Knud Hertling

Knud Hertling var søn til kateket Peter Olsen. Faren var kendt som digter og komponist, men døde i 1930 af tuberkulose kun 38 år gammel. Knud og hans bror Jørgen (1928-2017) voksede op hos den danske præst Svend Hertling i Aasiaat, som adopterede dem i 1947. Knud gik i børneskole i Aasiaat fra 1932 til 1939 og på efterskolen sammesteds til 1941. Herefter fortsatte han på højskolen i Nuuk i to år og vendte så tilbage til Aasiaat, hvor han gik på privatskole. Fra 1945 til 1946 besøgte han mellemskolen i Danmark og afsluttede studentereksamen på Metropolitanskolen i 1949.

Herefter blev han indskrevet på Københavns Universitet og blev cand.jur. i 1956 sammen med sin bror. Begge var de første grønlændere med en juridisk uddannelse, som så selv kunne indgå i den grønlandske administration. Efter uddannelsen blev Knud Hertling sekretær i Grønlandsministeriet i 1956 og arbejdede som fuldmægtig på landshøvdingens kontor fra 1961 til 1964. I 1965 blev han advokatbeskikket.

Knud Hertling stillede op til folketingsvalget i Grønland i 1960, men blev ikke valgt. Hans stillede igen op i 1964 og blev valgt i den nordgrønlandske valgkreds med 73,5 % ag stemmerne. Ved valget i 1966 havde han ingen modkandidater. Han blev genvalgt i 1968 mod Lars Chemnitz. I 1969 grundlagde han partiet Sukaq, som skulle arbejde for større grønlandsk selvstændighed, men tiden var ikke inde til partipolitik i Grønland endnu. Han blev atter genvalgt uden modkandidater i 1971 og efterfølgende udnævnt til Grønlandsminister i Jens Otto Krags tredje regering, hvorefter Sukaq gik i opløsning. Efter Krag trak sig i 1972, forblev han minister i Anker Jørgensens regering.

I efteråret 1972 besluttede Danmark via en folkeafstemning at tilslutte sig EF og trak Grønland med sig, selvom flertallet havde stemt imod dér. Dette førte til at Landsrådet endnu i oktober 1972 besluttede at nedsætte Hjemmestyreudvalget, som skulle bane for vejen for et selvbestemmende Grønland. Udvalget optog arbejdet i januar 1973 med bl.a. Knud Hertling som medlem.

I december 1973 tabte han valget mod den kun 27-årige Lars-Emil Johansen, som var blevet en aktiv stemme mod den postkoloniale politik siden 1950erne. Det samme var sket for hans kollega Nikolaj Rosing i 1971, som havde tabt valget mod den unge Moses Olsen. De unge var drivkrafterne bag kampen for Hjemmestyret og grundlagde partiet Siumut i 1977. Han stillede igen op ved valget i 1975, men tabte med kun 138 stemmers forskel mod Nikolaj Rosing. Mens Knud Hertling oprindeligt tilhørte den konservative fløj, tilsluttede han sig senere det socialdemokratiske Siumut.

Han var efterfølgende sekretær for Grønlandsrådet fra 1973 til 1977 og konsulent for KGH fra 1976 til 1985. I 1980 udgav han en bog om grønlandsk politikhistorie og et skuespil om alkoholisme og i 1993 en biografi om sine biologiske forældre. For sin politiske indsats fik han Nersornaat i sølv i 1989 og i guld i 2000.

Han var gift tre gange. Fra sit første ægteskab var han far til gymasierektor Birgitte "Gitte" Hertling (f. 1954). Hendes søn er filmproducent Emile Hertling Péronard (f. 1979). Knud Hertling bosatte sig på Fejø og døde i 2010 85 år gammel.