Artiklen

Alle ændringer

Richard Meier

Vers. 2
Denne version blev publiceret af Gyldendals leksikonredaktion 30. april 2010. Artiklen blev ændret 75 tegn fra forrige version.

Richard Meier, f. 12.10.1934, amerikansk arkitekt. Meier, der var en af arkitekterne i gruppen New York Five, er især kendt for sine karakteristiske hvide bygninger med gennembrudte bygningskroppe. Han arbejdede i tre år for Marcel Breuer, før han i 1963 fik egen tegnestue og i 1970'erne blev en del af New York Five. Hans tidlige værk består hovedsagelig af boliger, fx Douglas House (1971-73, Harbour Springs, Michigan). Siden 1970'erne har han især gjort sig bemærket med museumsbygninger, fx High Museum of Art i Atlanta, Georgia (1980-83), Museu d'Art Contemporani de Barcelona eller MACBA, Barcelona (1995), det vældige Getty Center i Los Angeles (indviet 1997), Sammlung Frieder Burda i Baden Baden, Tyskland (indviet 2004) og Ara Pacis-museet i Rom (2006). Meier modtog The Pritzker Architecture Prize i 1984.

.