Det meste af Ribes gamle renæssance-midte, hvor hekseprocesserne fandt sted, er stadig bevaret. Foto: 2023.

Ribe er den by i Danmark med flest kendte hekseprocesser i 1500-1600-tallet, ikke mindst den berømte sag mod Maren Splids. Derfor er den også siden blevet kendt som "heksenes by".

De enkelte heksesager

Mellem 1572 og 1652 kendes der i alt 26 enkeltstående hekseprocesser fra Ribe by, hvoraf to blev ført mod mænd og resten var rettet mod kvinder. Som det fremgår af tabellen, optrådte nogle personer flere gange over årene; oprindeligt blev de frikendt i den første hekseproces, men da endnu en sag senere blev startet, klarede de sjældent frisag.

15 af sagerne endte i henrettelse, hvilket svarer til knap 60 %. Fra de øvrige jyske hekseprocesser ved vi, at mere end halvdelen her klarede frisag, og Ribe havde dermed en større andel af henrettelser. En del af forklaringen ligger i, at Ribe i det meste af perioden havde såkaldte landstingsprivilegier. Dermed blev byens hekseprocesser (der i Danmark fra 1576 havde tvungen appel fra de lokale ting til landstingene, før en henrettelse kunne udføres) udelukkende ført i Ribe by. Det betød, at begge sagsniveauer blev bedømt af den anklagedes naboer, der selv kendte til byens sladder og den anklagedes rygte. De øvrige jyske processer skulle i stedet for landstinget i Viborg, hvor dommerne sjældent kendte den trolddomsanklagede, og dermed ikke var personligt påvirkede af sagen.

Oversigt over sagerne og deres udfald

Afsluttende side fra processen mod Ingeborg Harchis i 1610, hvor hun på Ribe byting 4. august blev dømt "thill Ild och Brand" for trolddom. Efterfølgende blev dommen bekræftet på Ribe rådstue 27. august, og hun blev henrettet ved Ribe galgebakker dagen efter. Under tortur havde hun angivet sin egen datter, Bodil Harchisdatter, som heks. Ingeborg forsøgte at trække Bodils navn tilbage ved bålet, men der blev alligevel ført proces mod hende derefter. Her blev Bodil frikendt, men kunne ikke undslippe familiens trolddomsrygte, og da en ny sag blev opstartet i 1614, blev udfaldet denne gang en dødsdom.
Årstal Anklaget Køn Udfald
1572 Johanne Christensdatter "Rygge" Kvinde Henrettelse (bålstraf)
1577 Giertrud "Povels" Kvinde Henrettelse (bålstraf)
1577 Maren "Christens Prækfader" Kvinde Henrettelse (bålstraf)
1577 Ingeborg "Harchis" Kvinde Frifundet
1578 Ingeborg "Harchis" Kvinde Frifundet
1590 Karen Lassdatter Kvinde Henrettelse (bålstraf)
1595 Maren Poulsdatter Kvinde Henrettelse (halshugning)
1610 Else "Peder Mortensens" Kvinde Frifundet
1610 Ingeborg "Harchis" Kvinde Henrettet (bålstraf)
1610 Bodil Harchisdatter Kvinde Frifundet
1613 Anna "Lourups" Kvinde Henrettelse (bålstraf)
1614 Karen "Kallis" Kvinde Frifundet
1614 Else "Peder Mortensens" Kvinde Henrettelse (bålstraf)
1614 Bodil Harchisdatter Kvinde Henrettelse (bålstraf)
1620 Johanne Moltesdatter Kvinde Henrettelse (bålstraf)
1620 Karen "Roeds" Kvinde Henrettelse (bålstraf)
1620 Birthe Olufsdatter Kvinde Henrettelse (bålstraf)
1636 Hans Poulsen Mand Landsforvist og frataget formue
1637 Maren Thomasdatter "Splids" Kvinde Frifundet
1641 Maren Thomasdatter "Splids" Kvinde Henrettelse (bålstraf)
1641 "Krøbbel" Anna Thomasdatter Kvinde Henrettelse (bålstraf)
1642 Anna "Ebbes" Kvinde Frifundet
1642 Maren "Jelle Skrædder" Kvinde Frifundet
1642 Maren "Matthesens" Kvinde Frifundet
1642 Niels Holdensen "Portner" Mand Frifundet
1652 Anna "Bruds" Kvinde Henrettelse (bålstraf)

Alle processer blev ført i Ribe by, fra start til slut – med undtagelse af sagerne mod Maren Splids, Maren Jelle Skrædder og Niels Holdensen Portner, som fik deres sag afgjort ved rigets højeste domstol: Kongens Retterting i København, hvor kongen og rigsrådet dømte.

Fængsling, tortur og henrettelse

Der findes ingen bevarede, samtidige gengivelser af Riberhus slot. Her er slottet blevet fremstillet, som man efterfølgende har forestillet sig, at det så ud omkring 1651.
Af /Sydvestjyske Museers digitale fotoarkiv.
I dag kan der stadig ses rester af Ribe galgebakker, som nu er omgivet af skov. Her fandt byens 15 trolddomshenrettelser sted, både med sværd og bål. Foto: 2019.

Hekseprocesserne blev først ført på Ribe byting og dernæst appelleret til Ribe rådstue, der begge lå placerede i en bygning i midten af byen – med udsigt til domkirken, placeret mellem det nuværende Grønnegade og Tingsslippe.

Mens sagerne stod på, var det vigtigt at sørge for, at den trolddomsanklagede ikke flygtede fra byen. Vi ved fra kilderne, at de anklagede enten betalte borgen (kaution) og dermed undslap fængsling, eller blev sat fast i det såkaldte "finkebur" – en fængselscelle på rådstuen. Nogle få blev også fængslede på byens lensmandsslot, Riberhus.

Blev de trolddomsanklagede dømt til døden, ventede herefter torturen, der oftest blev udført i "finkeburet" af en bøddel, mens fremtrædende borgere og embedsmænd kunne overvære forhøret. Når først alle detaljer om magiske forbrydelser og medsammensvorne var blevet afgivet, blev de dømte ført til den sidste fængsling. Her besøgte sognepræsten dem, og de kunne lette deres samvittighed inden processens afslutning.

Som regel sad de dømte ikke fængslet længe, før henrettelsen skulle stå. I Ribe fandt denne sted mellem byens galgebakker lidt nord for byen. Kilderne beretter, at der altid var mange tilskuere til sådanne hændelser, og folk kom fra nær og fjern. Før selve henrettelsen læste lensmandens foged først den endelige dom, og derefter tilståelserne fra torturforhøret, højt. Den dømte blev så bundet til en stige, og skubbet ind i et allerede tændt bål.

Lensregnskabet fortæller os, at flere af byens dømte inden da modtog en portion brændevin til at dulme nerverne, og fik påbundet en pose krudt, så handlingen kunne overstås hurtigst muligt.

Processernes ophør

På trods af, at den sidste danske trolddomshenrettelse først fandt sted i 1693 (Anne Palles på Falster), forsvandt de ripensiske sager allerede med Anna Bruds i 1652.

Egentlig var sagerne ophørte efter den omfangsrige og skandaløse hekseproces mod Maren Splids, hvor de mange tilkoblede sager og medfølgende uro tog til i et sådant omfang, at byens øvrighed måtte sætte en stopper for flere processer i 1642. 10 år senere var det dog en ny lensmand, Mogens Sehested (1598-1657), der sad på Riberhus, og han ledte an i den sidste hekseproces, der kendes fra byen.

Ribes hekseprocesser i eftertiden

Mindepladen blev opsat i 1904 af byens turistforening. Bemærk, at den egentlig ikke er rejst for Maren Splids, men hendes mand Laurids, hvis hustru blev henrettet for trolddom.

Byens mange sager er særligt velkendte takket være sognepræsten David Grønlund (1716-1784), der i 1780 samlede historierne om byens hekseprocesser i den populære bog Historisk Efterretning om de i Ribe Bye for Hexerie forfulgte og brændte Mennesker. Motivationen kom fra Grønlunds egen forargelse over, at han så langt oppe i 1700-tallet stadigt hørte lokale ripensere omtale Maren Splids som en ægte troldkvinde.

Bogen blev dermed et forsøg på at kaste lys over sagernes faktiske forhold, ved at gengive sagsstykker fra de bevarede kilder. Senere fandt historikeren Jacob Frederik Kinch (1817-1888) yderligere tre processer, som han beskrev i sit byhistoriske værk Ribe By's Historie og Beskrivelse (1869-1884).

I dag er det meste af Ribes gamle bykerne bevaret, og adskillige steder og bygninger nævnt i hekseprocesserne, kan stadig ses og besøges. I 2020 åbnedes der i Ribe også et museum for hekseforfølgelse: HEX! Museum of Witch Hunt, der er et af de få europæiske museer med dette emne.

Læs mere i Lex

Læs mere i Danmarkshistorien

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig