Danmarks klimatiltag

En egentlig klimapolitik opstod gradvis op gennem 1990'erne, hvor især Svend Auken som miljøminister skabte en bevidsthed om, at vi skal passe på naturen og klimaet.

Under forhandlingerne om Kyotoprotokollen under COP3 i 1997 formåede Auken at give et internationalt billede af et miljøbevidst Danmark. Det gjorde han bl.a. ved at påpege, at Danmark allerede på det tidspunkt var i gang med at reducere udledningerne af drivhusgasser til atmosfæren.

Reduktionen var påbegyndt i 1980'erne, hvor opstilling af vindmøller blev subsidieret med et tilskud på ca. 30 % af anlægsinvesteringerne; en tilskudspolitik, der blev understøttet af både socialdemokratiske regeringer under Anker Jørgensen og af de efterfølgende borgerlige regeringer under Poul Schlüter. Forventningen var dengang, at op til 10 % af Danmarks energiforbrug skulle dækkes af vindkraft.

Ved Systemskiftet i 2001 dannede Venstre og Konservative den første Anders Fogh Rasmussen-regering. Den nye borgerlige regering fandt det ikke bevist, at klimaforandringerne skyldtes menneskelig aktivitet, og den nedlagde derfor størstedelen af de danske klimatiltag.

Det var først i årene op til COP15 i København i 2009, at regeringen atter blev overbevist om, at menneskelig aktivitet var den primære årsag til klimaforandringerne. Det førte bl.a. til, at den danske klimapolitik i november 2007 blev lagt ind under et nyt klima- og energiministerium med Connie Hedegaard som den første danske klimaminister.

På COP3, der foregik i den japanske by Kyoto, fik man vedtaget den første globale klimaaftale, Kyotoprotokollen. Her forpligtede Danmark sig til en reduktion af udledning af drivhusgasser på 21 % i perioden 2008-2012. Reduktionen skulle ses i forhold til basisåret 1990.

I 2012 vedtog Folketinget et energiforlig, hvori man enedes om, at Danmark skulle reducere udledningen af drivhusgasser med 34 % i forhold til 1990 frem mod 2020. De 34 % blev med Klimaloven i 2014 øget til 40 %. Klimaloven pålagde desuden regeringen af nedsætte et klimaråd, som hvert år skulle rapportere, om lovens intentioner blev fulgt

Folketingsvalget i 2019 blev kaldt klimavalget, fordi der i valgkampen var stort fokus på klimaforandringerne. Resultatet blev endnu en klimalov, som blev vedtaget i december 2019. Her blev Danmarks reduktionsmål øget til 70 % i forhold til 1990 frem mod 2030. Samtidig vedtog man et langsigtet mål om klimaneutralitet i 2050.

En af betingelserne i Klimaloven var, at regeringen i 2025 skulle genoverveje Danmarks klimamål. Det skete med en øgning af reduktionsmålet til 82 % frem mod 2035.

Reduktionen af udledning af drivhusgasser er det ene spor, som Danmark skal følge. Det andet spor er klimatilpasning, som handler om at leve med de nye tilstande, hvor temperaturen stiger, og nedbørsmønstrene ændrer sig.

Det gennemgående træk inden for klimatilpasningen har været håndtering af vand i form af kraftig og/eller langvarig regn, stormfloder og i visse tilfælde også stigende grundvand.

I de fleste tilfælde var det alt for kostbart at øge kapaciteten i kloaksystemet. Til gengæld kunne man i forbindelse med nyudstykninger skabe tilstrækkelig plads i rørene til de øgede regnmængder.

Nedlæggelse af faskiner under vejbaner blev et ret almindeligt træk, da vandet derved principielt ville blive, hvor det faldt. Også grønne arealer, der erstattede hård belægning, var en billig og ret effektiv løsning.

I nogle tilfælde så man det som en mulighed med pumper at lede vandet til parker eller fx skateboardbaner, hvor det ingen skade gjorde og gradvis kunne ledes væk igen.

I forbindelse med åløb, hvor gennemstrømningskapaciteten ikke er stor nok til at håndtere store mængder regn, har man fokuseret på at (gen)skabe eller udnytte eksisterende arealer som enge og naturområder, der kan oversvømmes, inden vandet når frem til byområder.

Derudover har arkitekter og ingeniører fundet nye byggetekniske veje til at forsinke vandet ved fx at anvende grønne tage, der kan opsuge store mængder vand og herefter over længere tid lede vandet ned til kloaksystemet, der på den måde undgår overbelastning.

Danmark udvikler fortsat nye teknologier, som skal hjælpe med at reducere udledningen af drivhusgasser. Det gælder bl.a. Power-to-X, geotermi og biogas. Sideløbende udvikles og udvides omfanget af både vindkraft og solenergi.

Desuden er man flere steder begyndt at lagre CO₂ (CCS). Teknologien fjerner CO₂ fra røggasserne og sender den ned i jorden, hvor den skal blive i stedet for at blive sendt op i atmosfæren.

• menneskeskabte klimaforandringer
• Danmarks klima
• klimapolitik
• Klimarådet