Lewis and Harris er den største ø i øgruppen Ydre Hebrider ud for Skotlands vestkyst. Den har et areal på 2137 km2 og 20.172 indbyggere (2022). En smal landtange forbinder halvøen Harris i syd med Lewis.

Den hededækkede ø med stærkt indskåret kyst gennemskæres af flere floder, rige på laks og ørred. Erhvervslivet omfatter fiskeri og produktionen af den kendte Harris Tweed. Udvinding af olie har økonomisk betydning for øen, specielt for havnebyen Stornoway, der tillige er administrativt center og handelsby. I senere år er øen blevet kendt for sin whisky med et destilleri på Lewis og et på Harris.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig