Hav-90, forskningsprogram, der blev sat i gang som et led i Vandmiljøplanen. I programmet, som blev gennemført i en femårsperiode fra 1988, blev der udført ca. 65 forskellige forskningsprojekter i danske farvande. Formålet var at få et bedre kendskab til de forhold, der var afgørende for kraftig algevækst, iltsvind og andre miljøproblemer i havet. Bl.a. fik man styrket formodningen om, at kvælstof, der strømmer ud i havet via vandløb, er en væsentlig del af årsagen til iltsvind, men at iltsvindets omfang og varighed i høj grad afhænger af vind og strøm. Resultaterne er bl.a. beskrevet i serien Havforskning fra Miljøstyrelsen.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Roskilde Festival
Den 27. juni begynder dette års Roskilde Festival. Festivalen, der er blandt Nordeuropas største, er siden 1971 blevet afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.