Papua Ny Guinea

De første grupper af mennesker er sandsynligvis kommet til det dengang sammenhængende landområde Sahul (nuværende Ny Guinea-Australien og havene mellem) over de dengang smalle stræder fra Sydøstasiens øer for ca. 50.000 år siden. Her levede de af bl.a. nødder, indtil de for ca. 10.000 år siden udviklede et landbrug. I 1870erne ankom britiske landopmålere og kolonister, som fra 1880erne udviklede en plantageøkonomi. Landet blev opdelt i et britisk og tysk område, men tyskerne mistede kolonien til Australien under første verdenskrig. Australien styrede dele af landet fra 1921, og fra 1946 som et samlet mandatområde under FN frem til selvstændigheden i 1975.

Det selvstændige Papua Ny Guinea overtog de administrative koloniale strukturer fra Australien, som ikke afspejlede lokale forhold, men varetagelsen af australske interesser. Den sidste koloniale førsteminister, Michael Somare, blev landets første premierminister. Landets sammenbragte karakter blev først og fremmest udfordret gennem øen Bougainvilles ihærdige forsøg på at opnå autonomi eller selvstændighed. Det har ført til flere blodige konflikter især efter 1988. Konflikterne har især handlet om adgangen og betalingen for kobberrigdommene på Bougainville, som rummer nogle af verdens største forekomster. I 2019 stemte 98 procent af Bougainvilles befolkning for uafhængighed i en uforpligtende folkeafstemning.

I 2013 indledte landet et kontroversielt samarbejde med Australien om at huse bådflygtninge, der nåede til Australien, men som landet afviste at behandle som flygtninge. De blev i stedet sendt til øen Manus Island. Både det menneskeretlige perspektiv og det økonomiske mellemliggende mellem de to lande er omgivet af hemmelighedskræmmeri. Papua Ny Guinea har de seneste år været en del af geopolitisk rænkespil mellem Australien og Kina, som landet ind imellem også har søgt at udnytte til sin fordel.

Læs mere om Papua Ny Guineas historie, Papua Ny Guineas statsministre, Papua Ny Guineas forfatning, Papua Ny Guineas nationalflag

Papua Ny Guinea ligger umiddelbart syd for ækvator og har derfor et tropisk klima. Geologisk set ligger landet på den australske tektoniske plade, som bevæger sig mod. Det får den til at støde ind i stillehavspladen, der bevæger sig mod vest. Resultatet er bl.a. dramatiske bjergområder inde i landet, der skaber deres egne klimazoner. Øverst er der bjergtoppe på over 4000 m, omgivet af dalsænkninger i over 1300 meters højde. De består af udvaskninger og vulkansk jord og er yderst frugtbare. Neden for ligger regnskovene og lavlandet, der afvandes af Fly River og andre floder.

Uden for hovedlandet mod øst, nord og sydøst ligger over 600 øer. De to største er New Britain (lidt mindre end Danmark) og New Ireland (som Sjælland og Lolland-Falster). Begge har bjergområder som hovedlandet og også på disse øer findes både kalkstensbjerge og vulkaner. Den tidligere hovedby på New Britain, Rabaul, blev evakueret i 1994 efter et vulkanudbrud, hvor askenedfaldet ødelagde 80 procent af byen. Andre øer er små atoller omgivet af koralrev.

Læs mere om Papua Ny Guineas geografi.

De store splittelsestendenser i det etnisk stærkt sammensatte samfund skyldes mange faktorer. Ved uafhængigheden overtog landet en administrationskultur, der var kolonial og ikke tilpasset landets kulturelle sammensætning. Tiden siden 1975 har været præget af en høj grad af politisk ustabilitet. Regeringen og den offentlige administration er plaget af korruption, og arbejdsløsheden er særdeles høj i byerne. Samfundet er ind imellem præget af så høj en lovløshed, at det nærmer sig et socialt kollaps. Der er mange kulturelt-religiøse-sociale årsager, men overordnet set er problemet, at Papua Ny Guinea er et land med store resurser men en global syd struktur præget af strukturel fattigdom skabt af først koloniale og senere neokoloniale interesser.

Minedrift er af stor betydning for landet, især guld og kobber. Flere steder foregår højteknologisk minevirksomhed klos op ad lokalsamfund, som først for få årtier siden fik kontakt med omverdenen. Befolkningen i Papua Ny Guinea er etnisk meget opsplittet, og voldsomme lokale uroligheder finder regelmæssigt sted. De fleste papua nyguineanere tilhører kristne menigheder.

Læs mere om Papua Ny Guineas folk og klaner.

Med over 1000 forskellige folk og 800 forskellige sprog er diversiteten i Papua Ny Guineas kultur nærmest astronomisk. Man kan selvfølgelig identificere overordnede fællestræk, eftersom de forskellige folk har interageret med hinanden, og for nogle folks vedkommende ganske meget med omverdenen og udefrakommende kolonister, importeret arbejdskraft, missionærer, og senere ngo'er. Alle folk og klaner har det, man fra et problematisk vestligt syn ville kalde for traditionel kultur, bestående bl.a. af dans, udsmykning, arkitektur, kosmologi, våben, sang og dragter. Men man skal på et lokalt folke- eller klanplan for at forstå den komplekse sammenhæng mellem kulturens elementer og betydninger. Nogle folk lever af en form for smålandbrug med dyrkning af afgrøder, mens andre lever mere som jægere og andre igen som fiskersamfund. Et eksempel på en central fødekilde, der går på tværs af kulturelle skel er karuka(nødden). Kulturen er blevet påvirket af missionærerne, og Papua Ny Guinea har ændret forfatningen, så kristendom er den officielle religion. Som andre steder i det globale syd er påvirkningen af andre former for global kulturel og økonomisk påvirkning accelereret.

I Port Moresby er livet selvfølgelig anderledes. Som andre byer i det globale syd virker byen som en magnet for folk fra hele landet, selv om urbaniseringen i Papua Ny Guinea er langt mindre fremskreden. Der er kun en særdeles mangelfuld viden om demografien ikke bare i Port Moresby men i hele landet. Befolkningstallet er anslået og det samme gælder dens præcise sammensætning. På landsplan svinger det anslåede befolkningstal med flere millioner.

Uddannelse er langt fra for alle, begyndende med folkeskoleniveau. Mange kommer aldrig i skole, bl.a. fordi skoleudbygningen ikke følger med befolkningsudviklingen. Ud af de, der kommer i skole, fuldfører en del ikke de første skoleår, og mange når ikke videre. Også her er statistikker, der giver mere præcise tal mangelfulde. I den anden ende af uddannelsessystemet er der flere universiteter i landet.

Læs mere om Papua Ny Guineas kunst

Papua Ny Guinea er det land i verden, der har den største sproglige diversitet. Af de over 800 oprindelige sprog er de fleste papuanske, som især tales i højlandet, mens austronesiske sprog tales i kystområderne og på øerne. De papuanske sprog er en geografisk betegnelse, og ikke et genetisk baseret slægtskab. Administrationssproget er engelsk, mens de officielle sprog udover engelsk er tok pisin, hiri motu og papua nyguineansk tegnsprog. I den mere kuriøse afdeling findes unserdeutsch en form for kreolsk tysk, der har rødder i den tyske kolonitid, og som ellers minder om det engelsk kreolske tok pisin.

Læs videre om Papua Ny Guineas sprog.

Klimakrisen rammer hårdt omkring ækvator, og Papua Ny Guinea er ingen undtagelse. Landet ligger i forvejen på top ti listen over lande, der er mest udsatte for naturkatastrofer – vulkanudbrud, jordskælv, tsunamier, jordskred, oversvømmelser, hedebølger og cykloner. På grund af landets store topografiske variation, er det forskellige risiciscenarier, der udspiller sig forskellige steder.

På lavtliggende atoller er de stigende havstande en eksistenstrussel. På Carteret øerne har indsivende saltvand allerede ødelagt ferskvandsforsyningen og forvandlet dyrkningsområder til ørken. Fisk dør i lagunen på grund af det overopvarmede vand. Forsøg på at evakuere øboerne og genbosætte dem på andre øer har stået på gennem flere årtier.

Kystområder på de større øer er også udsatte for havstigninger, og den forventede stigende og mere intense nedbør skaber udfordringer mange steder i landet.

Papua Ny Guinea blev en nettoudleder af CO² så sent som i 2015.

• Port Moresby
• New Britain
• New Ireland