COP3 i Kyoto

Efter vedtagelsen af FN's klimakonvention i 1992 var der blevet arbejdet på at få en global aftale om reduktion af udledning af drivhusgasser på plads. De to første COP-møder i henholdsvis Berlin og Geneve havde haft som formål at få regelsættet for arbejdet på COP-møderne på plads.

Med COP3 var det lagt op til at få forhandlet en global aftale med reduktion af udledningen af drivhusgasser på plads. Det lykkedes til dels med vedtagelsen af Kyotoprotokollen, som senere blev ratificeret af et tilstrækkeligt antal lande, så den kunne træde i kraft i 2005. Kravet var, at 55 landet skulle ratificere aftalen, og de 55 lande skulle være ansvarlige for mindst 55 % af det globale udslip af drivhusgasser.

På papiret var det godt nok kun 36 lande, som stod bag. Et af "landene" var dog EU, der dengang bestod af 28 medlemslande, så man samlet kom over de 55 landet.

Store lande som bl.a. USA ville dog ikke ratificere aftalen, hvilket svækkede dens effekt. Ganske vist reducerede landene under Kyotoaftalen deres udslip, men alligevel steg det globale udslip med 32 % i perioden 1990-2010.

• COP (klimakonference)
• Kyotoprotokollen