Leo 14.

Robert Francis Prevost blev født i Chicago og voksede op i en katolsk familie med to ældre brødre i Dolton, en sydlig forstad til Chicago. Hjemmet var amerikansk, men med kreolske (moderen) og fransk-italienske rødder (faderen). Navnet Prevost er italiensk og udtales med tryk på første stavelse og afsluttende -st.

Han gik i en katolsk sogneskole, dernæst på St. Augustine Seminary High School, som blev drevet af augustinerne, og tog i 1977 en bachelorgrad i matematik (BS) fra det katolske Villanova University. Sideløbende tog han kurser i latin og hebraisk. Allerede i en ung alder ønskede han at blive præst.

I 1977 indtrådte Prevost hos augustinerne og begyndte sine teologiske studier. Han aflagde de første løfter 1978 og de endelige ordensløfter 1981. I 1982 blev han præsteviet i Rom. Efter præstevielsen tog han først i 1984 en licentiatgrad, dernæst i 1987 en ph.d.-grad i kirkeret. Under disse fortsatte studier varetog han forskellige opgaver i ordenen og havde også et længere ophold i Peru fra 1985 til 1986, hvor de amerikanske augustinere havde ansvaret for et missionsområde (nu bispedømmet Chulucanas). I de samme år lærte han sig spansk, som han taler flydende i tillæg til fransk, italiensk og portugisisk. Desuden læser han latin og tysk.

I årene 1988-1998 underviste Prevost i kirkeret på augustinernes præsteseminatrium i Trujillo i Peru sideløbende med pastoralt arbejde i forstadssogne. I denne periode tog han til orde mod præsident Alberto Fujimoris tiltagende autoritære og voldelige styre såvel som mod grusomheder begået af den maoistiske guerillabevægelse Den lysende sti.

I 1998 blev Prevost valgt til provincialprior (øverste leder) for de amerikanske augustinere og flyttede derfor til ordenens amerikanske hovedsæde i Chicago. I 2001 blev han valgt til augustinernes generalprior (øverste leder for hele ordenen) og flyttede derfor til ordenens hovedsæde i Rom, hvor han virkede i to embedsperioder frem til 2013.

I sin egenskab af generalprior havde han i 2004 et sammenstød med den daværende kardinal-ærkebiskop af Buenos Aires, Jorge Mario Bergoglio (den senere pave Frans). De to forsonede sig dog med hinanden efter Bergoglios valg til pave i marts 2013. Efter de to embedsperioder som generalprior vendte Prevost tilbage til Chicago, hvor han i perioden 2013-2014 fungerede som ordenenes studieleder og rådgiver for den amerikanske ordensledelse.

I december 2014 udnævnte pave Frans Prevost til biskop af bispedømmet Chiclayo i Peru, beliggende ved kysten i den nordlige ende af landet. I overensstemmelse med peruviansk lov blev han året efter statsborger i landet, men bevarede samtidig sit amerikanske statsborgerskab. Som biskop udmærkede han sig ved en rolig og lyttende stil, ledelsesmæssig kompetence og klarhed i sine udtalelser. Han lagde især vægt på kirkens sociallære og oprettede en biskoppelig kommission for ”Integral økologi”.

Efter nogle år blev der også uden for bispedømmets grænser trukket på Prevosts evner: I 2019 blev han medlem af Kleruskongregationen i Rom (nu Dikasteriet for gejstligheden) og i 2020 af Kongregationen for biskopper (nu Dikasteriet for biskopper). I årene 2018-2020 var han medlem af den peruvianske bispekonferences forretningsudvalg, og fra 2019 var han formand for bispekonferencens kommission for uddannelse og kultur. Fra 2020 til 2021 var han tillige apostolsk administrator af bispedømmet Callao i Peru.

I januar 2023 udnævnte pave Frans Prevost til præfekt (leder) af Dikasteriet for biskopper i Rom og i september samme år til kardinal med Santa Monica degli Agostiniani som titulærkirke, samme kirke hvor Prevost i 1982 var blevet præsteviet. Måneden efter blev han tillige medlem af syv andre vigtige dikasterier og af Kommissionen for Vatikanstaten. Som præfekt for Dikasteriet for biskopper spillede Prevost en nøglerolle i udnævnelsen og ledelsen af katolske biskopper over hele verden.

I februar 2025 blev Prevost forfremmet til titulær biskop af Albano (en af de syv fornemme suburbicare bispedømmer, dvs. Roms umiddelbare nabobispedømmer). Som kardinal hørte Prevost ikke til dem, der markerede sig i offentligheden med aktuelle udtalelser eller markante synspunkter.

Efter pave Frans’ død den 21. april 2025 blev Prevost valgt til ny pave ved konklavets anden dags tredje afstemning den 8. maj sidst på eftermiddagen (dvs. ved konklavets fjerde afstemning). Han valgte pavenavnet Leo 14., som henviser til Leo 13. (pave 1878-1902), der med rundskrivelsen Rerum novarum (1891) om arbejderspørgsmålet står som grundlæggeren af den katolske sociallære og i øvrigt som en klog og værdig efterfølger til Pius 9.s dynamiske, men også konfliktfyldte pontifikat. Leo 14.s valgsprog er ”In illo Uno unum”, dvs. ”Ét i denne ene” eller mere mundret: ”Vi er ét i den ene Gud”. Valgsproget stammer fra Sankt Augustin.

Valget af Leo 14. var en delvis overraskelse, fordi mange iagttagere mente, at en ny pave umuligt kunne komme fra verdens dominerende supermagt. Valget demonstrerer således kardinalkollegiets uafhængighed af overfladiske magtpolitiske betragtninger. I øvrigt må man dog sige, at den amerikanskfødte pave i kraft af sine mange år i Peru og Rom er dybt fortrolig med både det globale syds problemer og den romerske kuries globale horisont.

I forhold til sin folkelige, spontane og til tider ustrukturerede forgænger Frans repræsenterer Leo 14. en tilbagevenden til en mere rolig, midtsøgende og forudsigelig embedsførelse.

• pave
• paverækken
• pave Frans
• Leo 13.