indelningsverket

Indelningsverket bestod af flere dele og ændrede sig i løbet af tiden.

1. Officerer og underofficerer fik tildelt jord, der ejedes af staten, til deres underhold. Landbrugsarealet afkastning stod i relation til indehaverens militære rang
2. En gårdejer forpligtede sig til at skaffe, udruste og stille jord og bolig (torp) til rådighed for en rytter, det såkaldte rusthåll. Til gengæld blev gårdejeren befriet fra grundskatterne
3. Et antal gårde i fællesskab (kaldt rote) skulle stille en soldat til hæren eller flåden (det ständiga knektehållet og – ved kysterne – det ständiga båtsmanhållet). Hvor mange gårde, der indgik i en rote, afhang af deres ydeevne. Normalt var det to til fem gårde. Bønderne blev befriet fra udskrivning af soldater, men ikke fra skat. De forsynede soldaten med bolig og jord.

Ældst var systemet med at tildele officerer og underofficerer statens jord. Det fandtes allerede i Gustav 2. Adolfs regeringstid (1611–1632) og kaldes for äldre indelningsverket. Det yngre indelningsverket kom til efter Den Skånske Krig (1675–1679) igennem en rigsdagsbeslutning i 1682. Forudsætningen for gennemførelsen var Reduktionen, dvs. statens inddragelse af jord, der tidligere var blevet forlenet til adelsmænd. Kongen indgik kontrakter med de enkelte landskaber om antallet soldater, og hver rote indgik en kontrakt med deres soldat.

Dermed havde Sverige fået et system, hvor staten ikke behøvede aflønne hærens og flådens personal i kontanter. I fredstid fungerede indelningsverket udmærket og med færre sociale problemer som i mange andre lande, hvor de hvervede soldater i garnisonsbyer ikke var underlagt den samme sociale kontrol som de svenske soldater spredt ud over landsbyerne.

I krigstid viste systemet derimod sine begrænsninger. Det var for langsomt til at erstatte tabene, fx under Store Nordiske Krig.

Efter at et moderne værnepligtssystem gradvist havde erstattet indelningsverket i 1800-tallets sidste fjerdedel, blev indelningsverket afskaffet i 1901. De hidtil ansatte soldater fik dog lov til at fortsætte, hvis de ønskede det. Længst tjente en soldat, der trofast deltog i de foreskrevne eksercitser i Uppsala indtil 1971.

I Finland var systemet allerede blevet ophævet efter indlemmelsen i Rusland efter Freden i Fredrikshamn (1809), men det genindførtes i mindre målestok for kortere tid under Krimkrigen.

Indelningsverket var ikke blevet udvidet til de svenske Østersøprovinser, inden Rusland erobrede dem senest i 1710. Her manglede også en væsentlig forudsætning: frie bønder.

• karoliner
• lægdsvæsen
• Sveriges historie 1523-1809