Dosimetri, måling af ioniserende stråling og beregning af dens virkning på levende væsener. Dosimetri anvendes især for at kontrollere, om faregrænsen overskrides for mennesker, der under arbejdet, som patienter eller ved ulykker udsættes for røntgenstråling og radioaktiv stråling. Måling af strålingen, fx den naturlige baggrundsstråling, foretages ved at bestemme strålingsdosis i enheden gray (Gy) med et dosimeter.
Den modtagne dosis afhænger af strålingskildens styrke, dens afstand, mulige afskærmning, strålingens varighed og fysiske egenskaber (alfa-, beta-, gamma- eller røntgenstråling). Ved radioaktiv forurening, hvor radioaktivt materiale optages i levende organismer, kompliceres beregningen, idet den modtagne dosis også afhænger af materialets fordeling i kroppen og hastigheden af udskillelsen. Efter ulykker kan det være meget vanskeligt at foretage en beregning, idet måleresultater på ulykkestidspunktet sjældent foreligger. Den beregnede strålingsdosis er derfor behæftet med usikkerhed.
Ved biologisk dosimetri måles karakteristiske strålevirkninger, fx antallet af kromosomændringer i de hvide blodlegemer (lymfocytter). Herved kan den strålingsdosis, som individet har modtaget, beregnes ud fra en fastlagt sammenhæng mellem dosis og virkning. Kun relativt høje doser kan måles på denne måde.