Sankthansaften, den 23. juni, aftenen før sankthansdag, der er Johannes Døberens fødselsdag. Selvom sommersolhverv falder på den 21. juni, er sankthansaften i Danmark blevet betragtet som midsommeraften og derfor som den korteste nat på hele året. Ifølge folketroen var den ladet med en særlig kraft. Man mente, at lægeurter indsamlet sankthansnat var mere kraftfulde (se sankthansurt), ligesom duggen på græsset i sig selv havde en helbredende virkning. Det samme havde også vandet i helligkilderne, hvorfor syge valfartede til dem denne aften og nat. I tilknytning hertil opstod de såkaldte kildemarkeder med telte, boder og gøgl. Det kendteste er forlystelsesstedet Dyrehavsbakken nord for København, opstået i 1700-t. Det gav stof til Oehlenschlägers Sanct Hansaften-Spil (1803).
Men også de onde kræfter var på færde en så kraftladet nat; fx fløj heksene forbi på deres kosteskaft på vej til Bloksbjerg eller Hekkenfeldt. For at holde det onde borte tændtes der bål, gerne på højtliggende steder, eller man tændte blus i tjæretønder eller satte ild til halmknipper på stager. At sætte en heksefigur på bålet er en tradition, der først er blevet gængs i 1900-t., hvor det også er blevet almindeligt at afsynge Holger Drachmanns midsommervise fra eventyrkomedien Der var engang (1885).