Faktaboks

Marine Le Pen

Marion Anne Perrine Le Pen

Født
5. august 1968, Neuilly-sur-Seine, Frankrig
Marine Le Pen fotograferet i Assemblée Nationale i Paris den 15. maj 2019.
Marine Le Pen
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Marine Le Pen er en fransk politiker. Hun blev i 2011 formand for Front National, som i 2018 skiftede navn til Rassemblement National, og hun har siden været en af de mest fremtrædende politikere i Frankrig. Hun har bidraget afgørende til at gøre det yderste højre til en uomgængelig faktor i fransk politik på trods af stærk modvilje hos både medier og det politiske system.

Baggrund

Marine Le Pen er født i Paris i 1968. Hun er datter af Jean-Marie Le Pen, den daværende leder af Front National. Hun er uddannet jurist og blev i 1986 medlem af faderens parti, hvor hun var næstformand fra 2003 til 2011. I 2011 afløste hun ham som partileder.

Marine Le Pens politiske projekt

Marine Le Pen overtog et parti med en vælgeropbakning på omkring 20 procent, men partiet var isoleret og uden politisk indflydelse. Marine Le Pens politiske projekt har fra starten været at ”afdæmonisere” Front National, flytte partiet mod midten og dermed udvide vælgerbasen.

Programmet er stadig stærkt indvandrings- og islamkritisk, men Marine Le Pen har suppleret den traditionelle nationale dagsorden med en række sociale temaer, der taler til de mange franskmænd, som føler sig truet af globaliseringen. Hun har desuden moderniseret partiets synspunkter på abort, kunstig befrugtning og homoseksuelle ægteskaber. Samtidig er de mest rabiate medlemmer i partiet blevet renset ud, og der er lagt låg på direkte racistiske og antisemitiske ytringer. At partiet i 2018 skiftede navn fra det militante Front National ('den nationale front') til det mere konsensus-prægede Rassemblement National ('national samling'), skal ses i den sammenhæng.

Trods forsøget på normalisering skiller Marine Le Pen sig stadig ud i fransk politik. Hun har arvet magten efter sin far, som var partiet et dynasti, og hendes troværdighed beror mere på personlig karisma end på gennemtænkte løsninger.

Den populistiske præsidentkandidat

Til præsidentvalget i 2017 gik hun til valg som den ”patriotiske” kandidat mod ”mondialisterne”. Efter Donald Trumps valgsejr i USA i 2016 og briternes ja til Brexit ved afstemningen samme år var der enorm opmærksomhed om hendes kandidatur: Ville den populistiske bølge også oversvømme Frankrig? Mange ting i samtiden syntes at være til hendes fordel: EU's flygtningekrise i 2015, de islamistiske terrorangreb i Frankrig og ikke mindst de traditionelle partiers historisk svage opbakning.

Det blev imidlertid en anden outsider, der løb med valget. I valgets første runde kom hun ind på andenpladsen efter Emmanuel Macron med 21,3 procent af stemmerne. I anden runde fik hun 33,9 procent og blev dermed slået klart.

Nederlaget gik hårdt ud over hendes troværdighed. Mange troede, at hun var færdig i politik, og at Rassemblement National ville vende tilbage til den traditionelle linje. Allerede i 2019 var hun imidlertid tilbage igen med næsten uændret opbakning. Ved valget til Europa-Parlamentet blev Rassemblement National det største parti i Frankrig med 23,6 procent af stemmerne.

Den franske præsidentvalg i 2022

Marine Le Pen stillede op som præsidentkandidat for tredje gang ved præsidentvalget i 2022. Det skete på baggrund af omfattende social uro i landet med bl.a de gule vestes demonstrationer. Le Pen blev ligesom i 2017 nummer to med 23,1 procent, mens Macron fik 27,8 procent af stemmerne i første runde den 10. april, med venstrepopulisten Jean-Luc Mélenchon fra La France Insoumise ("Det ukuelige Frankrig") tæt efter med 21,9 procent. Anden runde af valget var derfor en gentagelse af duellen fra 2017.

På trods af flere udfordringer, bl.a. Ruslands invasion af Ukraine (le Pen er Rusland-venlig) og højrepopulisten Eriz Zemmours kandidatur, førte Marine Le Pen en succesfuld kampagne. Hun klarede sig bedre i tv-debatten mod Macron og nærmede sig sin modstander i nogle meningsmålinger, men hun var ikke i stand til at slå ham i den sidste og afgørende runde. Macron vandt med 58,5 procent af stemmerne mod Le Pens 41,5 procent. 13.297.760 franskmænd stemte på hende i anden runde, hvilket er et historisk godt resultat.

En cyklist passerer Rassemblement Nationals kampagnebus i Armentière i Nordfrankrig forud for det franske præsidentvalg i 2022. Bussen er bemalet med Marine Le Pens portræt.
Marine Le Pen på bus
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Valget til Nationalforsamlingen 2022

Dette resultat blev fulgt op ved valget til Nationalforsamlingen i 2022, hvor hendes parti fik et gennembrud og gik fra en gruppe på otte repræsentanter til en gruppe på 89, altså mere end en tidobling. Det gjorde partiet til det næststørste i Nationalforsamlingen efter præsidentens parti (der nu havde taget navneforandring til Renaissance), som fik 171 af de 577 pladser.

Overdragelsen af partilederposten

Marine le Pen har været forholdsvis diskret i det parlamentariske arbejde siden 2022. Hun har bl.a. overladt ledelsen af partiet til den unge og medievenlige Jordan Bardella (født 1995), og hun spillede en sekundær og diskret rolle i opgøret om Macrons pensionsreform. Ikke desto mindre konsoliderer hun konstant sin status som en af Frankrigs mest populære politikere med en opbakning på omkring 40 procent af de franske vælgere.

Nyt gennembrud i 2024

Marine le Pens første gennembrud var at komme videre til præsidentvalgets runde i 2017. Hendes næste store gennembrud var valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024, hvor Rassemblement National anført af Jordan Bardella fik en eftertrykkelig valgsejr med 31,4 % af stemmerne, langt foran præsident Macrons koalition, der bare fik 14,6 %. Dette ydmygende valgnederlag fik præsident Macron til at udskrive nyvalg til parlamentet i håbet om, at vælgerne ville besinde sig. Ved valgets første runde blev Rassemblement National imidlertid det største parti (33,8 % af stemmerne). Ved valgets anden runde d. 7. juli bliver pladserne i parlamentet fordelt, og Rassemblement National står til mellem 230 og 280 pladser, altså ganske tæt på at sikre sig det absolutte flertal på 289 pladser.

Rassemblement National har altid været holdt ude af det normale politiske samarbejde og er stadig tabu for den franske venstrefløj. Det har længe lukreret på de andre partiers evne til at gøre noget ved de problemer, der er en kilde til konstant uro i fransk politik, den manglende kontrol med indvandringen og den fejlslagne integration, men har også promoveret en social dagsorden, hvor forsvaret for samfundets svagere grupper står højt.

At partiet i 2024 er Frankrigs største og helt tæt på at tage regeringsansvar, er kroningen af Marine le Pens mangeårige kamp for at normalisere partiet.

Retssagen mod Marine le Pen

Retssagen mod Marine Le Pen er blevet den mest betydningsfulde politiske retssag i Frankrig i mange år, fordi den potentiel kan komme til at afgøre præsidentvalget. Den 31. marts 2025 blev Marine le Pen ved en domstol i Paris fundet skyldig i underslæb af offentlige midler i sagen om Rassemblement Nationals EU-finansierede parlamentariske assistenter. Retten konkluderede, at partiet i årene 2004-2016 havde ladet Europa-Parlamentet betale lønninger til medarbejdere, som i realiteten arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for de folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet.

Marine Le Pen blev idømt fire års fængsel, hvoraf to år var betinget og to år kunne afsones under elektronisk overvågning, samt en bøde på 100.000 euro. Den mest vidtrækkende del af dommen var imidlertid et femårigt forbud mod at stille op til valg (inéligibilité). Retten besluttede helt usædvanligt, at dette forbud skulle træde i kraft med det samme, også mens sagen verserede i appelsystemet. Dommen satte dermed spørgsmålstegn ved hendes mulighed for at stille op til præsidentvalget i 2027 og udløste en omfattende debat om forholdet mellem retsstat og demokrati i Frankrig.

Appelsagen blev ført mellem den 13. januar, og den 12. februar 2026. Der falder dom i sagen den 7. juli, der bliver en af de vigtigste datoer i Frankrig i 2026. Hvis valgbarhedsforbuddet opretholdes, bliver Jordan Bardella med stor sandsynlighed Rassemblement Nationals præsidentkandidat i 2027. Hvis det ophæves eller reduceres væsentligt, kan Marine Le Pen stadig nå at stille op.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig