Papua Ny Guinea er en selvstændig stat, der udgør den østlige halvdel af verdens næststørste ø, Ny Guinea, to store øer, New Britain og New Ireland, over 600 andre øer og småøer, og det autonome område Bougainville. Landet blev selvstændigt i 1975 med Port Moresby som hovedstad, efter mere end 50 år som australsk mandatområde. Før selvstændigheden førte landet en omtumlet kolonial tilværelse, hvor en del af landet var en tysk koloni (1899-1914), en anden engelsk, men styret af Australien fra 1906, som overtog hele styringen af Papua Ny Guinea i 1921. Men indtil europæiske kolonister slog sig ned i 1880erne, havde landets vidt forgrenede befolkningsgrupper råderet over landet i ca. 50.000 år.
Geografisk rummer landet enorme naturkontraster fra høje bjerge, over brusende floder, tropiske regnskove og til vidtstrakte sumpe. Topografien gør store dele af landet er svært fremkommelige. Mange bjerglandsbyer kan kun nås til fods, og megen persontransport foregår med fly. Dertil kommer de mange øer, som også hører under Papua Ny Guinea. Alle faktorer som bidrager til at gøre de forskellige dele af landet svært at forbinde med hinanden. Og dermed besværliggør en national forankring. Hvis man dertil lægger, at der ud over det administrative hovedsprog engelsk, de kreolske tok pisin og hiri motu findes over 800 forskellige sprog, begynder man at få blik for landets enorme kompleksitet.
Landets resurser og strategiske beliggenhed gør det interessant for globale supermagter som Kina og USA, og først og fremmest den regionale stormagt Australien, der både har haft en central historisk – men også en nutidig geopolitisk og sikkerhedspolitisk – interesse i naboen stik nord for Queenslands tykke pegefinger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.