Marie-Joseph Lagrange var en fransk katolsk teolog, der tilhørte dominikanernes orden. I 1890 grundlagde han École pratique d'études bibliques i Jerusalem, et institut for bibelforskning, der fik stor betydning for bibelsk arkæologi; Lagrange var instituttets leder frem til 1923 og igen i perioden 1931-1935.
Marie-Joseph Lagranges forfatterskab omfatter både orientalistiske studier og en række kommentarer til nytestamentlige skrifter. I 1907 måtte han lægge sin forskning om som led i den katolske kirkes fordømmelse af modernismen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.