Når vand kommer i kontakt med luft, der indeholder kuldioxid, vil kuldioxid opløses i vandet. Kuldioxid danner da en syre, kulsyre: CO2 + H2O = H2CO3.
Kulsyre kan danne to typer af salte, afhængigt af om et eller to hydrogenatomer erstattes af metalioner. Hvis to natriumioner indgår, kaldes saltet natriumkarbonat, Na2CO3, eller soda. Hvis et natriumion indgår, kaldes saltet natriumhydrogenkarbonat, NaHCO3, eller natriumbikarbonat.
Koncentrationen af opløst kuldioxid øges med andelen af kuldioxid i luften. Når vandet ikke kan opløse mere kuldioxid, siger man, at kuldioxidets partialtryk over vandet er det samme som dets andel (partialtryk) i luften. Kuldioxidets partialtryk i en væske er altså et udtryk for koncentrationen af opløst gas i væsken.
Under normale forhold, er det totale gastryk én atmosfære, 760 millimeter kviksølv (mmHg). Kuldioxidets partialtryk i arterieblodet (partiel kuldioxidspænding eller pCO2, hvor p står for tryk) er 40 mmHg. Under disse omstændigheder opløses cirka 2,75 volumenprocent, det vil sige omkring 2,75 milliliter kuldioxid per 100 milliliter blod. Den totale mængde kuldioxid i kroppen er cirka 46 milliliter. Desuden er en endnu meget større mængde bundet kuldioxid til stede i kroppen, hovedsageligt i form af natriumhydrogenkarbonat, som udgør en af blodets vigtigste buffere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.