regnbuefamilie

Ukonventionelle familier har været kendt langt tilbage i historien, og fra 1800-tallet findes der flere eksempler på danske kvinder, som levede i et ægteskabslignende forhold med ét eller flere pleje- eller adoptivbørn.

I 1970'erne blev det mere almindeligt for lesbiske par at søge kontakt med anonyme eller kendte sæddonorer, som blev rekrutteret i eget netværk eller via et mellemled som Ninna Arbo (f. 1949), der i 1977 skrev kvindehistorie ved at inseminere sig selv med donorsæd. Også homoseksuelle mænd har i årtier entreret privat med kvinder – evt. lesbiske kvinder – som ønskede at indgå i et alternativt familieskab.

Da kunstig befrugtning fra 1980'erne blev udbredt, åbnede det helt nye muligheder for familiedannelse i ikke-heteroseksuelle eller ikke-ciskønnede forhold. I dag har adskillige private fertilitetsklinikker specialiseret sig i behandling af LGBT+-personer, ligesom flere hjemmesider formidler kontakt mellem personer, som ønsker at etablere en regnbuefamilie.

I takt med senmoderne samfundsforskydninger – herunder den stigende accept af serielt monogami, hvor ét monogamt parforhold opløses til fordel for et nyt – har den heteroseksuelle kernefamilie mistet sit hidtidige monopol på at danne legitim ramme om børns liv og opvækst. I 2014 registrerede Danmarks Statistik således, at der findes 37 forskellige børnefamilietyper i Danmark, og en voksende andel af børn og unge deler ikke bopæl med begge deres biologiske forældre.

Der findes ingen officiel statistik over antallet af regnbuefamilier i Danmark, men forskningscenteret VIVE anslog i 2023, at mere end 58.000 LGBT-personer har børn under 18 år. I 2019 beregnede Danmarks Statistik, at der fandtes knap 1.500 danske børnefamilier, hvor forældrene var af samme køn. Antallet er formentlig i stigning.

Fremkomsten af regnbuefamilier har nødvendiggjort løbende revisioner af gældende familielivsbestemmelser, fx hvad angår fertilitetsbehandling, barsel, forældreansvar, stedbarnsadoption samt navne- og arveret. Ikke mindst interesseorganisationen LGBT+ Danmark har været en motor i dette lovrevisionsarbejde.

Lesbiske kvinder og solomødre har adgang til fertilitetsbehandling i det offentlige sundhedsvæsen, og i 2013 besluttede Folketinget at anerkende en kvindelig partner som medmor uden som hidtil at forlange forudgående adoption. Samme mulighed eksisterer ikke for mandlige partnere, og surrogasi (hvor en kvinde stiller sig til rådighed som rugemor, fx for to mænd) er ikke lovligt.

Også transpersoner har adgang til offentlig fertilitetsbehandling, som dog kan være medicinsk mere udfordrende end tilsvarende behandlinger af cispersoner. Nedfrysning af sædceller/ægceller forud for kønsmodificerende behandlinger (fx kønshormonbehandling, kastration og/eller kirurgiske indgreb) forenkler senere fertilitetsforsøg, men tilbydes ikke rutinemæssigt i Danmark.

• familie
• LGBT
• medmor
• medfar