Jakobs Forevangelium er et skrift, der hører hjemme blandt de nytestamentlige apokryfer. Det er også kendt under den latinske titel protevangelium Jacobi. Forfatteren er angiveligt Jakob, Herrens bror, der skriver for at herliggøre Maria.

Indhold

Skriftet er opdelt i 25 kapitler. Indledningsvis berettes, hvordan Marias forældre, Joakim og Anna, efter mange års barnløshed får forjættet fødslen af et barn. Det bliver pigen Maria, som efter tre år overgives til templet i Jerusalem, hvor hun lever og bliver elsket af hele Israels folk. Siden bliver en ældre mand, Josef, der har flere sønner, på underfuld måde udvalgt til at tage sig af Maria. De brødre til Jesus, der optræder i evangelierne, stammer altså ifølge dette skrift fra et tidligere ægteskab og er ikke Marias børn.

Skriftet fortsætter med de kendte barndomsfortællinger fra begyndelsen af Lukasevangeliet med Marias bebudelse, hendes besøg hos slægtningen Elisabeth og om, hvordan Josef finder, at hun er blevet gravid, men i en drøm får forklaringen. Da en skriftklog rejser tvivl om denne forklaring, underkastes de en prøve, som de består. De rejser så til Betlehem, hvor Jesus fødes. Der indflettes en fantastisk historie om en jordemoder ved navn Salome, som vil undersøge, om Maria efter fødslen fortsat er jomfru, hvad hun straks straffes for, ved at hendes hånd fortæres af ild; men hun bliver dog helbredt.

Så følger fortællingerne fra Matthæusevangeliet om besøget af de vise mænd og om barnemordet i Betlehem, hvor Herodes her også lader Johannes Døbers far, Zakarias, dræbe, fordi han ikke kan få fat i barnet Johannes.

Skriftets kilder og videre skæbne

Jakobs Forevangelium kender og udbygger således både Lukas- og Matthæusevangeliets barndomsfortællinger, og det må stamme allerede fra slutningen af 100-tallet, da det er kendt en nogle af de tidligere kirkefædre. Skriftet blev utrolig populært i den tidlige kirke i takt med fremkomsten af en stadig større dyrkelse af Maria, og det findes i et væld af græske håndskrifter fra 300-tallet og frem. Det har også været en væsentlig inspirationskilde til de senere apokryfe barndomsevangelier Det Arabiske Barndomsevangelium og Det Uægte Matthæusevangelium. I den latinske vestlige kirke blev det dog fordømt og var glemt, indtil det blev kendt igen i 1552 gennem offentliggørelsen af en latinsk oversættelse.

Jakobs Forevangelium findes i dansk oversættelse i de forskellige udgaver af de nytestamentlige apokryfer samt i Knud Banning, Jakobs Forevangelium og Det uægte Matthæusevangelium (1980) og Ole Davidsen, Kristi Fødsel (2000).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig