Rungstedlund

Rungstedlund består af en enetages vinkelbygning, der er sammenbygget med en toetages bygning mod vest. Begge bygninger er grundmurede med røde teglhængte og valmede tage. De ældste dele af Rungstedlund er fra 1680, men bygningerne er kraftigt ombygget i 1800-tallet. Rungstedlund blev fredet i 1964 efter en gennemgribende restaurering af professor Steen Eiler Rasmnussen i 1960. Og igen i 2024. Til Rungstedlund hører også parken.

I sit Første Levnedsbrev (1728) skriver Ludvig Holberg om en episode, der udspillede sig, mens han var »alumne paa Borchs Kollegium«. Under en tur til fods ikke langt fra Helsingør blev han af en fendrik mistænkt for at være svensk spion og mod sin vilje ført til »en kro midt mellem København og Helsingør«, hvor han blev forhørt og sluttelig sendt bort. Denne kro har antagelig været Rungsted Kro, det nuværende Rungstedlund. Også en anden forfatter har besøgt kroen: Fra 1773 til 1775 var Johannes Ewald rekonvalescent på Rungsted Kro, og her skrev han bl.a. sit berømte digt »Rungsteds Lyksaligheder. En Ode« (1775).

Godt 100 år efter Ewald havde sin gang på stedet, købte en senere forfatter i 1879 Rungstedlund: officeren Wilhelm Dinesen, som netop på Rungstedlund forfattede to bind Jagtbreve (1889‑92) om sin tid blandt indianere i Wisconsin. At Rungstedlund har haft stor betydning for Dinesenslægten, ses bl.a. ved, at Wilhelm og hustruen Ingeborgs yngste barn, Anders, fik mellemnavnet Runsti, et tidligere navn for Rungsted. Det er dog Anders’ ældre søster, de fleste tænker på, når de i dag hører ordet Rungstedlund.

Karen Christentze Dinesen blev født på Rungstedlund d. 17. april 1885 som andet barn i en søskendeflok, der kom til at tælle fem børn. Hun voksede op her og boede på Rungstedlund indtil 1913, hvor hun rejste til Afrika og blev gift med Bror von Blixen-Finecke.

Da en ruineret Karen Blixen, der i mellemtiden var blevet skilt, efter 17 år i Afrika vendte hjem til Danmark i 1931, flyttede hun ind hos sin mor på Rungstedlund og boede her til sin død i 1962. Her skrev hun videre på de fortællinger, hun havde påbegyndt i Kenya, og indledte det forfatterskab, som skulle gøre hende verdensberømt.

I midten af 1940’erne opstod et miljø på Rungstedlund, den såkaldte Rungstedlundkreds, bestående af forfattere og andre åndsfæller, bl.a. litteraturforskeren Aage Henriksen, forfatterne Thorkild Bjørnvig og Ole Wivel samt grundlæggeren af Louisiana, Knud W. Jensen, som Karen Blixen var tæt knyttet til og påvirkede i forskellige retninger. Flere af dem har skrevet om disse relationer; mest kendt er Thorkild Bjørnvigs erindringsværk Pagten (1974).

Hvert år uddeles Rungstedlundprisen, hvor Hørsholm Kommune stiller 50.000 kr. til rådighed, som gives inden for et felt, der havde Karen Blixens interesse. Dette brede kriterium har medført, at prisen er gået til så forskellige professioner som forfatter, filminstruktør, forlægger, oversætter og ornitolog.

Det Danske Akademi blev stiftet i 1960, og dets formål er »at virke for dansk sprog og ånd, især inden for litteraturen«. Karen Blixen var blandt de 12 stiftende medlemmer. Hendes testamentariske ønske var, at Akademiet skulle have hjemme på Rungstedlund, og siden 1963 er dets møder blevet afholdt her. Akademiet har siden oprettelsen modtaget finansiel støtte fra staten, og det modtager desuden donationer fra private fonde samt testamentariske gaver. Akademiet uddeler flere priser, heriblandt Den Store Pris og Blixen-medaljen.