Arktisk Institut er en selvejende dansk institution, hvis primære formål er at opbevare og tilgængeliggøre materiale efter danske aktiviteter i Arktis, primært Grønland, og herunder de mange danske arktiske ekspeditioner. Arktisk Institut arbejder for at udbrede kendskabet til de arktiske egne og for at øge viden om relationerne mellem Danmark og Grønland.
Instituttet varetager et meget stort arkiv med dokumenter, fotografier, kunst, kort, film, lydoptagelser mm., som for hovedpartens vedkommende er præsenteret på instituttets hjemmeside. Hertil kommer et betydeligt bibliotek, der sammen med et bibliotek tilhørende Grønlandske og Arktiske Studier (Københavns Universitet) udgør Polarbiblioteket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.