Faktaboks

Inge Lise Westman
Født
16. september 1945, København
Død
29. april 2024
På Koloristernes udstilling i 2001 delte billedhuggeren Lisbeth Nielsen og maleren Inge Lise Westman skulptursalen i Den Frie Udstillingsbygning.
Malerier af Inge Lise Westman
Af /Politiken/Ritzau Scanpix.

Inge Lise Westman var en dansk maler og grafiker, datter af Gunnar og Karen Westman. Hun blev uddannet på Kunstakademiet i 1967-1972.

Naturen var det altovervejende tema i Inge Lise Westmans kunst. Hendes arbejder fra 1960'erne og 1970'erne vidner om en optagethed af økologiske problemstillinger, mens senere værker i store, overvejende mørke lærreder ofte omhandler naturen som en fortættet stemning.

Inge Lise Westman er repræsenteret på en række museer, bl.a. Trapholt, Statens Museum for Kunst, Vejle Kunstmuseum, Bornholms Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen.

I 2000 blev Inge Lise Westman tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig