Vers. 5
Denne version blev publiceret af Alma Guldberg Ravn 27. april 2021. Artiklen blev ændret 16 tegn fra forrige version.

Sortand, Melanitta nigra, havdykand (44-54 cm) udbredt fra Island, Skotland og den skandinaviske fjeldregion mod øst i et bredt bælte langs Ishavskysten til Alaska.

Hannen er sort, hunnen brun. Uden for yngletiden lever sortanden på havet, gerne langt fra land, hvis vanddybden er under ca. 20 m, idet den foretrukne føde er muslinger. De danske farvande passer den fortrinligt og udgør et meget vigtigt fældnings- og overvintringsområde. Omkring 600.000 sortænder overvintrer her; de vigtigste områder er det nordlige Kattegat og Nordsøen ud for Vadehavet.

Se også dykænder.