En kuli er en dårligt betalt, ufaglært arbejder, der arbejder i et slidsomt job fx med at slæbe bagage eller laste fragt på skibe og lastvogne. Betegnelsen har rod i den britiske kolonitid og blev i 1800- og 1900-tallet især brugt om asiatiske, særligt indiske og kinesiske arbejdere.

Faktaboks

Etymologi

kommer af det tamilske kūli (கூலி) "dagsløn"

Også kendt som

Coolie (gammeldags, engelsk)

Ordet kuli er negativt ladet og bruges ofte nedvurderende. Derfor kan det i dag opfattes som anstødeligt.

Ordets indiske oprindelse

Ordet kuli stammer fra Sydindien og betyder på sproget tamil "arbejdsløn" eller "hyre". Det bruges oftest med reference til dårligt lønnet daglejerarbejde i bl.a. landbrug, fiskeri og byggeri, samt om de rødklædte kuffertslæbere på banegårde, der på hindi i dag kendes som sahayaks.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig