2011 – 2012 – 2013 – 2014 – 2015 – 2016 – 2017 – 2018 – 2019 – 2020 – 2021 – 2022 – 2023 – 2024 – 2025 – 2026
Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.
Uge 1, 2026
Den danske modstandsbevægelse var dels et civilt baseret modsvar til den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig, dels et militært koordineret modsvar, inspireret af engelsk militær. Modstandsbevægelsen i Danmark havde indtil 1942, hvor krigslykken skiftede, kun få medlemmer. Modstandsbevægelsen foretog sabotage af industri og jernbaner samt likvidering af stikkere.
Modstandsbevægelsen blev aldrig stor og overtog ikke kontrollen af nogen områder fra tyskerne. Alligevel var den med til at præge indtrykket af besættelsen. Blandt de største bedrifter var redningsaktionen for de danske jøder til Sverige, en aktion der betragtes som en af de største aktioner gennemført af en modstandsbevægelse i et land besat af Nazi-Tyskland. Resultatet var, at langt størsteparten af den dansk/jødiske befolkning overlevede besættelsen.
Modstandsbevægelsen bestod af grupper fra alle dele af landet. Blandt de tidligste modstandsfolk var Thomas Sneum samt medlemmerne af Churchillgruppen og Hvidstengruppen. De største modstandsgrupper var Holger Danske, Ringen og BOPA. I Sverige samledes Den Danske Brigade, der kom i aktion i maj 1945 i forbindelse med befrielsen. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 29. december 2025 til 4. januar 2026
Uge 2, 2026
Dannevirke er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca. 40 km syd for den dansk-tyske grænse. Den langstrakte jordvold blev bygget tværs over den jyske halvøs smalleste sted i 400-500 e.v.t. og derefter flere gange udbygget og ændret i forløb indtil 1200-tallet. Den blev sidste gang brugt som forsvarsværk under den anden slesvigske krig i 1864. Så sent som 1944-45 blev den igen ombygget.
Dannevirke ligger 15-20 km nord for det danske riges gamle sydgrænse ved Ejderen, og kombinationen af volde, grave, mure og en søspærring udgjorde sammen med vådområder mod vest og øst et dansk forsvar mod skiftende fjender (saksere, frankere, det tysk-romerske Rige og vendiske obotritter) op til omkring år 1300. Desuden fungerede fæstningsværket også som beskyttelse af trafikken mellem Vesterhavet og Østersøen, hvor varer i stort omfang blev transporteret ad Ejderen og Trenen.
Dannevirke regnes for Nordens største fortidsminde. Resterne af Dannevirke blev naturfredet i 1950 og i 1958 blev volden fredet som fortidsminde. 30. juni 2018 blev Dannevirke sammen med Hedeby anerkendt som UNESCO-verdenskulturarv som Arkæologisk grænsekompleks Hedeby og Dannevirke. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 5. januar 2026 til 11. januar 2026
Uge 3, 2026
Knud den Store (ca. 995 - 1035) var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.
Knud var søn af Svend Tveskæg. Som dansk prins vandt han tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018, bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028.
Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans far før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt de norrøne gælere. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen. Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".
Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen, og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 12. januar 2026 til 18. januar 2026
Uge 4, 2026
Industrialiseringen i Danmark foregik over cirka 150 år fra midten af 1800-tallet til anden halvdel af 1900-tallet og toppede i perioden cirka 1850 til 1920. Kendetegnet ved denne periode er, at virksomhederne begyndte at bruge maskiner for at forøge produktiviteten, og at elektrificeringen også bredte sig over Danmark.
Ved industri forstås anvendelsen af "mekaniske" kraftkilder ved fremstillings- og forædlingsprocessen, og ved industrialisering forstås således overgangen til anvendelse af damp, gas, olie og elektricitet som kraftkilder. Rumligt indebar denne overgang, at fremstillings- og forædlingsvirksomhederne blev frigjort fra deres tidligere stedbinding til vand og vind og således kunne lægges, hvor man ønskede.
En forudsætning for industrialiseringen var en mere liberal lovgivning i 1850'erne med fx høkerloven og næringsloven samt forbedring af trafikforholdene med blandt andet etableringen af jernbaner. Dertil kom gennembruddet af de industrielle kraftkilder i købstæderne. Dette muliggjorde etableringen af en lang række fabrikker inden for mange industrier.
Industrialiseringen blev i sidste fjerdedel af 1900-tallet overhalet af informationsbehandling, og industrialiseringen blev mere nichepræget, som følge af stærkere international konkurrence. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 19. januar 2026 til 25. januar 2026
Uge 5, 2026
Svend Tveskæg (963-1014) var konge af Danmark cirka 985/86–1014 og konge af England 1013–1014. Han hævdede også overherredømme over Norge 1000–1014, men mest af navn, da Norge stort set styrede sig selv.
Han var søn af Harald Blåtand og blev konge af Danmark efter at have gjort oprør mod sin far, der blev fordrevet. Han er i sagaerne beskrevet som Danmarks store vikingekonge. Det hævdes blandt andet, at han var med til at lokke den norske konge Olav Tryggvason i en fælde og dræbe ham i raseri over, at kong Olav havde været i seng med hans søster Thyra Haraldsdatter. Senere erobrede han England, men kort efter at han var blevet valgt som engelsk konge, døde han og blev efterfulgt som dansk konge af sin søn Harald 2., mens Ethelred 2. den Rådvilde, som Svend havde erobret England fra, igen blev engelsk konge. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 26. januar 2026 til 1. februar 2026
Uge 6, 2026
Anders Matthesen (født 1975), også kendt under kunstnernavnet Anden, er en dansk standup-komiker, skuespiller, rapper, sangskriver, forfatter og filminstruktør.
Matthesen begyndte som tolvårig at rappe, hvor han gik under kunstnernavnet DJ And. Han debuterede som standupkomiker i 1993, hvor han fik en andenplads ved Danmarksmesterskaberne i stand-up. Han medvirkede efterfølgende i tv-programmer som Darios Joint, Andarki og Andensortering. I 1997 begyndte han sammen med Bossy Bo at lave børneradio på DR-programmet Hva' snakker du om?, som blev udgivet som album i 2000. Deres samarbejde fortsatte med radiojulekalenderen Jul på Vesterbro (1999) og radiofortællingen Arne fortæller…Terkel i knibe. I 2003 blev Jul på Vesterbro filmatiseret som tv-julekalender, og i 2004 blev Terkel i knibe filmatiseret som animationsfilm.
Matthesen har også spillet teater og debuterede som filmskuespiller i 2006 i dramaet Rene hjerter, mens han i 2009 debuterede som instruktør med filmen Sorte kugler, hvor han også spillede hovedrollen. Han har siden haft roller i flere danske film, og i 2016 skrev han sin første bog Ternet Ninja, som to år efter blev filmatiseret til filmen af samme navn, som siden har fået to opfølgere. De tre animationsfilm har været blandt de mest sete danske film.
Matthesen har turneret med sine mange comedyshows, bl.a. Tal for dig selv og Anden paa coke?.
For sine præstationer indenfor standup og film- og tv-produktion har han modtaget flere priser og nomineringer, og han har som den eneste vundet titlen Zulu Comedy Gallas pris "Årets komiker" tre gange (2009, 2013, 2019). (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 2. februar 2026 til 8. februar 2026
Uge 7, 2026
Københavns Frugtauktioner var en førende dansk engrosvirksomhed og auktionshus, der importerede sydfrugter og grøntsager samt forestod deres videresalg og distribution ved offentlig auktion på Grønttorvet i København og senere i Valby.
Virksomheden blev grundlagt i 1908 af storkøbmand Artom Rand efter forbillede fra de store udenlandske frugtauktioner i London og Hamborg. Det nye salgsformat revolutionerede handelen med udenlandsk frugt i Danmark. Ved at samle større partier oversøisk og sydlandsk frugt til auktionssalg i København skabtes et nyt, åbent marked, der hurtigt tiltrak opkøbere fra hele Skandinavien, Baltikum, Polen og Tyskland. Da Hamborg under 1. verdenskrig midlertidigt mistede sin handelsdominans, lykkedes det Rand at gøre København til hovedstabelplads for udenlandsk frugt i Nordeuropa og opbygge en betydelig transithandel. Københavns Frugtauktioner fik afgørende betydning for moderniseringen af både import og distribution i dansk frugthandel og medvirkede til et prisfald på eksotiske frugter, der gjorde dem mere tilgængelige i danske husholdninger.
Fra 1933 var Rand tillige direktør for det nyoprettede Københavns Grønttorvs Auktion, der forestod salg af indenlandske grøntsager og haveprodukter, og de to virksomheder indgik derfor i en fælles ejerkoncern og kom til at nyde godt af det tætte sammenarbejde. Københavns Frugtauktioner havde adskillige datterselskaber samt en række søsterselskaber. Virksomheden havde adskillige filialkontorer og var repræsenteret over hele verden, med store kontorer i Valencia, Genova og Gdynia.
Fra 1908 til 1958 blev frugtauktionerne afholdt på Grønttorvet (nu Israels Plads) i Indre By, hvor torvehallerne holder til i dag, samt i Handels- og Kontoristforeningens store sal på Bispetorvet. Herefter rykkede auktionspladsen til Valby, hvortil virksomheden også rykkede sit hovedkvarter.
I 1978 blev den samlede aktiekapital i virksomheden opkøbt af Th. Olesen Import A/S. Dermed fusionerede de to største danske frugtimportører under ét, og Københavns Frugtauktioner indgår i dag som en del af denne koncern. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 9. februar 2026 til 15. februar 2026
Uge 8, 2026
Suspekt er en dansk rapgruppe, som består af de tre medlemmer Bai-D (Andreas Bai Duelund), Orgi-E (Emil Simonsen) og Rune Rask, som alle er opvokset i Albertslund. Gruppen er et af de bedst kendte navne i dansk hiphop og har modtaget positive anmeldelser, specielt for deres album Prima Nocte (2007), Elektra (2011), V (2014), 100% Jesus (2017) og Sindssyge ting (2020). Blandt deres mest kendte numre er "Sut den op fra slap", "Klaus Pagh", "Kinky fætter" og "Proletar".
Stilmæssigt laver Suspekt rap med en hård, kontant stil i både musik og tekster. Deres stil er blevet betegnet som horrorcore.
Suspekt har optrådt på Roskilde Festival, Smukfest, Northside Festival og Tinderbox m.fl, og gruppen har samarbejdet med artister som Kendrick Lamar, Schoolboy Q, Lukas Graham, Tina Dickow, Benal og Jooks. Troo.L.S (Troels Nielsen) var i en periode også en del af gruppen. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 16. februar 2026 til 22. februar 2026
Uge 9, 2026
Den globale opvarmning er betegnelsen for den ændring i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser. Der er mange videnskabelige observationer, der viser, at klimaet (eller ‘’klimasystemet’’) bestående af jordens atmosfære, lithosfæren, hydrosfæren og biosfæren bliver varmere. Mange af de observerede ændringer siden 1950'erne har ikke fortilfælde i tidligere temperaturmålinger, som går tilbage til midten af 1800-tallet eller i klimaproxy-data (afledt af blandt andet årringe, sedimenter og iskerneboringer), som går tusindvis af år tilbage.
Der er stor enighed blandt forskere om, at det er "ekstremt sandsynligt", at menneskeskabt påvirkning er den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af 1900-tallet. Foreløbigt vil halvdelen af den kuldioxid (fossil-CO2), som frigives ved afbrænding af fossilt brændstof og brændsel forblive i atmosfæren. Resten bliver absorberet af planter og hav. Globale klimamodeller anslår, at i løbet af 2000-tallet vil den globale overfladetemperatur stige yderligere 0,3 til 1,7 °C for det laveste udledningsscenarie og 2,6 til 4,8 °C for det højeste.
Forventede konsekvenser af global opvarmning er øgede temperaturer, havstigninger, ændring af nedbørsmønstre og ørkenspredning i de subtropiske klimabælter. Opvarmningen forventes at være større over land end over hav og størst i Arktis med reduktion af gletsjere, permafrost og havis til følge. Andre forandringer kan blive hyppigere forekommende ekstremt vejr (f.eks. hedebølger, tørke, skybrud med oversvømmelser og kraftige snefald), forsuring af havene og faldende biodiversitet. Alvorlige konsekvenser for mennesker og samfund er faldende forsyningssikkerhed af fødevarer på grund af svigtende høst samt affolkning af beboede områder ved stigende vandstand. Klimasystemet har stor "træghed", og drivhusgasser vil forblive i atmosfæren i lang tid. Derfor vil mange af disse konsekvenser ikke blot eksistere i flere årtier eller århundreder, men i flere tusinde år.
Mulige tiltag imod global opvarmning er reduktion i udledning af drivhusgasser og geoengineering. Samtidig er det muligt at bruge ressourcer på klimatilpasning til de ændrede forhold. De fleste lande i verden har tilsluttet sig klimakonventionen (UNFCCC) og Parisaftalen fra 2015, der indeholder en målsætning om at holde opvarmningen godt under 2 °C. Parterne i klimakonventionen er enige om at store fald i udledningen af drivhusgasser er nødvendigt. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 23. februar 2026 til 1. marts 2026
Uge 10, 2026
Fotografi er en teknik, praksis og kunstart, som skaber billeder ved hjælp af opfanget lys, i dag mest elektronisk ved hjælp af en billedsensor eller tidligere kemisk ved hjælp af et lysfølsomt materiale såsom fotografisk film. Fotografi anvendes på en lang række områder inden for videnskab, fremstillingsvirksomhed og erhvervsliv, såvel som mere direkte i kunst, film- og videoproduktion, samt til rekreative formål, hobby og massekommunikation En person, der betjener et kamera, kaldes en fotograf, mens det optagne billede, fotografiet eller fotoet, er det, der frembringes af kameraet.
Typisk bruges en linse til at fokusere lyset, der reflekteres eller udsendes fra det motiv, man ønsker at afbilde, hvorved der dannes et billede af motivet på den lysfølsomme overflade inde i et kamera under en tidsbestemt eksponering. I en elektronisk billedsensor frembringes en elektrisk ladning ved hver pixel på billedsensoren, som behandles elektronisk og lagres i en digital billedfil, til efterfølgende visning eller behandling. Med fotografisk emulsion dannes et usynligt latent billede, som senere kemisk "fremkaldes" til et synligt billede, enten negativt eller positivt, afhængigt af formålet med det fotografiske materiale og behandlingsmetoden. Et negativt billede på film bruges traditionelt til fotografisk at skabe et positivt billede på en papirbase, kendt som et print, enten ved hjælp af en forstørrelsesanordning eller ved kontaktprint.
Før fremkomsten af digital fotografering brugte man film med kemisk emulsion, der efterfølgende skulle fremkaldes for at danne negativer eller projicerbare dias, og negativer skulle printes som positive billeder, normalt i forstørret form. Dette blev typisk gjort af fotografiske laboratorier, men mange amatørfotografer, studerende og fotokunstnere gjorde det selv. (Læs mere..)
Uge 11, 2026
Lofotenfiskeriets historie er et kommercielt sæsonfiskeri ud for Lofoten i Nordnorge, som fra omkring år 1000 op til moderne tid har spillet en vigtig rolle for norsk økonomi og har været Norges største eksporterhverv. Først blev fisken videreforædlet som tørfisk. Senere, i begyndelsen af 1700-tallet, blev tørring og saltning til klipfisk mere almindelig.
Lofotenfiskeriet foregår i vintermånederne fra januar til april. På denne årstid er vejret meget skiftende, og fiskerne har derfor altid været udsatte for forlis og ulykker. Efter 2. verdenskrig blev filetfabrikker med eksportprodukter som fersk fisk og frossen fisk oprettet, men også i nyere tid forædles store mængder af fangsten til tørfisk og klipfisk.
En vigtig årsag til, at der omkring år 1000 opstod et marked for tørfisk, menes at være opblomstringen af flere store byer i blandt andet England. Med indførelsen af kristendommen kom også strenge krav til faste, hvor kød ikke kunne spises, men fisk var tilladt. I bytte mod tørfisk blev der importeret korn og andre produkter, som var vanskelige at fremskaffe i tilstrækkeligt store kvanta i Norge. Endvidere blev mange varer, som ikke fandtes i landet, også indført. Kornimporten blev vigtig for muligheden for udbredelse af norsk bosættelse i ydre kyststrøg i 1500-tallet. Helt frem til denne tid var almuen i Nordnorge fiskerbønder, men fra nu af blev en del af befolkningen helårsfiskere, som var bofaste i fiskevær (fiskerlejer). De, som organiserede udenrigshandelen med tørfisk, var handelsfolk fra Hansaforbundet med kontor i Bergen.
I løbet af 1600-tallet var der en stærk nedgang i lofotenfiskeriet som følge af blandt andet klimaændringer, hungersnød og krig i Europa og endog verdensomspændende økonomiske nedgangstider ind. Klimaændringerne påvirkede muligvis fiskenes gydesteder, samt forhindrede fiskerne i at komme på havet på grund af uvejr. I løbet af 1700-tallet kom der nye opgangstider. Da blev det også indført nye fiskeredskaber som fiskeline og fiskegarn. Dette var mere effektive redskaber end håndsnøre. Stadige forbedringer i løbet af 1800-tallet øgede fangsterne, men betød også, at flere fiskere deltog. Dermed blev reguleringer og kontroller fra myndighedernes side nødvendige for at undgå konflikter. Til trods for forsøg på at indføre mere industrielle fiskemetoder og større både har lofotenfiskeriet hele tiden stort set været drevet med mindre både med beskedne mandskaber. (Læs mere..)
Uge 12, 2026
Hvalsey Kirke er ruinen af en gammel nordbokirke, som ligger ved den forladte boplads Thjodhildarstadir ved Hvalseyjarfjorden (Qaqortukulooq), ikke langt fra Qaqortoq, som er Sydgrønlands største by.
Kirken blev opført meget tæt på år 1300 i et område, som Erik den Røde gav navnet Austurbygd, da vikingerne etablerede sig på Grønland cirka år 985. Der er ikke fundet spor af en ældre kirke under den, men den kan trods dette have haft mere ydmyge forgængere. I Flatøbogen, som er nedskrevet cirka 1390 på Island, står Hvalsey Kirke opført som nummer 11 af 12 kirker i Austurbygd. Kirken menes at have været benyttet til hen mod slutningen af 1400-tallet.
Kirkeruinen er den bedst bevarede bygning fra nordboerperioden, og den er særdeles godt bygget af kvadersten, hvilket er grunden til, at der endnu er noget bevaret.
Stenene er omhyggeligt lagt og tilpasset hinanden. Nogle af stenene vejer 4-5 tons eller mere. Der er også brugt mørtel, men det vides ikke, om det er brugt mellem stenene eller kun til puds på væggenes yderside. Mørtelen var lavet af knuste skaller, så kirken har været hvid, da den blev bygget. Qaqortoq betyder "det hvide sted", og navnet kan muligvis henføre til kirken, der som den dominerende bygning har givet navn til byen ved fjordsystemets munding, hvor Erik den Rødes gård, Brattahlíð, biskopsædet Gardar og kirken selv var beliggende.
Kirkens ydre mål er 16 x 8 meter, og væggene er cirka 1,5 meter tykke. Vinduernes åbninger udvider sig indad som en tragt, hvilket er en detalje, som ikke kendes fra islandske kirker, men er velkendt i Norge og Storbritannien. Gavlene er 5-6 meter høje, og langvæggene er 4 meter høje, men begge dimensioner har nok været højere. Taget har formentlig været af tømmer og dækket af græstørv. Fundamentet, som kirken er bygget på, er udført med samme kvalitet som selve kirken, men man har undladt at fjerne græstørven. Dette er en af hovedgrundene til, at kirken er sunket ujævnt, så væggene ikke står i dag.
Der er foretaget en restaurering af kirken, hvor der ikke er gjort forsøg på genopbygning, men udelukkende sikring af den mod yderligere forfald. Grønland forsøger at få kirken optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. (Læs mere..)
Uge 13, 2026
Grønlandsk selvstændighed er et politisk ønske om at gøre Grønland til en selvstændig stat med fuld suverænitet. På nuværende tidspunkt er landet en del af det Danske Rigsfællesskab, hvori det har en vis autonomi i form af Grønlands Selvstyre. Landet har i flere årtier befundet sig i en proces imod større selvstændighed, men har indtil videre ikke tilstrækkelig økonomisk styrke til at kunne opretholde sin nuværende levestandard på egen hånd, idet landet pr. 2024 modtager omkring 40 % af den offentlige sektors indtægter som bloktilskud eller støtte til forsvar, politi og lignende fra Danmark, som må antages at bortfalde ved selvstændighed.
Ved en selvstændighed må det antages, at alle eller næsten alle ansvarsområder skal hjemtages til Grønland. Grønland har siden 1979 overtaget ansvaret for en række områder, blandt andet skoler og sundhedsvæsenet. Der er dog stadig 37 områder som Danmark styrer, blandt andet udenrigspolitik, højesteret og havmiljø.
Spørgsmålet om Grønlands fremtid er blevet mere påtrængende i begyndelsen af 2025, hvor den amerikanske præsident Donald Trump har givet udtryk for, at USA skal kontrollere og eje Grønland. Trumps ønske er blevet klart afvist af grønlandske og danske politikere, men i den forbindelse var selvstændighedsønsket et centralt emne i parlamentsvalget i Grønland i marts 2025.(Læs mere..)
Uge 14, 2026
En nøgleharpe er et strygeinstrument, der betjenes med en bue, og hvis strenge afkortes ved tangenter (nøgler). I sin moderne form stammer nøgleharpen primært fra Sverige. Den ligner i udseende en fele eller en violin, men er større, og den bruger tangenter, der aktiveres af tangenter/"taster" langs halsen til at ændre tonehøjden under spil – på samme måde som en drejelire. Tangenterne glider ind under strengene, og de tilhørende anslag er sat vinkelret på tangenterne og rækker op over strengene. Når en tangent trykkes ned, presses anslaget mod den tilsvarende streng, omtrent som et bånd, og forkorter strengens svingende længde til dette punkt, hvilket ændrer strengens tonehøjde. Man spiller den primært under armen og bærer den i en rem over skulderen, mens man stryger med buen med den arm, der hænger ud over instrumentet.
Instrumentets oprindelse er ukendt, men dets historiske forankring og moderne udvikling er langt større i Sverige end i andre lande. Mange tidlige historiske afbildninger af instrumentet findes i Sverige, hvor den tidligste sandsynlige fremstilling findes på et relief på en kirkebue/portal fra 1300-tallet. Selv om instrumentet historisk set ikke var særligt udbredt i Sverige, hvor violinen i højere grad blev brugt blandt spillemænd, blev nøgleharpen i 1600-tallet et populært folkeinstrument i Uppland. Dette førte siden til, at instrumentet blev udbredt og populariseret i resten af landet i de følgende århundreder. I 1800-tallet var den blevet et "fornemt" instrument, som blev spillet ved koncerter i Stockholm, og i begyndelsen af 1900-tallet var den blevet et arketypisk instrument i svensk folkemusik. I dag betragtes den af mange som Sveriges egentlige nationale instrument. Den ældste bevarede nøgleharpe er dateret til 1526 og indgår i Zornsamlingerne i Mora.
Ud over Sverige findes tidlige afbildninger af nøgleharper også i Danmark, Tyskland og Italien. Den tidligste af disse findes i en fresko fra 1408 af Taddeo di Bartolo i kapellet ved Palazzo Pubblico i Siena i Italien, som viser en engel, der spiller på en "tangent-viola". I nyere tid har der været et pres fra instrumentmagere og lignende for at skabe rekonstruktioner af disse ældre afbildninger af nøgleharper, i retning af rekonstruktionsarkæologi, men også nye instrumenter baseret på nøgleharpens koncept om et strøget instrument med tangenter. (Læs mere..)
Uge 15, 2026
Valdemar Sejr (1170-1241) var konge af Danmark fra 1202 til sin død. Han var søn af Valdemar den Store og Sophia af Minsk og efterfulgte sin bror Knud 6., der døde barnløs.
Den danske ekspansion, som Valdemar den Store havde påbegyndt, blev videreført under sønnerne Knud 6. og Valdemar Sejr. Først indtog Valdemar Sejr Holsten; siden Ditmarsken, Lübeck og Hamburg. Tilnavnet "Sejr" fik han (dog først i 1500-tallet), fordi han var en af de store erobrere i Danmarkshistorien, der sikrede sig store områder ved Østersøen som Pommern og Estland. Især den sidste erobring fik stor betydning, da det ifølge sagnet var her, Dannebrog faldt ned fra himlen. Danmark kom til at strække sig fra Elben og Vadehavet i vest til Gdansk i øst og grænsede mod syd op mod floden Netze i vore dages Polen.
De mange krige var medvirkende til økonomisk nedgang, og for at bøde på dette fik Valdemar sat gang i arbejdet med at udarbejde en jordebog over Kronens gods og en skatteliste for hele riget. Han stod desuden bag vedtagelsen af Jyske Lov.
Inden sin død fik Valdemar lagt fundamentet for splittelsen af riget igen, idet han gav dele af det som len til sønner og andre familiemedlemmer, der under efterfølgeren, Erik Plovpenning, medførte en række borgerkrige. (Læs mere..)
Uge 16, 2026
Lensgreve er en arvelig adelstitel i Danmark, og tidligere i Norge, indført af kong Christian 5. i 1671 under enevælden. Titlen er en praktisk betegnelse for de grever, der var lensbesiddere af grevskaber, indtil disse blev afviklet ved lensafløsningen (1919). Grevskaberne udgjorde store godskomplekser, såkaldte majorater, som kongen ophøjede til len med særlige privilegier og båndlagt arv (fideikommis). Titlen arvedes udelt efter førstefødselsret, i modsætning til øvrige grevetitler der kunne føres af flere linjer, og lensgreven ansås derfor som slægtens overhoved.
Titlen er den højeste rang i den danske adel. Betegnelsen vandt for alvor indpas i midten af 1800-tallet, blev anvendt i Danmarks Adels Aarbog fra 1930'erne, og delvist i Hof- og Statskalenderen fra 1970'erne. Titlen blev indført ved kgl. forordning i 1671 som led i etableringen af en ny titelbaseret lens- og højadel i Danmark. Forordningen muliggjorde oprettelsen af grevskaber og baronier og var inspireret af kontinentaladlen, heriblandt især Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
Fra 1671 til 1849 blev der oprettet 32 grevskaber, og derudover tillagde kongen fra midten af 1700-tallet også enkelte slægter lensgreveværdigheden uden tilknytning til et territorialt len. Grundloven af 1849 forbød nyoprettelser og pålagde regeringen at afvikle alle len, hvilket formelt blev påbegyndt 70 år senere med lensafløsningsloven af 1919, hvorefter de 21 tilbageværende grevskaber gradvist overgik til fri ejendom, med tvungen jordafståelse til staten og oprettelse af såkaldte successorfonde. Fondene, der hovedsageligt bestod af obligationsbaseret kapital, bevarede primogeniturnedarvningen i to led, og nyderne af fondsmidlerne må/måtte fortsat føre titlen lensgreve.
Pr. november 2025 er der i alt 13 nulevende lensgrever fordelt på de to kategorier: Seks lensgrever erholder titlen som sekundære besiddere af successorfonde (og bortfalder ved deres død), mens syv fører titlen i kraft kgl. patent, og kan videreføre den så længe slægten producerer agnatiske descendenter. (Læs mere..)
Uge 17, 2026
Folketingsvalg er valg til Kongeriget Danmarks parlament Folketinget. Der vælges 179 medlemmer for op til 4 år, heraf 2 i Grønland og 2 på Færøerne.
Det første folketingsvalg fandt sted 4. december 1849 efter udstedelsen af den demokratiske forfatning Grundloven 5. juni samme år. I den forbindelse blev der oprettet parlamentet Rigsdagen bestående af andetkammeret Folketinget og førstekammer Landstinget med hver deres valgregler. I tidens løb ændredes valgreglerne for de to ting flere gange, blandt andet med de nye grundlove i 1866 og 1915. Med grundloven af 1953 gik man imidlertid over til etkammersystem, hvilket betød, at Landstinget blev sløjfet, og at Folketinget derefter var og er Kongeriget Danmarks parlament.
De 175 af Folketingets mandater fordeles ud fra de danske vælgeres stemmer ved proportional repræsentation: 135 kredsmandater i ti storkredse fordeles ved hjælp af D'Hondts metode, og 40 tillægsmandater udligner resultatet, så mandaterne samlet set er fordelt efter den største brøks metode. De fire sidste mandater fordeles efter samme princip på henholdsvis Grønland og Færøerne.
Seneste folketingsvalg fandt sted 24. marts 2026. Ved dette valg stillede 12 partier op, heraf 11, der allerede var repræsenteret i Folketinget. (Læs mere..)
Uge 18, 2026
Skotsk whisky er maltwhisky eller grainwhisky eller en blanding af de to, fremstillet i Skotland.
Den første kendte skriftlige omtale af skotsk whisky findes i Exchequer Rolls of Scotland fra 1494. Al skotsk whisky blev oprindeligt fremstillet af maltet byg. Kommercielle destillerier begyndte i slutningen af 1700-tallet at introducere whisky fremstillet af hvede og rug. I maj 2024 var der 151 whisky-destillerier i drift i Skotland, hvilket gør skotsk whisky til en af de mest anerkendte geografiske betegnelser på verdensplan.
Al skotsk whisky skal lagres umiddelbart efter destillation på egetræsfade i mindst tre år. Enhver aldersangivelse på en flaske skotsk whisky, udtrykt i tal, skal afspejle alderen på den yngste whisky, der er anvendt til at skabe produktet. En whisky med aldersangivelse kaldes en whisky med garanteret alder. En whisky uden aldersangivelse kaldes en "no age statement" (NAS) whisky; den eneste garanti er, at al whisky i flasken er mindst tre år gammel. Den minimale aftapningsstyrke ifølge gældende regler er 40 % alkohol efter volumen. Skotsk whisky inddeles i fem særskilte kategorier: skotsk single malt whisky, skotsk single grain whisky, blended skotsk maltwhisky, blended grain skotsk whisky og blended skotsk whisky.
Mange, der drikker skotsk whisky, omtaler en serveringsenhed som en dram. Ordet whisky stammer fra det gæliske uisge beatha eller usquebaugh, "livets vand" (et oversættelseslån af middelalderlatin aqua vitae). (Læs mere..)
Uge 19, 2026
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer. Det har sæde på Christiansborg i København. Siden 1953 har det været det eneste kammer. Fra 1849 til 1953 var Folketinget et af to kamre i Rigsdagen; det andet kammer var Landstinget.
Med udgangspunkt i Grundloven har Folketinget lovgivende magt sammen med den regerende monark. Monarkens rolle er dog i praksis begrænset til at underskrive de love, som Folketinget har vedtaget. Det skal ske inden for 30 dage efter vedtagelsen.
Folketinget består af 179 medlemmer, der vælges for maksimalt fire år. Heraf vælges de 175 i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Det er statsministerens ansvar at udskrive valg, inden valgperioden udløber. Han eller hun behøver dog ikke at vente til de fire år er ved at være gået, men kan godt udskrive valg på et tidligere tidspunkt.
Folketingsvalgen er hemmelige og frie. Valgmåden er forholdstalsvalg efter største brøks metode. Denne valgmåde sikrer en ligelig repræsentation af de partipræferencer, vælgerne har udtrykt ved deres stemmeafgivning. Ved fordelingen af mandater til valgkredsene tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og areal.
Valgret til Folketinget har man som hovedregel, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år. For at være valgbar til Folketinget må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er værdige som medlem.
Folketingets arbejde ledes af et præsidium, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse. Det består af en formand og indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget udover formandens parti. I øjeblikket er Folketingets formand Søren Gade (V). Desuden vælges fire tingsekretærer, der blandt andet leder Folketingets møder, hvis både formanden og næstformændene er forhindrede. (Læs mere..)
Uge 20, 2026
Nederlandske Ordsprog (nederlandsk: Nederlandse Spreekwoorden) er et oliemaleri fra 1559 af Pieter Bruegel den Ældre, som viser en mængde scener, hvor mennesker, men også dyr og genstande illustrerer en lang række hollandske ordsprog og talemåder. Der kan identificeres hele 80 af slagsen.
Et gennemgående tema i maleriet er menneskelivets absurditet og menneskenes ondskab og tåbelighed. Originaltitlen Den blå Kappe eller Verdens Dårskab viser, at Bruegels hensigt med maleriet ikke blot var at illustrere ordsprog, men også menneskelige tåbeligheder. Mange af personerne på billedet har udtryksløse ansigter, noget som Bruegel brugte, når han skulle afbilde fjolser.
Sønnen, Pieter Brueghel den Yngre, specialiserede sig i at lave kopier af sin fars billede, og fra hans hånd kendes mindst 16 kopier af Nederlandske Ordsprog. Disse malerier viser ikke altid de samme ordsprog, foruden at der også er andre mindre forskelle.
De mange versioner af Bruegel den Ældres maleri er ikke signerede og er baseret på samtidige (signerede) graveringer, der som er oftest gengiver ordsprogets tekst, i modsætning til maleriet. Berlin-versionen fra 1559, som anses som den bedste af versionerne, er blevet røntgenundersøgt, så den kunne sammenlignes med andre versioner. For ingen versioner af billedet kan man følge ejerskab eller placering længere tilbage end til slutningen af 1800-tallet, men Brueghel-forskere mener, alle versionerne stammer fra Bruegel den Ældre, idet de viser samme skitse-undertegninger som Berlin-versionen. (Læs mere..)
Uge 21, 2026
Wales er et af de fire konstituerende lande i Storbritannien. Det grænser op til England mod øst, det Irske Hav mod nord og vest og Bristolkanalen mod syd. I 2021 havde Wales et indbyggertal på 3.107.500 og et samlet areal på 20.779 km2. Wales har over 2700 km kystlinje og er meget bjergrigt med de højest tinder mod nord og i de centrale områder, inklusive Snowdon, der er landets højeste bjerg. Wales ligger i den tempererede klimazone og har skiftende kystklima.
Den walisiske nationalidentitet opstod blandt britere efter enden på romersk herredømme i Storbritannien i 400-tallet, og Wales bliver betragtet som en af de moderne keltiske nationer. Llywelyn ap Gruffudds død i 1282 markerede enden på Edward 1. af Englands erobring af Wales, selvom Owain Glyndŵr kortvarigt genetablerede Wales' uafhængighed i begyndelsen af 1400-tallet. Hele Wales blev annekteret af England og blev inkorporeret i det engelske lovsystem under Laws in Wales Acts 1535 og 1542. Særlig walisisk politik blev udviklet i 1800-tallet. Walisisk liberalisme, der blev eksemplificeret i begyndelsen af 1900-tallet af David Lloyd George, blev erstattet af en stigende socialisme og Labour Party. Den walisiske nationalfølelse voksede i løbet af århundredet; et nationalistisk parti, Plaid Cymru blev dannet i 1925 og Welsh Language Society i 1962. Senedd (eller Parlamentet) blev etableret ved Government of Wales Act 1998, og den er ansvarlig for en lang række politiske emner.
Ved begyndelsen af den industrielle revolution ændrede udviklingen af minedrift og metallurgi-industri landet fra at være et landbrugssamfund til et industrisamfund; udvindingen af kul i South Wales Coalfields skabte en stor ekspansion i Wales' befolkningstal. To tredjedele af befolkningen bor i South Wales, inklusive Cardiff, Swansea, Newport og de omkringliggende dale. Nu, hvor landets traditionelle tunge industri er enten afviklet eller er stærkt begrænset, er økonomien baseret på den offentlige sektor, serviceindustrier og turisme. Inden for husdyrhold, inklusive mejerilandbrug, er Wales en stor eksportør og bidrager til at landet kan være selvforsynet inden for landbrug.
Wales deler en stor del af sin politiske og sociale historie med resten af Storbritannien, og størstedelen af befolkningen i de fleste områder taler engelsk som modersmål, men landet har bibeholdt sin særlige kulturelle identitet. Både walisisk og engelsk er officielle sprog; over 560.000 walisisk talende-personer bor i Wales, og sproget bliver talt af størstedelen af befolkningen i dele af North og West Wales. Fra 1800-tallet og frem fik Wales et ry for at være et "land of song", delvist på grund af landets tradition kaldet eisteddfod. Ved mange sportsbegivenheder har Wales sit eget landshold, men ved de olympiske lege deltager walisiske atleter som en del af Storbritanniens nationalhold. Rugby union bliver set som et symbol for walisisk identitet og et udtryk for national bevidsthed. (Læs mere..)
Uge 22, 2026
Nytårsrevolten 1860 var en række voldsomme uroligheder, demonstrationer og gadekonfrontationer mellem folkemængder og ordensmagten, fortrinsvis i København omkring årsskiftet 1859–60 og i de følgende uger i januar. Demonstrationerne var indledningsvist rettet mod regeringen Rotwitt, men vreden blev hurtigt kanaliseret mod politimyndigheden i takt med politiets tiltagende vilkårlige og voldsparate magtanvendelse.
Begivenhederne udsprang af den politiske krise i slutningen af 1859, herunder afsættelsen af C.C. Hall og udnævnelsen af C.E. Rotwitt til konseilspræsident den 2. december 1859, og blev i samtiden tæt forbundet med modstanden mod grevinde Danner og hofchef Carl Berling, samt med rygter og agitation i hovedstaden efter Frederiksborg Slots brand den 17. december 1859. Under optøjerne blev der blandt andet begået hærværk mod tre ministres privatboliger, forsøgt brandstiftelse af Christiansborg, udkæmpet adskillige gadekampe i store dele af Københavns Indre By og alle broadgange til Slotsholmen blev i en periode afspærret. Tilstandene lignede i begyndelsen de franske revolutioner, og regeringen måtte indsætte både Livgarden og Gardehusarregimentet som "systematisk ryddede gaderne", og ved en brutal magtanvendelse, heriblandt med brug af stokke, lykkedes det ordensmagten at kvæle oprørsstemningen. Politibetjentene blev efterfølgende "med rette" voldsomt kritiseret for at have decideret maltrakteret fredelige borgere på både gaden og under forhør.
Urolighedernes mest varige betydning lå imidlertid i det omfattende efterspil i presse, kommune og statsmagt, hvor optøjerne blev udgangspunkt for en principiel konflikt om politiets magtanvendelse, klageadgang og organisering i tiden efter Junigrundloven. Især de nationalliberale aviser Dagbladet og Fædrelandet rejste en vedvarende kritik af politiets "vilkårlighed" og krævede undersøgelse og reform, mens konservative og politivenlige stemmer bestræbte sig på at relativere kritikken og forsvare ordensmagten. Debatten affødte kommunale drøftelser og administrative tiltag, herunder krav om disciplinær undersøgelse og indførelse af nummermærkning på betjentes og vægteres uniformer, samt en bredere reformdiskussion. Ved politireformen 1863 blev nummermærkning formelt indført, men ordningen blev cirka 50 år senere afskaffet igen i kølvandet på optøjer og et stort antal klager mod politiet fra yderligtgående venstreorienterede grupper.
Hændelserne anses for "de værste uroligheder i København i hele det 19. århundrede" og beskrives som de voldsomste gadekampe i mands minde med udbredt "borgerkrigslignende tilstande". (Læs mere..)
Uge 23, 2026
Stevnsfortet er et dansk tidligere forsvarsværk, der ligger mellem Rødvig og Højerup, hvor det er hugget ind i Stevns Klint. Dets opgave var at kontrollere den sydlige indsejling til Øresund. Sammen med Langelandsfortet skulle det hindre Warszawapagtens store flådekapacitet i Østersøen i at få adgang til verdenshavene – blandt andet ved at bevogte søminefelter mod minestrygning.
Fortet blev bygget under Den kolde krig i 1950-1953 og nedlagt i 2000, inden det 1. juli 2008 genåbnede som Koldkrigsmuseum Stevnsfort under Østsjællands Museum. Det blev dog først officielt indviet af daværende kronprins Frederik 23. september samme år.
Mens fortet var i funktion, bestod hovedarmeringen af to pansertårne med hver to 150 mm kanoner, der havde været sidebatterier på det tyske slagskib Gneisenau fra 2. verdenskrig.
Stevnsfortet er som det eneste i Danmark bygget i klippegrund og befinder sig op til 18 meter dybt nede i undergrunden, der på Stevns består af bryozokalk. (Læs mere..)
Uge 24, 2026
Regan Vest er en dansk atomsikret bunker placeret 60 meter under jorden i Rold Skov. Navnet er en forkortelse for REGeringsANlæg VESTdanmark - et tilsvarende anlæg Regan Øst findes på Sjælland. Det skulle være et civilt arbejds- og opholdssted for Danmarks regering, kongehus m.m. i en militær nødssituation. Herfra ville den civile krisestyring af Danmark foregå for at opretholde demokratiet med de lovgivende og udøvende magter til stede. Arealerne til grunden, hvor bunkeren skulle ligge, blev opkøbt i 1961, og den færdige bunker blev taget i brug i 1969. Det kunne rumme forsyninger til adskillige ugers ophold, havde egen vand- og elforsyning, radiostation, konferencefaciliteter, præst, politistation og lægevagt.
I 2012 udgik den af beredskabet. Regan Vest er nu indrettet som museum med adgang for 65 besøgende ad gangen.
Bunkeren hører under Nordjyllands Historiske Museum. Museet, der er tegnet af arkitektvirksomheden AART, modtog i 2023 en pris som Årets byggeri. (Læs mere..)
Uge 25, 2026
Pascals væddemål er et filosofisk og apologetisk argument for troen på den kristne Guds eksistens, fremsat af den franske filosof, matematiker og fysiker Blaise Pascal (1623–1662).
Han fremstillede spørgsmålet om troen på Gud som et væddemål med kun to satsningsmuligheder: Gud eksisterer, eller Gud eksisterer ikke. Væddemålet er et argument for, at ateisme er en satsning, som ikke er værd at tage. Hvis ateisten har ret, bliver han bare til ingenting, når han dør, og den kristne bliver også bare til ingenting. Hvis ateisten derimod tager fejl, vil han betale med en evig ulyksalighed, mens den kristne vil modtage en evig lyksalighed. Derfor bør man satse på, at Gud eksisterer.
Pascals væddemål kortlagde et nyt territorium af sandsynlighedsteori, og var den første formelle anvendelse af beslutningsteori.
Det skal understreges, at væddemålet ikke er et argument for Guds eksistens, men for troen på Guds eksistens. Det er et argument for, at det er en bedre satsning at tro på, at Gud eksisterer, end at tro på, at han ikke eksisterer. (Læs mere..)
Uge 26, 2026
Frank Erichsen (født 1983) er en dansk tv-personlighed, bonde, foredragsholder og forfatter. Han er kendt fra DR-programmet Bonderøven (2008-nu), hvor han fortæller og udlever sin drøm om selvforsyning på sin gård, Kastaniegaarden, i Revn ved Grenaa på Djursland. Hans program er blevet DR2's største succes nogensinde, og det flyttede til DR1 i 2011 som følge af succesen. Det er siden blevet produceret i over 20 sæsoner.
Erichsen har ikke nogen formel uddannelse ud over en HF-eksamen, men han blev som stor dreng interesseret i selvforsyning og landbrug, hvor han var inspireret af engelske John Seymour, Også et højskoleophold i Norge var med til at forme hans fremtid. Kort efter afslutningen af sin HF købte han Kastanjegården, og snart herefter kom han med i tv-progeammer, der endte med, at han fik sit eget progeam.
Han har udgivet to bøger om selvforsyning og holder talrige foredrag. Frank Erichsen er gift med Theresa Jessing, med hvem han har to børn. (Læs mere..)
Uge 27, 2026
Slotsholmen er en ø i det centrale København. Øen er opkaldt efter de forskellige borge og slotte, der har ligget på øen, siden biskop Absalon i 1167 opførte den første borg på det sted, hvor Christiansborg Slot ligger i dag.
Slotsholmen har siden middelalderen været hjemsted for Danmarks centraladministration og omtales ofte som Magtens Ø. Øen rummer stadig statens vigtigste centrale institutioner og navnet Slotsholmen anvendes ofte som metonym for statsmagten.
På Slotsholmen ligger Christiansborg Slot, der rummer lokaler til brug for Folketinget, Statsministeriet, Højesteret og Kongehuset. På Slotsholmen ligger også de centrale ministerier og en lang række kulturinstitutioner og museer, blandt andet Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Tøjhusmuseet, Teatermuseet, Thorvaldsens Museum og Dansk Jødisk Museum.
Oprindeligt bestod området af flere mindre holme mellem Sjælland og Amager, og Absalon anlagde en borg på den største af dem. I 1250 blev der tilført to tårne til borgen, som nu om stunder genfindes i Københavns byvåben. Borgen blev erstattet af Københavns Slot, som i mange århundreder var kongens residens, indtil slottet i 1794 brændte ned, og kongefamilien flyttede til Amalienborg. Forbindelsen til Slotsholmen er dog bevaret, og Christiansborg Slot anvendes af kongefamilien til officielle arrangementer. (Læs mere..)
Uge 28, 2026
Portvin er er en portugisisk hedvin produceret i Douro-dalen i det nordlige Portugal. Den er typisk en sød rødvin, som ofte serveres til dessert, selvom den også findes i tørre, halvtørre og hvide varianter.
Portvin adskiller sig markant fra andre vine på grund af sine karakteristiske egenskaber, herunder en intens smag og aroma, fyldig karakter, varierende grad af sødme og et relativt højt alkoholindhold, typisk mellem 19 % og 22 % alkohol efter volumen. Som følge af den anvendte vinfremstillingsteknik findes portvine i forskellige farvestile, herunder røde portvine (med nuancer som tawny, gylden og lys gylden) og hvide portvine, der spænder fra lysegul og strågul til gylden hvid.
I både EU og USA må kun vine fra Portugal betegnes som portvin. Portvinen fremstilles af vin forstærket ved tilsætning af neutal druesprit for at stoppe gæringen, efterlade sukker og øge alkoholindholdet. Vinen lagres og modnes derpå, før den hældes på flasker. Ordet "port" i portvin stammer fra havnebyen Porto ved udmundingen af Douro, hvorfra en stor del af vinen traditionelt er blevet bragt på markedet.
I 2023 blev der solgt 7,2 millioner kasser portvin til en værdi af $364 millioner.(Læs mere..)
Uge 29, 2026
Kreis Dithmarschen (dansk: Ditmarsken) er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten med hovedby i Heide. Den holstenske kreis er afgrænset af Elben i syd, Kielerkanalen i øst, Ejderen i nord samt Nordsøen mod vest. Landskabet er præget af marsklandskabet, som udgør den vestlige halvdel af området ud mod Nordsøen.
Historisk var Ditmarsken et vestholstensk landskab, der i middelalderen hovedsagelig var befolket af frisere, som havde dannet en selvstændig bonderepublik, formelt underlagt ærkebiskoppen af Bremen som overherre. I 1500 forsøgte kong Hans og hertug Frederik, den senere Frederik 1., at erobre området, men blev slået af bondehæren. Først i 1559 blev Ditmarsken erobret af Frederik 2. og hertug Adolf af Gottorp, hvorefter området blev delt.
Ved freden i Wien efter krigen i 1864 blev Ditmarsken sammen med de øvrige nordtyske hertugdømmer afstået til Preussen. Nu om stunder udgør Kreis Dithmarschen cirka 1.400 km² og har en befolkning på lidt mere end 133.000 indbyggere. (Læs mere..)
Uge 30, 2026
Uge 31, 2026
Uge 32, 2026
Uge 33, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 10. august 2026 til 16. august 2026
Uge 34, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 17. august 2026 til 23. august 2026
Uge 35, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 24. august 2026 til 30. august 2026
Uge 36, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 31. august 2026 til 6. september 2026
Uge 37, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 7. september 2026 til 13. september 2026
Uge 38, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 14. september 2026 til 20. september 2026
Uge 39, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 21. september 2026 til 27. september 2026
Uge 40, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 28. september 2026 til 4. oktober 2026
Uge 41, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 5. oktober 2026 til 11. oktober 2026
Uge 42, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 12. oktober 2026 til 18. oktober 2026
Uge 43, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 19. oktober 2026 til 25. oktober 2026
Uge 44, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 26. oktober 2026 til 1. november 2026
Uge 45, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 2. november 2026 til 8. november 2026
Uge 46, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 9. november 2026 til 15. november 2026
Uge 47, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 16. november 2026 til 22. november 2026
Uge 48, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 23. november 2026 til 29. november 2026
Uge 49, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 30. november 2026 til 6. december 2026
Uge 50, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 7. december 2026 til 13. december 2026
Uge 51, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 14. december 2026 til 20. december 2026
Uge 52, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 21. december 2026 til 27. december 2026
Uge 53, 2026
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 53, 2026
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 28. december 2026 til 3. januar 2027