Chryslerbygningen på Manhattan i New York blev opført og færdigbygget i 1930. Skyskraberen er lige under 320 meter høj og har 77 etager. William Van Alen (1883-1954) var ansvarlig arkitekt, og bygningen var verdens højeste i ét år, indtil Empire State Building blev bygget i 1931.

Chryslerbygningen er en skyskraber på Manhattan i New York City. Bygningen, som blev opført og færdigbygget i 1930, har 77 etager og er lige under 320 meter høj. Den ligger på hjørnet af 42. Gade og Lexington Avenue og havde William Van Alen (1883-1954) som ansvarlig arkitekt. Chryslerbygningen er blandt New Yorks mest karismatiske bygningsværker med sit uforlignelige rustfri og lysende stålspir udformet som kølerne på Chrysler-bilkoncernens biltyper.

Stål- og glasspiret er sammensat med høje mere massive bygningsdele – i hvide og grå teglsten opmuret i stribede mønstre – som dengang fremstod og i dag stadig fremstår i en futuristisk stilretning inden for art déco. Spiret og dets endelige højdemål blev gennem realiseringsårene i 1920'erne hemmeligholdt, indtil allersidste hånd blev lagt på bygningsværket, idet Van Alen ville sikre sig status som den arkitekt, der havde udført verdens højeste bygningsværk i historien.

Konkurrencen om at blive verdens højeste

Chryslerbygningen blev bygget i en arkitektonisk brusende tid, hvor New Yorks skyskrabere for alvor startede deres indbyrdes konkurrence om at blive verdens højeste, med såvel den korteste afstand til skyerne og drømmen om at komme i den syvende arkitektoniske himmel.

Chryslerbygningen blev således verdens højeste bygningsværk i 1930, men kun i et års tid, indtil Empire State Building i 1931 overtog bygningshøjdernes førerposition i en længere årrække. Og sådan er det frem til nutiden fortsat med nye højderekorder i New Yorks skyline.

New Yorks byggebestemmelser fra 1920'erne og 1930'erne

Chryslerbygningen er bygget sådan, at bygningskroppen er rykket gradvist tilbage fra fortovets og gadeplanets sigtelinjer, jo højere op i bygningen man kommer. Det samme er tilfældet i fx Rockefeller-centeret og Empire State Building fra de tidlige 1930'ere.

Bygningerne er dermed bygget, så de overholder de såkaldte setback-love, som var de første planlove i New York om byzoner fra 1920’erne og 1930’erne.

Chryslerbygningens indre rumforløb

Chryslerbygningens indre rumforløb er lige så æstetiske som de ydre former, eksempelvis imponerer lobbyen i gadeplan med røde og glatpolerende afrikanske marmorsten i et samspil med elevatorer beklædt med intarsia i forskellige sorte og brunlige træsorter såvel udvendigt som indvendigt. Lobbyen præges således af disse farvers varme glød, som er behagelige for dem, som arbejder i og besøger bygningen.

En fabulerende arkitektonisk karisma

Chryslerbygningen har sammen med adskillelige af de øvrige af New Yorks skyskrabere frembragt en særlig fabulerende arkitektur, som i deres indbyrdes konkurrence om at blive New Yorks højeste bygningsværk, skabte en folkelig appeal.

Her skiller Chryslerbygningen sig ud med sit lysende flere hundred meter høje spir, som er omkranset af flere meter høje vandspyende gargoiler (vandspyer) i rustfrit stål på tårnets lavereliggende hjørner. De er udtænkt som en poetisk tolkning af en teknisk løsning på et helt almindeligt behov for vandnæser.

Chryslerbygningen har sin plads i samspillet med eksempelvis den nærliggende Empire State Buildings øverste terrasse, hvor filmen om King Kong fra 1933 skabte en verdensberømt filmscene, og højhuskomplekset Rockefeller Centrets oplyste skøjtebane, som ofte er med i amerikanske romantiske film. Således har hver skyskraber sine anekdoter, som gør dem elskede og levende i folkelig forstand, trods deres kolossale dimensioner og ellers umiddelbare risiko for at blive kaldt spekulationsbyggeri.

Læs mere i Lex

Eksterne Links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig