Zangezur-korridoren er en planlagt landforbindelse gennem Syunik i det sydlige Armenien, sandsynligvis langs grænsen til Iran. Korridoren vil forbinde den aserbajdsjanske eksklave Nakhitjevan og Aserbajdsjan.
Etableringen af korridoren var en del af den fredsaftale, som Armenien og Aserbajdsjan indgik den 8. august 2025 efter 30 års våbnet konflikt om Nagorno-Karabakh. Aftalen blev underskrevet i USA med Donald Trump som mægler og kommerciel garant.