Lancashire-wrestling opstod i løbet af 1300-tallet efter inspiration fra den germanske folkebryderstil Ringen Bauern Art. Her dystede man imod hinanden ved religiøse festivaler og de ugentlige markedsdage. Den bedste mand blev præmieret med en halv liter øl. Der var ikke mange regler ved disse kampe, bortset fra at man ikke måtte slå og sparke.
I løbet af 1800-tallet blev Lancashire-wrestling en yderst populær konkurrenceform blandt engelske minearbejdere, hvor det fik navnet catch-as-catch-can. De bedste brydere fik tilnavnet "Sorte diamanter" med reference til det sorte kul.
I 1856 blev det første regelsæt for stilarten udstedt, og Lancashire-wrestling/catch-as-catch-can oplevede de næste 50 år lidt af en guldalder. I 1899 blev der afholdt en Open to all British Men-turnering i London, hvor John Carroll blev den første officielle britiske mesterbryder.
I forbindelse med koloniseringen af Amerika samt emigrationen i 1800-tallet spredte stilarten sig til Amerika, hvor den blandt andet bidrog til udviklingen af fristilsbrydning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.