Celle, Alle kendte celler tilhører en af to hovedtyper, som især adskilles af, hvordan arvematerialet er arrangeret i cellen.
Eukaryote celler kendetegnes ved, at cellens DNA er omsluttet af en membran, kernehylster, der afgrænser cellekernen fra resten af cellen, cytoplasma. Cytoplasma består af en væskefase, cytosol, hvori der findes forskellige membranafgrænsede strukturer, organeller, forskellige trådformede proteiner, der opbygger cytoskelettet, samt endelig såkaldte inklusioner, fx depoter af næringsstoffer, pigmenter eller ophobede affaldsstoffer.
Alle en- og flercellede dyr, planter og svampe er eukaryoter (se biologisk klassifikation). Størstedelen af disse organismers arvemateriale, genom, er typisk fordelt på flere DNA-molekyler, der sammen med specielle proteiner opbygger cellens kromosomer. Visse af de eukaryote cellers organeller (mitokondrier og kloroplaster) indeholder dog små mængder DNA af en type, som ellers kun findes i prokaryote celler.
Prokaryote celler har intet kernehylster, men cellens DNA findes ofte samlet inden for et mindre område, nukleoidet. Cytoplasma består ofte kun af cytosol uden organeller. Prokaryoternes genom bæres af et cirkulært DNA-molekyle. Desuden findes i cytosolen undertiden små, cirkulære DNA-molekyler, plasmider, som indeholder visse gener. Prokaryoterne omfatter de forskellige former for bakterier: eubakterier, herunder blågrønalger (cyanobakterier), samt archebakterier (Archaea). De optræder som enkeltceller eller som simple kolonier.
Prokaryote celler er evolutionshistorisk ældst; der kendes fossiler, der er ca. 3,5 mia. år gamle, mens de ældste, mulige eukaryoter måske er 1,8 mia. år gamle. Det menes, at visse af de eukaryote cellers organeller, bl.a. mitokondrier og kloroplaster, oprindelig var selvstændige prokaryote celler, som indgik symbiose med andre celler, se endosymbiont-hypotese.
(af lat. cella 'kammer', 'aflukke', diminutivformen cellula anvendes ofte i afledn., fx 'intracellulær), den mindste enhed af liv, hvoraf levende organismer er sammensat. Celler forekommer i et umådeligt spektrum af størrelser, former og funktioner; fra afrundede celler på under 1/1000 mm som fx de mindste bakterier til meterlange og yderst kompliceret byggede nerveceller.
Kendetegnende for alle celler er, at de afgrænser sig mod omverdenen med en membran, plasmamembranen. Inden for denne findes cytoplasma, som rummer cellens forskellige organeller, fx mitokondrier og planters kloroplaster (grønkorn), dens ribosomer samt arvemassen, genomet, der er opbygget af DNA. Genomet indeholder den nedarvede information, som specificerer egenskaberne ved den art, cellen tilhører, fx dens dannelse af proteiner, stofskifte, vækst og formering. En grundlæggende egenskab ved cellen er, at den uden hjælp af andre celler er (eller har været) i stand til at frembringe en identisk kopi af sig selv ved celledeling; dette i modsætning til virus, der kun kan formere sig ved at "snylte" på en celles synteseapparat. De simpleste bakteriers genom indeholder information for syntese af nogle få hundrede proteiner, komplicerede organismers, fx menneskets, for måske op mod 50.000. Genomet kan enten ligge frit i cytoplasma, og cellen kaldes da prokaryot ("kerneløs"), eller være omgivet af en membran; cellen har i så fald en cellekerne og kaldes eukaryot.
Encellede organismer som fx bakterier, protister og visse alger må med deres ene celle udfylde alle de funktioner, som hos flercellede organismer oftest varetages af forskellige celletyper. Flercellede organismer er normalt opbygget af genetisk ens celler, som differentierer ud i forskellige celletyper, der varetager specielle funktioner i de forskellige væv. Menneskets genom er således ophav til over 200 celletyper. Ved differentieringen bliver dele af cellens genom inaktiveret, og evnen til celledeling undertrykkes ofte samtidig; fx har udvoksede nerveceller helt mistet evnen til at dele sig.
Plante- og dyreceller adskiller sig især ved, at planteceller kan indeholde kloroplaster og er omgivet af en cellevæg. Se også biologi, hvor den historiske udvikling af celleteorien omtales, samt bakterier, hvor den prokaryote celle beskrives.