Ukraine

Flagets farver kan spores tilbage til 1200-tallet. Læs mere om Ukraines statsflag.

Ukraines nuværende grænser er stærkt omdiskuterede. Siden den russiske annektering af først Krim (2014), der kun er anerkendt af et fåtal af lande, og efterfølgende kontroversielle og ikke anerkendte annektering af de østlige republikker Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson (2022), er det svært at vurdere, hvor stort et område Ukraine i fremtiden vil komme til at udgøre. En fremtidig grænsedragning er et helt centralt punkt i de grundstødte fredsforhandlinger mellem de to lande.

Landets formelle territorie blev fastlagt i efterkrigstiden. Den daværende Ukrainske Sovjetrepublik blev ved fredsslutningen udvidet med tidligere polske, tjekkoslovakiske og rumænske områder, og dernæst blev Krimhalvøen i 1954 overført fra Den Russiske Sovjetrepublik.

Landet er inddelt i 24 provinser eller distrikter (oblaster); desuden udgør Krim en autonom republik (som i dag er kontrolleret af Rusland). Hertil kommer hovedstaden Kyiv og havnebyen Sevastopol, der begge har speciel status og kun er ansvarlige over for Ukraines centralregering.

Ukraine består overvejende af sletteland. Længst mod vest ligger dog det Volynsk-podolske højland og bjergkæden Karpaterne, mod syd bjergene på det sydlige Krim og mod sydøst Donetskplateauet. Læs mere om Ukraines geografi.

Siden selvstændigheden i 1991 har ukrainsk været officielt sprog. Før da blev det talt af knap ¾ af befolkningen (1989.

Ukrainsk er mest udbredt vest for floden Dnepr, mens russisk især tales i landets østlige del og på Krim. Netop det store antal russisktalende i Donbass-bassinet mod øst og på Krim tjente som et russisk argument for at annektere de to områder i henholdsvis 2022 og 2014, Russiske myndigheder hævdede, at ukrainere med russisk baggrund blev diskrimineret af ukrainske myndigheder og hindret i at udfolde deres russiske kultur.

Siden annekteringen af Krim i 2014 og invasionen i 2022 er ukrainsk blevet mere udbredt som sprog, således at mange, der egentlig havde russisk som førstesprog, i stigende grad er begyndt at tale ukrainsk. Læs mere om Ukraines sprog.

Ukraine er primært et ortodokst land, hvor størstedelen af befolkningen tilhører en af de ortodokse kirker. Desuden findes der religiøse mindretal af henholdsvis katolsk, protestantisk, muslimsk og jødisk oprindelse.

De fleste opgørelser af religion i Ukraine anslår antallet af ortodokse til ca. 70 procent af befolkningen, og Ukraine er central i den russisk-ortodokse tros tilblivelseshistorie. Det næststørste religiøse samfund er den græsk-katolske kirke, som ca. 8-10 procent af befolkningen tilhører.

I 2018 blev den ukrainske ortodokse kirke formelt selvstændig, hvilket førte til at alvorligt brud med den russiske kirke, der ikke vil anerkende dens selvstændighed. Den ukrainske ortodokse kirke og den græsk-katolske kirke i Ukraine har støttet den ukrainske stats selvstændighed, særligt under krigen mellem Ukraine og Rusland i 2022. Den ukrainske religiøse leder, Metropolit Onufrij, valgte i maj samme år helt at frasige sig forbindelsen med den russisk-ortodokse kirke og ikke længere acceptere dens leder, patriark Kirill, som kirkens øverste leder. Læs mere om religion i Ukraine.

Ukraines forfatning er fra 1996. Den lovgivende magt ligger hos et etkammerparlament, Det Øverste Råd, Verkhovna Rada, med 450 medlemmer, der vælges for fireårsperioder ved almindelige valg. Parlamentet kan ændre forfatningen, og det kan beslutte at indbringe præsidenten for forfatningsdomstolen.

Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges ved direkte valg for fem år. Han må umiddelbart kun genvælges én gang. Præsidenten udpeger en statsminister og efter dennes forslag også den øvrige regering, som imidlertid skal godkendes af parlamentet. Statsministeren er regeringschef og ansvarlig for den førte politik.

På grund af krigen har der ikke været afholdt valg i Ukraine siden 2019, da den ukrainske forfatning dikterer, at der ikke må afholdes valg, mens landet befinder sig i undtagelsestilstand. Samtidig vanskeliggør den uafklarede tilstand af de østlige regioner, der er okkuperet af Rusland, også en valghandling.

Forfatningen tillader en betydelig grad af decentralisering; Ukraine er inddelt i 24 distrikter og en autonom republik, Krim. Læs mere om Ukraines forfatning og politiske partier.

Ukraines økonomi er præget af den langstrakte krig, landet har været igennem og stadig befinder sig i. Landet har længe været en af verdens vigtigste korneksportører og har en betydelig industriproduktion, som imidlertid også er blevet påvirket af krigen mod Rusland.

Økonomiske hjælpepakker fra allierede lande har medvirket til at hindre et økonomisk kollaps, men krigen har ødelagt meget infrastruktur, hindret korneksport og ødelagt store industrianlæg. Omvendt har krigsproduktionen også åbnet nye langsigtede muligheder for våbeneksport for Ukraine og økonomisk integration med Europa.

Landet har således indledt de første samtaler om medlemskab af EU, selvom vejen derfra og til et decideret medlemskab er lang og forbundet med betydelige usikkerhed.

Landbrug, industriel produktion, udvinding af mineralressourcer og IT er vigtige for Ukraines økonomi, mens landet også har en stor stålproduktion, som historisk har gjort landets økonomi meget sårbar over for internationale økonomiske cyklusser. Læs mere om Ukraines økonomi.

Sundhedsvæsenet undergår ændringer med henblik på decentralisering og delvis privatisering. Læs mere om sundhedsforhold i Ukraine.

Militærets udrustning var især af sovjetisk fabrikat, men de seneste fire års krig har i høj grad igangsat både en højmoderne våbenproduktion af især droner og missiler og en modernisering af den ukrainske hær, så den i dag er blandt de mest moderne hære i verden for så vidt angår at vær beredt og trænet i en ny tids krig. Landet har via vestlig våbeneksport og donationer i vid udstrækning udskiftet sine våbensystemer i de seneste år. Samtidig har en langstrakt mobilisering til krigen od Rualnd også fået hæren til at vokse voldsomt. Læs mere om Ukraines militær.

Uddannelsessystemet i Ukraine følger et 4-5-3-forløb bestående af fire års grundskole for børn, fem års ungdomsskole og tre års videregående oplæring. Uddannelse er gratis og obligatorisk for børn fra de fylder 6 år til de er 18 år. Læs mere om uddannelse i Ukraine.

Kulturen bærer præg af, at Kijev i middelalderen var centrum for den russiske kirke. Læs mere om Ukraines arkitektur og billedkunst.

Ukrainsk litteratur har sit udspring i middelalderens Kijevrige. Læs mere om Ukraines litteratur.

Byzantinsk sang kom til Ukraine med kristendommens indførelse i 900-tallet. Læs mere om musiklivet i Ukraine.

Danmark og Ukraine har siden krigens udbrud i høj grad styrket de gensidige bånd. Mette Frederiksen og præsident Volodymyr Zelenskyj har gentagne gange besøgt hinanden, og Danmark har været et af de lande, der har brugt flest penge i forhold til indbyggertal på at støtte Ukraine, både civilt og militært.

• Ukraines forhistorie
• Ukraines historie i antikken
• Ukraines historie (fra ca. 900 e.v.t.)
• Ukraine-konflikten
• Ukraines præsidenter

• Europas lande