sprog i Senegal

Over halvdelen af befolkningen har som modersmål det vestatlantiske sprog wolof, der også anvendes som lingua franca, dvs. fælles kommunikationssprog mellem folkegrupperne. 93 procent af befolkningen taler det (2022). Som førstesprog dominerer wolof i landets nordvestlige del, herunder omkring Dakar samt de andre storbyer Thiès, Rufisque og Saint-Louis.

Wolofs rolle er stigende generelt på bekostning af de øvrige nationalsprog, og i byer, hvor andre nationalsprog dominerer, er fransk efterhånden det foretrukne sprog.

Andre større vestatlantiske sprog i Senegal er fulani, der tales i landets centrale dele af omtrent ¹/₄ af befolkningen, serer (eller serer-sine), talt af ca. 1,2 millioner mennesker i vest i og omkring havnebyen Kaolack, og diola med ca. 385.000 talere i det forholdsvis isolerede område Casamance syd for Gambia. Hertil kommer i landets østlige dele to større sprog fra sprogfamilien mande, nemlig malinke (med ca. 670.000 talere) og soninke (ca. 280.000). Alle tal er fra 2015.

Alle seks ovennævnte afrikanske sprog har siden 1978 haft status som nationalsprog i forfatningen. Siden 2001 har alle afrikanske sprog i landet haft status af nationalsprog, så snart de er blevet anerkendt som "kodificerede", dvs. at de bl.a. har fået en skriftlig standard. I praksis er 22 sprog dermed nationalsprog (2023), men denne status har ikke større praktisk betydning.

Fransk er det vigtigste litterære skriftsprog, men der skrives også litteratur på wolof, fulani og endog arabisk.

• Senegal
• Senegals litteratur