Manuel 1. den Store, 1469-1521, konge af Portugal fra 1495. Manuel var gift med først en, så en anden datter af Ferdinand 2. af Aragonien og Isabella 1. af Castilien. Han efterfulgte sin fætter Juan 2. (1455-95), netop da Portugal oplevede en blomstringstid og udvidelse af sit territorium gennem de oversøiske opdagelser. Han fulgte Juans politik og fortsatte med at støtte ekspeditioner, bl.a. Vasco da Gamas, som i 1498 nåede Calicut i Indien. Manuel støttede kirken og adelen, administrationen blev nyorganiseret, og byernes privilegier styrket. Han fordrev i 1497 de jøder og muslimer, som efter uddrivelsen fra Spanien under Ferdinand og Isabella havde søgt tilflugt i Portugal. Manuel støttede kunst og videnskab, og hans regeringstid blev kulturelt en af de mest frodige i Portugals historie.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Roskilde Festival
Den 27. juni begynder dette års Roskilde Festival. Festivalen, der er blandt Nordeuropas største, er siden 1971 blevet afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.