Fjodor 2. Borisovitj

Et bevis på Fjodors færdigheder var det kort over Rusland, han tegnede, og som blev udgivet af Hessel Gerritsz i 1613; det genfindes i flere senere hollandske atlasser. Kortet røber netop en påfaldende interesse for og viden om navngivne lokaliteter på strækningen fra Vologda via floden Sukhona til Nordlige Dvina og frem til Hvidehavet med Arkhangelsk, der er yderligere fremhævet med et billede af byen i kortets legenda. Det var ad den vej, varer til og fra England nåede Moskva. Samtidig var ruten en mulig flugtvej ud af riget – noget, vi ved Boris Godunov så som en mulighed – i lighed for øvrigt med Ivan den Grusomme før ham.

For zaren var det dog langt vigtigere at finde en brudgom til Fjodors ældre søster, Ksenija, der født i 1582, havde nået giftefærdig alder i de sidste år af 1500-tallet.

Boris Godunov var helt bevidst om, at hverken han eller hans søn kunne forvente loyalitet fra det moskovitiske bojar-aristokrati. Derfor var det ham meget om at gøre at finde en loyal repræsentant for et magtfuldt udenlandsk dynasti, som var villig at flytte til Moskvastaten og blive gift med Ksenija mod få et betydeligt fyrstendømme dér, hvor han kunne være en intern magtfaktor i Moskvastaten.

Zar Boris synes oprindelig at have foretrukket en repræsentant for de østrigske habsburgere, som fik tilbudt det gamle fyrstesæde Tver. En sådan forbindelse kunne have haft den fordel, at den kunne have inddæmmet polakkerne, som Moskva på det tidspunkt lå i strid med om grænse- og steppeområder.

Ingen habsburgsk prins viste sig dog villig. Derfor endte det med, at zar Boris måtte lade sig nøje med Christian 4.s yngste bror, hertug Hans, som var særdeles villig og sandsynligvis også ville have fået Tver. Netop Tver var strategisk vigtig for zaren, ifald en flugt ud af landet skulle vise sig nødvendig. Imidlertid blev heller ikke dét bryllup til noget, da en pludselig opstået sygdom tog livet af hertugen, umiddelbart inden brylluppet skulle stå.

Der blev gjort endnu et par forsøg på at få et ægteskab tilstand bl.a. med endnu en dansk hertug, Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1584-1663). Det blev dog aldrig realiseret.

Den 11. juni 1605 blev zar Fjodor sammen med moderen afsat og fængslet sammen med søsteren Ksenija. Ni dage senere blev mor og søn myrdet på Pseudo-Dmitrijs ordre, mens Ksenija blev overladt ham som elskerinde for siden at blive tvangstonsureret i et nordligt kloster.

Efter mordet blev zar Boris' lig fjernet fra sin kiste i Kremls Arkhangelskij-katedral, og sammen blev de alle tre begravet i en kirkegård for selvmordere og fattigfolk.

Pseudo-Dmitrijs regime varede dog mindre end et år. I maj 1606 kunne Vasilij Sjujskij udnytte utilfredsheden i Moskva med det åbenlyst polsk-katolske styre, der nu dominerede i Moskvastaten, til at få Pseudo-Dmitrij afsat og myrdet for øjnene af Sjujskij, der samtidig fik sig selv ophøjet til zar Vasilij 4., den sidste af rurikideslægten.

Den nye zar fik nu de tre afdøde Godunov’er gravet op og genbegravet i Troitse-Sergieva Lavra. Her ligger de stadig i et mausolæum, hvortil Ksenija, nu som nonnen Olga, også førtes efter sin død i 1622 efter de sidste 14 af sit liv at have levet i forskellige klostre – otte af disse sammen med en anden russisk-dansk brud, dronning Marija Staritskaja , enke efter hertug Hans' onkel hertug Magnus , Ivan den Grusommes lydkonge i Livland.