Jacinto Benavente

Benavente blev født i en familie fra det bedre borgerskab (faren var en kendt børnelæge) og viste fra en ung alder stor interesse for litteratur og teater. Han studerede jura, men takket være den arv han modtog i forbindelse med farens død i 1885, kunne han droppe studierne og hellige sig litteraturen. Han læste spanske og udenlandske forfattere, deltog i litterære sammenkomster, levede en tilværelse som boheme, rejste i Spanien og Europa og var en tid cirkusimpresario. Forfatterskabet blev indledt i 1892 med udgivelsen af Teatro fantástico (’Fantastisk teater’, ikke oversat til dansk).

Han får succes i starten af 1900-tallet med stykkerne La noche del sábado (’Lørdag nat’, ikke oversat til dansk) fra 1903, Rosas de otoño (’Efterårsroser’, ikke oversat til dansk) fra 1905 og Los intereses creados (’I fælles interesse’, ikke oversat til dansk) fra 1907. Sidstnævnte regnes for et af hans bedste værker og er en skeptisk og ironisk farce over det spil af småligheder, der styrer de mellemmenneskelige relationer. I dette værk benyttede han som personer nogle karakterer, som symbolismen ofte yndede at afbilde, nemlig figurerne fra Commedia dell'Arte-traditionen.

Han får også anerkendelse fra det etablerede litterære miljø og træder ind i det spanske akademi i 1912. I 1922 modtog han Nobelprisen, og i kølvandet på det, fulgte en lang række andre hædersbevisninger og anerkendelser. Ideologisk var hans løbebane præget af en vis opportunisme, idet han under republikken stiftede foreningen Sovjetunionens venner, mens han efter Den Spanske Borgerkrig utvetydigt bakkede op om Franco-regimet. Han forblev produktiv også i sine sene år. Således skrev han 34 skuespil mellem 1940 og hans dødsår, 1954. Teknisk er hans sidste værker af samme høje kvalitet som resten af produktionen: handlingen er godt konstrueret og dialogerne skarpe.

• Federico García Lorca
• tragedie
• symbolisme