bryllupsdag

I løbet af 1800-tallet bredte især skikken med at fejre sølvbryllup og guldbryllup (tidligere kaldet jubelbryllup) sig fra by til land. Parret blev velsignet i kirken, og bagefter gik man i procession til hjemmet. Senere i århundredet blev højtideligholdelsen i kirken de fleste steder fortrængt til fordel for en festlig markering i hjemmet.

Ved indgangen til 1900-tallet begyndte man at vække brudeparret tidligt om morgenen med musik og sang. Parret kommer ud og stiller sig i æresporten, mens de fremmødte gæster synger, eventuelt akkompagneret af blæseinstrumenter, hvorefter der som regel serveres morgenmad og kaffe indenfor.

Æresporten er et vigtigt element i nutidens bryllupsjubilæum. Venner og/eller familie monterer den i ly af mørket omkring døren til jubilæumsparrets hjem.

I dag findes der alment accepterede danske navne for næsten alle bryllupsdage. Bryllupsdagenes navne har dog ikke en officiel karakter, og det er uklart, hvorfra de hver især stammer.

En række af de runde bryllupsjubilæer har internationalt enslydende navne, der stammer fra krystaller og ædelmetaller. I de fleste germanske lande har man således siden 1500-tallet været enige om, at guldbrylluppet markerer 50 års ægteskab, og at der er tale om sølvbryllup, når et par har været gift i 25 år. I de engelsktalende dele af verden blev denne praksis først udbredt i 1800-tallet. Det er typisk også disse milepæle, der markeres ved sammenkomster.

De forskellige navne for runde og halvrunde bryllupsdagsfejringer kendes herhjemme fra 1700-tallet, mens de øvrige jubilæer er af nyere dato. Meget tyder på, at navnene for disse er påhit fra driftige erhvervsdrivende, der har set en kommerciel fordel i at knytte og sælge særlige smykker til stadig flere markeringer. Der er ikke dokumentation for, i hvilket omfang navnene faktisk afspejles i praksis blandt danske par.

Skikken med at navngive jubilæumsår efter særskilte materialer stammer formentlig fra, at man i velstillede kredse markerede 25-års og 50-årsjubilæer ved at få slået medaljer til ægteparret.

Med telegrafens udbredelse i 1800-tallet blev det almindeligt, at kongehuset sendte hilsner til par, der havde været gift i mange år.

Siden 1948 har kongehuset fast sendt lykønskninger til alle i anledning af 60-, 65-, 70- og 75-års bryllupsdage. Sådanne hilsner sendes i dag til danske statsborgere, der er bosiddende i Danmark.

Tidligere sendtes også hilsner til guldbryllupspar (50-års ægteskab), men i takt med, at guldbryllupper er blevet mere almindelige, er lykønskninger i den anledning faldet bort.

I nogle kommuner modtager ægtefolk, der har været gift i 50 år eller længere, en borgmesterhilsen på runde bryllupsdage.

Det svinger fra år til år, hvor mange par der kan fejre de forskellige bryllupsdage. De sidste årtier har Danmark fx set et fald i rubinbryllupper (40 år), mens antallet af jernbryllupper (70 år) er steget fra 36 i 2002 til 178 i 2022.

I 2015 kunne britiske Karam og Kartari Chand fejre, at de havde været gift i 90 år. Intet dansk ægtepar har, så vidt vides, været gift længe nok til at fejre deres 90-års bryllupsdag, også kaldet granitbryllup.

I 2024 var august den mest populære måned at lægge sin bryllupsdag på i Danmark ifølge Danmarks Statistik.

• bryllup