Auguste Alexandrine
Alexandrine, fotografi fra 1930'erne.
Alexandrine var dronning af Danmark fra 1912 til 1947. Hun var gift med kong Christian 10. og mor til sønnerne Frederik 9. og arveprins Knud.
Alexandrine var dronning i en tid med store politiske omvæltninger i Danmark, bl.a. under Besættelsen 1940-1945, hvor hun sammen med sin mand, kong Christian 10., blev et nationalt symbol.
Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin blev født i 1879 i byen Schwerin, der var hovedstad i storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin i det nordlige Tyskland. Hendes far var arvestorhertug Frederik Frans, der var ældste søn af og arving til den regerende storhertug Frederik Frans 2. (1823-1883). Hendes mor var storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland, der var barnebarn af zar Nikolaj 1. af Rusland.
Alexandrine var forældrenes første barn og blev født 11 måneder efter sine forældres bryllup i Sankt Petersborg. Hun blev døbt med navnene Alexandrine Auguste og var opkaldt efter sin oldemor, storhertuginde Alexandrine og sin farmor, storhertuginde Auguste (1826-1862). I familien blev hun kaldt Adini.
Alexandrine var kun 17 år, da hun blev forlovet med den næsten 10 år ældre prins Christian (10.) af Danmark.
Kort efter forlovelsen døde Alexandrines far pludseligt i april 1897 som 46-årig. Hans død er omgærdet med nogen mystik, da det først blev rapporteret, at han havde begået selvmord ved at kaste sig ud fra en bro. Men ifølge den officielle beretning døde han i sin have, da han under et anfald af åndenød faldt ud over en lav mur.
Alexandrine og Christian blev gift i Alexandrines families vinterresidens i Cannes i Frankrig.
Det blev efter tidens forhold et beskedent bryllup med først en borgerlig vielse, derefter vielse i Cannes' tyske kirke. Festen blev holdt i Villa Wenden. Kong Christian 9. og dronning Louise deltog ikke, men prins Christians forældre kronprins Frederik (8.) og kronprinsesse Louise deltog.
Christian og Alexandrine fik tildelt Christian 8.s Palæ på Amalienborg som bolig og Sorgenfri Slot som sommerresidens. Fra 1899 til 1902 blev Marselisborg Slot ved Aarhus desuden opført som en folkegave til parret. I 1914 opførte Christian 10. endvidere villaen Klitgården ved Skagen.
Som ung dronning var Alexandrine vidne til store omvæltninger i det danske politiske landskab, blandt andet fik kvinder valg- og stemmeret til Rigsdagen i 1915. Dronning Alexandrine blev af fremtrædende repræsentanter for kvindesagen takket for at have taget stilling til fordel for kvindelig valgret, til trods for at hun bevidst havde holdt sig ude af spørgsmålet.
Dronning Alexandrine var næsten altid med sin mand på udenlandsrejser og rejser rundtomkring i Danmark. Kongeskibet Dannebrog blev navngivet af Alexandrine i København i 1931.
Dronning Alexandrine havde et valgsprog med fra sin konfirmation "tro til døden". Tildeling af valgsprog ved konfirmationer var ganske normalt ved de tyske fyrstefamilier. Valgsproget fortsatte hun med at bruge livet ud.
Kong Christian 10. og dronning Alexandrine med sønnerne kronprins Frederik (9.) og prins Knud fotograferet ved tronskiftet i 1912.
Dronning Alexandrine og kong Christian 10. fik to børn: den senere kong Frederik 9. og arveprins Knud, som var tronfølger, indtil Grundloven blev revideret i 1953.
Dronning Alexandrine var tysker, hvilket ikke var populært, da Nazi-Tyskland besatte Danmark i 1940. Alexandrine var imidlertid ret klar i mælet om Besættelsen og blev især populær på en udtalelse til generalmajor Kurt Himer (1888-1942), da han kom i audiens hos kongeparret. Her skulle Alexandrine have sagt: "Det er ikke under disse omstændigheder, som jeg håbede på at skulle tage imod en landsmand!".
Alexandrine blev især herefter i lige så høj grad som sin mand symbolet på bekæmpelsen af besættelsesmagten. Under Besættelsen fortsatte hun med sit sociale arbejde, og digteren Kaj Munk skal have sagt: "Gud beskytte dronningen, den eneste tysker, vi gerne vil beholde!".
Efter Besættelsen levede Alexandrine og Christian 10. et stille og roligt familieliv.
Dronning Alexandrine var den sidste dronning af Island fra 1918 til 1944.
1. Verdenskrig fik store konsekvenser for dronning Alexandrines tyske familie. Hendes bror måtte abdicere som storhertug af Mecklenburg-Schwerin og gik for en kort periode i eksil i Danmark. Alexandrines søster kronprinsesse Cecilie af Tyskland så monarkiet blive afskaffet ved novemberrevolutionen i 1918.
De franske myndigheder beslaglagde Villa Wenden, som i 1922 blev solgt og ændrede navn. Så sent som i 1939 ferierede kongeparret på Rivieraen med base på hotellet Californie Palace, et stenkast fra Villa Wenden.
Cirka fem år efter Christian 10.s død tog dronning Alexandrine initiativ til at rejse en bronzebuste af sin mand i det grønne område Jardin de la Croisette. Alexandrine døde få måneder efter og nåede aldrig selv at se busten, der blev afsløret i foråret 1954 af arveprins Knud og stadig står i dag.
Alexandrine var musikalsk, og hun var blandt andet protektor for Den danske Richard Wagner-Forening. Hun sørgede også for, at hendes ældste søn – den senere Frederik 9. – fik musikundervisning. Dronning Alexandrine dyrkede desuden sejlsport og golf.
Som en af de første danske kvinder tog Alexandrine kørekort i 1916; kun få år efter landets første kvindelige bilist.
Da dronning Louise døde i 1926, arvede Alexandrine en del af hendes protektioner. Det var især dronning Alexandrines arbejde inden for det filantropiske område, der blev definerende for hendes rolle som dronning. Hun var protektor for blandt andet Det kvindelige velgørende Selskab, en række asyler, Vallø kloster og Dronning Alexandrines Marinefond.
Alexandrine var populær i sin samtid. Af eftertiden er hun blevet beskrevet som reserveret, men mere imødekommende end sin mand.
Dronning Alexandrine kendte traditionen med adventskranse fra sin barndom i Tyskland. Adventskranse var på det tidspunkt ikke almindelige i Danmark. Der er forskellige beretninger om, hvor og hvornår Alexandrine fik sin første adventskrans. Det lader til at være allerede i 1918 på Sorgenfri Slot.
Omkring 1940 bragte et ugeblad en reportage om den kongelige families jul med billeder af Alexandrines adventskrans. Det blev derved kendt, at Alexandrine havde indført adventskransen som en del af den kongelige familiens juletraditioner. Først under Besættelsen 1940-1945 blev adventskransen for alvor etableret som juleskik i Danmark.
Dronning Alexandrines mor Anastasia Mikhailovna var russisk fyrstinde og havde en række smykker med sig til Danmark. En del af dem arvede Alexandrine. De fleste af smykkerne er stadig i den danske kongefamilies eje som private smykker.
Da Alexandrine blev gift med Christian, var en af deres bryllupsgaver et russisk safirdiadem. Diademet var tænkt som et adskilleligt kombinationssmykke. Diademet var en gave fra det russiske kejserpar Nikolaj 2. og Aleksandra Fjodorovna. I 1933 videregav det danske kongepar smykket til deres svigerdatter arveprinsesse Caroline-Mathilde ved hendes bryllup med deres yngste søn, arveprins Knud.
Af eftertiden er Alexandrine blevet kritiseret for ikke at bære smykker særlig tit og for at være lidt usynlig i mediebilledet. Men Alexandrine var dronning under to verdenskrige, hvoraf Danmark var besat under 2. verdenskrig. Dertil kom en række år, hvor Europa var under genopbygning efter krigen. Man kan spørge sig selv, om Alexandrine var bevidst om netop dette og læste sin samtid korrekt? For ville man i Danmark i årene 1914-1948 have fundet det passende, at Alexandrine bar store smykker fra Tyskland og Rusland?
Da Alexandrine i 1947 blev enke ved Christian 10.s død, blev hun fortsat tituleret dronning og ikke enkedronning, således som det tidligere var etikette. Hun tilbragte nu det meste af sin tid på Marselisborg Slot, hvor hun inviterede københavnske skolebørn på ferieophold.
Alexandrine døde i 1952 på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup nær København. Hun ligger begravet ved siden af sin mand i Roskilde Domkirke.
En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.
Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.
For 10 år siden den 23. juni 2016 stemte briterne Storbritannien ud af EU. Ordet "Brexit" tilskrives journalisten Peter Wilding, der brugte det første gang i 2012.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.