Marine Le Pen

Dette resultat blev fulgt op ved valget til Nationalforsamlingen i 2022, hvor hendes parti fik et gennembrud og gik fra en gruppe på otte repræsentanter til en gruppe på 89, altså mere end en tidobling. Det gjorde partiet til det næststørste i Nationalforsamlingen efter præsidentens parti (der nu havde taget navneforandring til Renaissance), som fik 171 af de 577 pladser.

Marine le Pen har været forholdsvis diskret i det parlamentariske arbejde siden 2022. Hun har bl.a. overladt ledelsen af partiet til den unge og medievenlige Jordan Bardella (født 1995), og hun spillede en sekundær og diskret rolle i opgøret om Macrons pensionsreform. Ikke desto mindre konsoliderer hun konstant sin status som en af Frankrigs mest populære politikere med en opbakning på omkring 40 procent af de franske vælgere.

Marine le Pens første gennembrud var at komme videre til præsidentvalgets runde i 2017. Hendes næste store gennembrud var valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024, hvor Rassemblement National anført af Jordan Bardella fik en eftertrykkelig valgsejr med 31,4 % af stemmerne, langt foran præsident Macrons koalition, der bare fik 14,6 %. Dette ydmygende valgnederlag fik præsident Macron til at udskrive nyvalg til parlamentet i håbet om, at vælgerne ville besinde sig. Ved valgets første runde blev Rassemblement National imidlertid det største parti (33,8 % af stemmerne). Ved valgets anden runde d. 7. juli bliver pladserne i parlamentet fordelt, og Rassemblement National står til mellem 230 og 280 pladser, altså ganske tæt på at sikre sig det absolutte flertal på 289 pladser.

Rassemblement National har altid været holdt ude af det normale politiske samarbejde og er stadig tabu for den franske venstrefløj. Det har længe lukreret på de andre partiers evne til at gøre noget ved de problemer, der er en kilde til konstant uro i fransk politik, den manglende kontrol med indvandringen og den fejlslagne integration, men har også promoveret en social dagsorden, hvor forsvaret for samfundets svagere grupper står højt.

At partiet i 2024 er Frankrigs største og helt tæt på at tage regeringsansvar, er kroningen af Marine le Pens mangeårige kamp for at normalisere partiet.

Retssagen mod Marine Le Pen er blevet den mest betydningsfulde politiske retssag i Frankrig i mange år, fordi den potentiel kan komme til at afgøre præsidentvalget. Den 31. marts 2025 blev Marine le Pen ved en domstol i Paris fundet skyldig i underslæb af offentlige midler i sagen om Rassemblement Nationals EU-finansierede parlamentariske assistenter. Retten konkluderede, at partiet i årene 2004-2016 havde ladet Europa-Parlamentet betale lønninger til medarbejdere, som i realiteten arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for de folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet.

Marine Le Pen blev idømt fire års fængsel, hvoraf to år var betinget og to år kunne afsones under elektronisk overvågning, samt en bøde på 100.000 euro. Den mest vidtrækkende del af dommen var imidlertid et femårigt forbud mod at stille op til valg (inéligibilité). Retten besluttede helt usædvanligt, at dette forbud skulle træde i kraft med det samme, også mens sagen verserede i appelsystemet. Dommen satte dermed spørgsmålstegn ved hendes mulighed for at stille op til præsidentvalget i 2027 og udløste en omfattende debat om forholdet mellem retsstat og demokrati i Frankrig.

Appelsagen blev ført mellem den 13. januar, og den 12. februar 2026. Der falder dom i sagen den 7. juli, der bliver en af de vigtigste datoer i Frankrig i 2026. Hvis valgbarhedsforbuddet opretholdes, bliver Jordan Bardella med stor sandsynlighed Rassemblement Nationals præsidentkandidat i 2027. Hvis det ophæves eller reduceres væsentligt, kan Marine Le Pen stadig nå at stille op.