Marcel Breuer var en ungarsk-amerikansk arkitekt. Marcel Breuer opholdt sig 1920-28 på Bauhaus' møbelskole i Weimar/Dessau, hvor han bl.a. designede nogle af de første møbler i bøjede stålrør; særlig kendt er stolen Model B3 (1925), senere kaldt Wassily , efter maleren Wassily Kandinsky, der var lærer på skolen.
Marcel Breuer underviste selv på Bauhaus fra 1924 og fik egen tegnestue i Berlin i 1928.
I begyndelsen af 1930'erne flyttede Marcel Breuer til London, hvor han arbejdede som arkitekt og eksperimenterede med formbøjet krydsfiner for det britiske firma Isokon, indtil han bosatte sig i USA i 1937. Her underviste som professor 1938-47 på Harvard University hos Walter Gropius og oprettede egen tegnestue i New York.
Breuers modernistiske formgivning modsvarede hans krav om industrielt baseret design og arkitektur. Hans mindre bygninger, især enfamilieshusene, er kendetegnet ved lave horisontale former, der, som i hans eget hus fra 1947 i Connecticut, USA, strækker sig ud i landskabet.
Især Marcel Breuers større bygninger i beton fik fra 1950'erne ofte et mere ekspressivt og brutalistisk udtryk. Hovedværker er UNESCOs hovedkvarter i Paris (1953-58), en række bygninger til Saint Johns University i Collegeville, Minnesota (1959-75) og Whitney Museum of American Art (1963-66) i New York.
Læs mere om arkitektur i USA.