USA (Geografi), USA består af 50 delstater samt forbundsområdet District of Columbia, der er sammenfaldende med hovedstaden Washington, D.C. Den del af USA, der udgøres af de sammenhængende 48 stater, strækker sig fra øst til vest over ca. 4500 km og omfatter fire tidszoner; afstanden fra nord til syd er ca. 2700 km. De to sidste stater er Alaska mod NV og øgruppen Hawaii i Stillehavet.
| navn | hovedstad | indb. i mio. (1998) | areal (1000 km2) | |
|---|---|---|---|---|
| Northeast | ||||
| New England | ||||
| Maine | ME | Augusta | 1,2 | 87,4 |
| New Hampshire | NH | Concord | 1,2 | 24,0 |
| Vermont | VT | Montpelier | 0,6 | 24,9 |
| Massachusetts | MA | Boston | 6,2 | 23,9 |
| Rhode Island | RI | Providence | 1,0 | 3,2 |
| Connecticut | CT | Hartford | 3,3 | 14,4 |
| Middle Atlantic | ||||
| New York | NY | Albany | 18,2 | 139,8 |
| New Jersey | NJ | Trenton | 8,1 | 21,3 |
| Pennsylvania | PA | Harrisburg | 12,0 | 119,3 |
| Midwest | ||||
| East North Central | ||||
| Ohio | OH | Columbus | 11,2 | 116,1 |
| Indiana | IN | Indianapolis | 5,9 | 94,3 |
| Illinois | IL | Springfield | 12,1 | 150,0 |
| Michigan | MI | Lansing | 9,8 | 150,5 |
| Wisconsin | WI | Madison | 5,2 | 170,0 |
| West North Central | ||||
| Minnesota | MN | Saint Paul | 4,7 | 225,2 |
| Iowa | IA | Des Moines | 2,9 | 145,8 |
| Missouri | MO | Jefferson City | 5,4 | 180,6 |
| North Dakota | ND | Bismarck | 0,6 | 183,1 |
| South Dakota | SD | Pierre | 0,7 | 199,7 |
| Nebraska | NE | Lincoln | 1,7 | 200,4 |
| Kansas | KS | Topeka | 2,6 | 213,1 |
| South | ||||
| South Atlantic | ||||
| Delaware | DE | Dover | 0,7 | 6,2 |
| Maryland | MD | Annapolis | 5,1 | 31,9 |
| District of Columbia* | DC | 0,5 | 0,2 | |
| Virginia | VA | Richmond | 6,8 | 109,6 |
| West Virginia | WV | Charleston | 1,8 | 62,8 |
| North Carolina | NC | Raleigh | 7,6 | 136,4 |
| South Carolina | SC | Columbia | 3,8 | 80,8 |
| Georgia | GA | Atlanta | 7,6 | 152,8 |
| Florida | FL | Tallahassee | 14,9 | 155,2 |
| East South Central | ||||
| Kentucky | KY | Frankfort | 3,9 | 104,7 |
| Tennessee | TN | Nashville | 5,4 | 109,2 |
| Alabama | AL | Montgomery | 4,4 | 135,3 |
| Mississippi | MS | Jackson | 2,8 | 125,1 |
| West South Central | ||||
| Arkansas | AR | Little Rock | 2,5 | 137,7 |
| Louisiana | LA | Baton Rouge | 4,4 | 128,6 |
| Oklahoma | OK | Oklahoma City | 3,4 | 181,1 |
| Texas | TX | Austin | 19,8 | 692,3 |
| West | ||||
| Mountain | ||||
| Montana | MT | Helena | 0,9 | 380,9 |
| Idaho | ID | Boise | 1,2 | 216,5 |
| Wyoming | WY | Cheyenne | 0,5 | 253,4 |
| Colorado | CO | Denver | 4,0 | 269,6 |
| New Mexico | NM | Santa Fé | 1,7 | 314,9 |
| Arizona | AZ | Phoenix | 4,7 | 295,3 |
| Utah | UT | Salt Lake City | 2,1 | 219,9 |
| Nevada | NV | Carson City | 1,8 | 286,4 |
| Pacific | ||||
| Washington | WA | Olympia | 5,7 | 183,0 |
| Oregon | OR | Salem | 3,3 | 251,6 |
| Californien | CA | Sacramento | 33,0 | 411,5 |
| Alaska | AK | Juneau | 0,6 | 1593,4 |
| Hawaii | HI | Honolulu | 1,2 | 16,7 |
| USA | Washington, DC | 270,3 | 9629,1 |
*Forbundsdistrikt
Med til USA hører også nogle politisk associerede øer i Caribien og Stillehavet, bl.a. Puerto Rico, U.S. Virgin Islands, Amerikansk Samoa, Guam og Nordmarianerne. Tilsammen dækker øerne ca. 12.000 km2, og medregnes den 200 sømil brede økonomiske zone omkring øerne, råder USA over større havområder end noget andet land. Landarealet er det fjerdestørste i verden (efter Ruslands, Canadas og Kinas). Befolkningstallet (270 mio.) overgås kun af Kinas og Indiens.
Befolkning
I USAs godt og vel 200-årige historie har landet modtaget over 70 mio. indvandrere, flygtninge og slaver. Det er derfor ingen overdrivelse at karakterisere USA som en nation af indvandrere.
Indvandringen blev for alvor sat i system efter Den Amerikanske Borgerkrig og fortsatte i bølger frem til 1920'erne, hvor man ved lovgivning om landekvoter forsøgte at begrænse og regulere tilstrømningen. Senere fulgte den økonomiske depression og 2. Verdenskrig, hvorefter indvandringen igen tog fart. 1989-98 modtog USA i gennemsnit over 1 mio. indvandrere og flygtninge om året. Af den nuværende befolkning er knap 1/10 født uden for USA, resten er efterkommere af tidligere immigranter og slaver foruden en minoritet af indiansk herkomst. Racemæssigt udgør hvide 82%, sorte 13%, asiater 5% og oprindelige folk under 1%.
Hvor indvandringen tidligere domineredes af europæere, er billedet blevet mere mangfoldigt efter 2. Verdenskrig. Den geografiske spredning viser sig ved en markant stigning af tilflyttere fra Latinamerika og Asien, i mindre grad ved nye indvandrere fra bl.a. Storbritannien og Østeuropa (efter kommunismens fald). Siden 1970 har de største donorlande været Mexico, Filippinerne, Sydkorea, Kina, Vietnam, Indien og Cuba. Herved er fx den spansktalende befolkning, hispanics, vokset til 12% på landsplan, men til over det dobbelte i store indvandrerstater som Californien og Texas. Med de nye indvandrergrupper har USA mere end nogensinde fået karakter af et multikulturelt samfund, hvor indbyggere af en bestemt race og nationalitet eller med forskellig religion, erhverv og indkomst typisk lever i adskilte kvarterer (i fattige bydele kaldet ghettoer eller barrios).
Den årlige vækstrate har siden 1950'erne stabiliseret sig på ca. 1%. Som i andre vestlige lande er der sket et fald i fødsels- og dødsraten, mens gennemsnitsalderen er steget fra 30 til 35 år. Middellevetiden, der nu er 75 år (mænd) og 79 år (kvinder), varierer betydeligt. Det samme gør indkomstfordelingen og andelen af fattige. Mens 12,7% af amerikanerne i 1998 havde en indtægt, der lå under den officielle fattigdomsgrænse, var tallet over dobbelt så højt for den spansktalende og sorte befolkning. Forskellene i staternes areal og indbyggertal er også store. Hele 32 stater har en mindre befolkning end Danmarks, mens den folkerigeste stat, Californien, har 33 mio. indbyggere, Texas 20 mio., New York 18 mio. og Florida 15 mio. At den gennemsnitlige befolkningstæthed kun er 29 indbyggere pr. km2, siger derfor ikke meget om det faktiske befolkningspres. Store områder i Midtvesten og bjergstaterne for ikke at tale om den arealmæssigt største stat, Alaska, er næsten mennesketomme.
Byer og forstæder
Allerede i 1920 var den amerikanske bybefolkning større end landbefolkningen, og siden er forskellen vokset. Knap 4/5 af amerikanerne bor nu i byer, heraf hovedparten i ca. 20 storbyområder. Hvor de vigtigste vandringsstrømme endnu i 1940'erne var rettet fra land mod by, og over 1 mio. sorte fra Sydens landdistrikter søgte til fabriksbyerne i nordøst og vest, har vandringerne siden været domineret af en bevægelse fra det urbaniserede "frostbælte" i nordøst til byerne i det sydlige "solbælte" (fra Florida til Californien). Sideløbende med den udenlandske indvandring har det betydet, at landets hurtigst voksende storbyer, Los Angeles, Las Vegas, Phoenix, Dallas, Houston, Atlanta, Miami mfl., alle ligger i solbæltet, mens indbyggertallet siden 1950'erne er gået tilbage i Detroit, Cleveland, Buffalo, Pittsburgh og mange andre gamle fabriksbyer i frostbæltet.
En anden karakteristisk udvikling er storbyernes faldende city-befolkning sammenholdt med deres voksende MSA-tal (Metropolitan Statistical Area). Forskellen på de to opgørelser, som delvis afspejler omfanget af forstadsbefolkningen, fremgår af tallene for USAs tre største byer: New York 7,4 mio. (19,9 mio.), Los Angeles 3,6 mio. (15,5 mio.), Chicago 2,8 mio. (8,6 mio.). Selvom forskellen på by og MSA i virkeligheden er knap så enkel, er det en kendsgerning, at byvæksten især er sket i forstæderne. Tydeligere end det kendes fra andre lande, er amerikanerne blevet forstadsbeboere, som med opførelsen af spredtliggende industri- og kontorparker og indkøbs- og forlystelsescentre har frigjort sig mere og mere fra den oprindelige bykerne. Med visse undtagelser er pendlingen mellem city og forstæder nu mindre end den indbyrdes trafik mellem forstæderne. Drivkraften bag denne udvikling har været en kombination af biler og motorveje. Kun få steder findes et velfungerende kollektivt transportsystem uden for city, og selv her vil man oftest være ilde stedt uden en bil.
Modsætningen til den flade bystruktur i forstadens parcelhuskvarterer findes i storbyens kerneområde, downtown, der i forskellig grad domineres af skyskraberkomplekser og etageboliger. Bortset fra skyskraberne, som typisk rummer kontorer for finans-, industri- og medievirksomheder iblandet hoteller, kongres- og shoppingcentre, er denne del af byen ofte nedslidt og forfalden, hvilket især skyldes faldende skatteindtægter, efter at middelklassen og højindkomstgrupperne (især hvide) er flyttet til forstæderne. Tilbage i bykernen er en overrepræsentation af socialt belastede lokalsamfund bestående af fattige sorte og andre minoriteter.
Ud over dette generelle mønster findes der i et land af USAs størrelse naturligvis afvigende eksempler. I mange mellemstore byer, især i Midtvesten, er bykernen næsten uddød, mens man ved byfornyelsesprogrammer i New York, Boston, Baltimore og andre gamle storbyer har haft held med at revitalisere dele af downtown og tiltrække nyrige grupper af højtuddannede unge. Andre steder er der opstået helt nye bysamfund. I solbæltestaterne er antallet af særlige pensionistbyer vokset hastigt, hvilket også gælder for de såkaldte "trailer parks", hvor indbyggerne bor i store, fast forankrede, men flytbare beboelsesvogne, mobile homes.