Gumpkirtel, kirtel på fuglenes overgump, som udskiller et voksagtigt sekret, der tjener som fjerplejemiddel, idet det smidiggør fjerene og beskytter dem mod bakterie- og svampeangreb; listen over stoffer med biocid effekt fundet i gumpkirtelsekret er forbløffende rig. Det er også muligt, at sekretet indeholder stoffer, som i sollys omdannes til D-vitamin. Kirtlen er sædvanligvis bedst udviklet hos vandfugle, mens den mangler hos duer, papegøjer og spætter. Man har derfor ment, at sekretet også havde betydning for fjerenes vandafvisende effekt, men det synes ikke at være tilfældet. Hos nogle fuglegrupper spiller pudderdun (se fjer) en større rolle for fjerplejen end gumpkirtlen.
Det sker
Sankthansaften
Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.
Brexit
For 10 år siden den 23. juni 2016 stemte briterne Storbritannien ud af EU. Ordet "Brexit" tilskrives journalisten Peter Wilding, der brugte det første gang i 2012.
Hedebølge
En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.