Kirkeugle (Athene noctua).

.

Kirkeuglen er en lille, 21-23 cm lang ugle, som udbredt i Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika og store dele af Asien. I Danmark, der ligger på nordgrænsen af udbredelsesområdet, var den tidligere en almindelig ynglefugl vest for Storebælt.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Athene noctua

Kirkeuglen er ikke meget større end en solsort. Den er brun med store, runde, hvide pletter. Hovedet er fladt og har et V-formet mønster af pletter i nakken. Føden består af insekter, regnorme og smågnavere.

Siden 1960 er den danske ynglebestand gået kraftigt tilbage. I 2024 var den faldet til blot 15 par, som alle fandtes i Jylland. Bestanden anses derfor som kritisk truet. Detaljerede undersøgelser har vist, at kirkeuglens største problem er mangel på føde i det moderne landbrugslandskab. Bestanden er stabiliseret siden 2015, takket være intensiv forvaltning med blandt andet fodring af yngleparrene.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig