Dyfed, region og tidligere amt (county) i SV-Wales på halvøen mellem Cardigan Bay og Bristol Channel; 5768 km2, 375.200 indb. (2007). Den største by, Carmarthen, er centrum for handel og mejeriproduktion. Terrænet er kuperet, især i øst, hvor Plynlimon (752 m) i Cambrian Mountains udgør det højeste punkt. Kysten er præget af klipper, vige, naturlige havne og sandstrande. I kystområderne findes også amtets få dyrkede områder, især med kartofler, grøntsager og blomster. Jorden er frugtbar, og klimaet mildt og mindre regnfuldt end inde i landet. Pembrokeshire National Park ved kysten indgår som del af nationalparken Brecon Beacons. Avl af kødkvæg og får er udbredt; især i den nordlige del holdes malkekvæg. Llanelli i syd har tin-, kobber- og blyindustri og er amtets industricenter. Oliehavnen Milford Haven på vestkysten er en af Europas største. Her ligger tre olieraffinaderier. Aberystwyth i nord er uddannelsescenter med bl.a. dele af Wales' universitet.
Det sker
Sankthansaften
Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.
Brexit
For 10 år siden den 23. juni 2016 stemte briterne Storbritannien ud af EU. Ordet "Brexit" tilskrives journalisten Peter Wilding, der brugte det første gang i 2012.
Hedebølge
En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.