Andrias scheuchzeri

Andrias scheuchzeri er en uddød kæmpesalamander fra tertiærtiden.

Det første eksempler af den fossile salamander blev fundet i Öhningen i det nuværende Baden-Württemberg, Tyskland. I værket Lithographia Helvetica fra 1726 beskrev den schweiziske læge Johann Jakob Scheuchzer (1672–1733) fossilet, men i stedet for en kæmpesalamander, anså han det for et menneske, som var omkommet under syndfloden. Han kaldte det Homo diluvii testis, dvs. ”menneske, som var vidne til syndfloden”.

Fossilet, som oprindelig havde været i Scheuchzers besiddelse, kom siden på forskellige hænder, men endte i begyndelse af 1800-tallet på Teylers Museum i Holland. Under flere besøg blev fossilet undersøgt af den franske komparative anatom Georges Cuvier, der i 1809 kaldte fossilet ”blot en salamander” og efterfølgende blotlagde forlemmerne.

Salamanderen blev endelig videnskabeligt beskrevet af den tyske apoteker og botaniker Friedrich Holl (død ca. 1850) i værket Handbuch der Petrefactenkunde : eine Beschreibung aller bis jetzt bekannten Versteinerungen aus dem Thier- und Pflanzenreiche fra 1831. Han gav den navnet Salamandra scheuchzeri efter Johann Jakob Scheuchzer. Den schweiziske naturvidenskabmand Johann Jakob von Tschudi (1818-1889) bemærkede ligheden med den japanske kæmpesalamander, som han i 1837 gav navnet Megalobatrachus sieboldi, mens han samtidig oprettede slægten Andrias til den uddøde art, der således fik navnet Andrias scheuchzeri. Siden er både de japanske og kinesiske kæmpesalamandre også overført til slægten Andrias.

Andre fossile kæmpesalamandre fra Mellemeuropa, Andrias tschudii og A. bohemicus, betragtes i dag som synonymer for A. scheuchzeri.

Det oprindelige fossil findes stadig i samlingerne på Teylers Museum.