Celle er den mindste enhed for liv. Alle organismer er opbygget af én eller flere celler. Nogle organismer, såsom bakterier, nogle dyr, planter og svampe, består kun af én celle og kaldes encellede organismer. Andre organismer kan bestå af flere identiske celler, der danner kolonier. De fleste organismer består af mange forskellige celler, som samarbejder på forskellige måder. Antallet af celler i disse organismer er normalt enormt, og det afhænger blandt andet af organismens størrelse.
De fleste celler er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, men nogle er meget store, som f.eks. en ægcelle. Nogle celler, såsom nerveceller, kan strække sig fra den ene ende af kroppen til den anden. Langt de fleste celler er dog så små, at de kun kan observeres gennem et mikroskop.
Celler med kerne (eukaryote) og uden kerne (prokaryote og archaea)
Der skelnes mellem tre hovedtyper af celler:
Bakterier er prokaryote, mens planteceller, dyreceller, svampe og alger hører til de eukaryore celler. Archaea er en gruppe mikroorganismer, som ligner prokaryote, men har en speciel sammensætning af cellemembranen, og som oftest forefindes i mere ekstreme miljøer, f.eks. varme kilder.
Overordnet karaktertræk for hhv. prokaryote og eukarote celler| Prokaryot | Eukaryot | ||
|---|---|---|---|
| Ingen cellekerne. DNA ligger løst i cytosolen | Veldefineret cellekerne indeholdende DNA | ||
| DNAet er cirkulært | DNAet er linært (kaldet kromosomer) med histoner | ||
| Ingen membranbundne organeller, f.eks. mitokondrie, ER og Golgi. | Har membranbundne organeller.
|
||
| Typiske mindre celler (<5μm) | Typisk størrer celler (10-100μm) |
Fællestræk for alle typer celler
Alle celler, ligegyldigt om de er pro- eller eukaryote, har disse fire træk til fælles:
- Cellemembran: Alle typer celler har en cellemembran, der omgiver og beskytter cellen. Cellemembranen regulerer også passage af stoffer ind og ud af cellen. Der er forskel på de overflademolekyler, der indgår i henholdsvis bakteriers og menneskecellers membran. Derfor kan visse lægemidler (antibiotika) binde sig til og ødelægge bakteriers cellemembran og dermed dræbe bakterierne, uden at lægemidlerne skader menneskecellerne.
- Cytoplasma: Alle typer celler indeholder cytoplasma, en geléagtig substans, der fylder cellen og holder organellerne på plads.
- Ribosomer: Findes i alle tre typer celler og er afgørende for proteinsyntesen, men der er nogle forskelle mellem ribosomerne i de forskellige celler. Mange antibiotika virker ved at målrettet binde sig til prokaryote ribosomer, hvilket har en bakteriedræbende virkning.
- DNA: Alle typer celler indeholder genetisk materiale i form af DNA eller i nogle tilfælde RNA.
Celleforskningens historie
I 1665 opdagede den engelske videnskabsmand Robert Hooke med sit enkle mikroskop, at tynde skiver af kork var sammensat af regelmæssige, små kamre. Han kaldte dem celler, efter ordet "cellen" som betyder "lille kammer". Det han så var cellevægge i korkvæv.
Nogle få år efter, i 1677, opdagede den hollanske videnskabsmand Anton van Leeuwenhoek sædcellerne. Han undersøgte sin egen sæd i sit hjemmelavede mikroskop. Her så han sædcellerne, der bevægede sig. Det at cellerne bevægede sig, gjorde, at han antog, at de var levende organismer.
Lignende observationer blev gjort på forskelligt materiale af planter og dyr, og i 1800-tallet påviste en række forskere, blandt andre den tyske botaniker, entomolog og jurist Matthias Jakob Schleiden i 1838, og den tyske læge Theodor Schwann i 1839, at både planter og dyr er bygget op af celler.