Le Lioran

I slutningen af 1700-tallet besluttede man at bygge en vej mellem Clermont-Ferrand og Toulouse, Route Royale no. 126 (nu Route Nationale, RN122), som erstatning for den romerske vej, Via Celtica. Denne nye vej gik gennem Le Lioran.

Udviklingen stoppede ikke her, og Le Lioran blev centrum for de store forandringer i det centrale Frankrig. I 1839 begyndte et byggeprojekt, der var exceptionelt for tiden, nemlig anlægget af den allerførste vejtunnel i Frankrig for at undgå at skulle passere Font-de-Cère-passet. Tunnelen blev udgravet af hundredvis af arbejdere fra hele Europa. Arbejdsforholdene var ikke gode, og da tunnelen stod færdig, havde de foretaget omkring 80.000 sprængninger og fjernet omkring 60.000 kubikmeter sten og jord. I begyndelsen var folk bange for at passere igennem tunnelen, men den blev hurtigt en turistattraktion.

I 1865 begyndte det næste store projekt med at anlægge en jernbanelinje mellem Figeac og Arvant, der skulle passere Le Lioran. Det omfattede tre høje viadukter, en station, et vandtårn og en jernbanetunnel, der løb parallelt med vejtunnelen. Byggeriet stod på i lidt over tre år og gav Valagnon-området et økonomisk boost og forbandt det med resten af Frankrig.

Efter at Le Lioran var blevet forbundet til omverdenen begyndte her at komme tilrejsende, som også omfattede forskellige forfattere og digtere, botanikere og geologer.

Det første hotel, Hôtel Daude, blev bygget i 1896, og i 1899 kom luksushotellet, Hôtel des Touristes, der tilhørte La Compagnie d'Orléans, til. I vinteren 1906 ankom de første skiløbere, og efter en indledende skepsis hos de lokale beboere, så startede de på at fremstille ski og at arbejde som skiinstruktører. I 1908 blev Lioran Skiklub oprettet, og her blev afholdt flere skikonkurrencer.

2. Verdenskrig standsede i en periode turismeudviklingen i Le Lioran. I stedet blev det et af centrene for modstandsbevægelsen i Auvergne. Det gav anledning til kampe ved Le Lioran. Den 11. august 1944, omkring middag, begyndte kampene mellem tyske tropper på den ene side og soldater fra de Frie Franske styrker og modstandsfolk på den anden. Da tyskerne fik forstærkninger udefra, måtte franskmændene trække sig tilbage den 13. august. Tabene af liv på fransk side var over 20 og på tysk side 8.

I 1947, efter 2. Verdenskrig, blev den første skilift bygget på Puy Massebœuf. I 1961 besluttede det politiske råd i departementet, at bygge den nødvendige infrastruktur for at kunne udvikle skisportsturismen. Det skete med støtte fra Georges Pompidou, der var født og opvokset i Cantal. Flere arkitekter med relevant erfaring fik opgaven, blandt andet Emile Allais, der netop havde designet skisportsstedet Courchevel. Der blev bygget svævebaner og skilifter samt anlagt pister.

Den 14. juli 1967 blev Plomb-du-Cantal-svævebanen indviet af Georges Pompidou, der nu var blevet premierminister og senere blev præsident. Denne markering skabte opmærksomhed. Siden er udviklingen af området fortsat.

I januar 1968 stoppede den olympiske ild ved Le Lioran på sin rejse til de Olympiske Vinterlege i Grenoble, og i 1975 ankom Tour de France for første gang.