feministisk udenrigspolitik

I Handbok för Sveriges feministiska utrikespolitik beskrives en feministisk udenrigspolitik sådan: ”Vi strukturerer arbejdet med den feministiske udenrigspolitik efter de 3 R’er: Rettigheder, Repræsentation og Ressourcer (…) Hvad siger statistikken om uligheder mellem kvinder og mænd, piger og drenge?

• Rettigheder: Har de samme rettigheder – til uddannelse, til arbejde, at gifte sig, at blive skilt og at arve?
• Repræsentation: Er kvinder repræsenterede der, hvor beslutninger som angår dem tages – i parlamenter, styrelser og retssystemet?
• Ressourcer: Medtænker man ligestilling, når ressourcerne fordeles – i statsbudgetterne eller bistandsprojekter?”

Efter årtusindskiftet begyndte flere og flere især venstreorienterede og grønne politiske partier rundt om i verden at kalde sig "feministiske" for at signalere en mere radikal ligestillingsprofil. Senere har regeringer lanceret en "feministisk udenrigspolitik” med start i Sverige 2014 under den socialdemokratiske udenrigsminister Margot Wallström. Derefter er det blevet taget op af regeringer i Canada i 2017, Frankrig 2019, Mexico i 2020, Luxemburg, Spanien, Tyskland i 2021 og Chile i 2022, primært blandt regeringer til venstre i det politiske spektrum, dog sommetider inkluderende centerpartier. I Sverige gik den borgerlige regering ved sin tiltrædelse 2022 i sin profil tilbage til begrebet ’ligestilling’, og slettede ’feminisme’.

• ligestilling
• feminisme
• mainstreaming
• Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed