Baidoa, hovedby i det sydvestlige Somalia; 157.500 indb. (2000). Byen ligger i et højtliggende og forholdsvis frugtbart område, Bayregionen, mellem floderne Juba og Shebelle. Området bebos af agerdyrkende stammer, rahawein, og nomader, hawiye. I 1992 medførte streng tørke og borgerkrig omfattende hungersnød og død blandt de 300.000 mennesker, der opholdt sig i byen. For at sikre nødhjælpsforsyningerne invaderede amerikanske og franske styrker under FN-flag området. Byen var i 2006 midlertidigt hovedsæde for den somaliske overgangsregering, udpeget i 2004, der oprindeligt havde sæde i Kenya, men endnu ikke kunne flytte til Mogadishu pga. sikkerhedssituationen. Baidoa blev i 2014 hovedstad i delstaten Somalias Sydvest-stat.
Det sker
Hedebølge
En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.
Sankthansaften
Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.
Brexit
For 10 år siden den 23. juni 2016 stemte briterne Storbritannien ud af EU. Ordet "Brexit" tilskrives journalisten Peter Wilding, der brugte det første gang i 2012.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.