Percy Bysshe Shelley

Shelley var ældste søn i en aristokratisk familie, men gjorde tidligt oprør mod sin far, og endte som delvis udstødt af familien med deraf følgende evindelige økonomiske problemer. Hans i hast indgåede ægteskab med den kun 16-årige Harriet Westbrook (1795-1816) i 1810 stemte ikke familien mildere.

Shelley gav allerede som elev på Eton og studerende i Oxford udtryk for kontroversielle meninger. Da han i 1811 skrev artiklen The Necessity of Atheism, som egentlig plæderer for agnostiske idéer, blev han bortvist han fra University College, fordi han arrogant nægtede at forsvare sig over for universitetsledelsen.

Der fulgte tre år, hvor Harriet og Shelley rejste omkring i England, Skotland og Irland, alt imens den politisk vakte digter etablerede kontakter med ligesindede og forsøgte sig med praktiske, om end sjældent realistiske politiske initiativer.

Tilbage i London i 1813 knyttede Shelley sig til den samfundskritiske filosof William Godwin og blev betaget af Mary, Godwins datter med Mary Wollstonecraft. Det allerede da skrantende forhold til Harriet blev ikke bedre af fødslen af datteren Ianthe i 1813.

Sammen med Mary og dennes stedsøster Jane Clairmont (1798-1879) — en ménage à trois, der varede resten af Shelleys liv — drog han i juni 1814 til Schweiz, men vendte efter seks uger tilbage til London. Hans økonomiske problemer blev løst ved bedstefarens død, dog kun for en kort tid, da Shelley var notorisk dårlig til pengesager.

I november 1814 fødte Harriet sønnen Charles, og i foråret 1815 fødte Mary en datter, som døde kort efter fødslen. Shelley giftede sig med Mary i 1816, efter at Harriet havde druknet sig i dammen i Londons Hyde Park.

Tilbage i England igen kom Shelley ind i kredsen omkring John Keats, men i lede over britisk samfundsliv i almindelighed og sin egen situation over for myndighederne i særdeleshed (han blev nægtet samkvem med sine og Harriets to børn) drog Shelley i foråret 1818 med Mary og Jane til Italien, som han ikke siden vendte tilbage fra.

Shelley var ud over Godwin påvirket af nyplatonikerne, de franske oplysningsfilosoffer, samtidige naturvidenskabsmænd og britiske reformpolitikere. Hans insisteren på at leve sine idealer fuldt ud gik ikke sjældent ud over de nærmeste, og hans tvivlsomme greb om praktisk politik modsvares ofte af en tendens til retorisk hulhed i de bevidst politiske arbejder.

Det lange digt Queen Mab (1813) formulerer Shelleys radikale synspunkter og blev populært blandt reformtilhængere. I digtet angriber Shelley samfundets institutioner og moralske konventioner.

Shelley havde tilbragt sommeren 1816 sammen med bl.a. George Gordon Byron ved Genèvesøen, og her skrev han to af sine lyriske hovedværker, Hymn to Intellectual Beauty og Mont Blanc. Alastor, or the Spirit of Solitude (1816) reflekterer Shelleys nedtrykthed i denne periode.

Både det fine lyriske digt Ode to the West Wind (1819) og de politiske oder To Liberty (1820) og To Naples (1820) samt versdramaerne The Cenci (1819) og Prometheus Unbound (1820) blev skrevet i begyndelsen af det rastløse eksil.

Shelley var midtpunktet i en britisk kunstnerkoloni i Pisa 1820-21. Den talte bl.a. Byron, der havde fået datteren Allegra med Jane Clairmont i 1817. Shelley skrev sin poetik The Defence of Poetry (1821) og det store sørgedigt i klassisk stil, foranlediget af Keats' død, Adonais (1821), i Pisa. Som Byron blev også Shelley optaget af den græske frihedsbevægelse og gjorde den til tema i sit sidste store versdrama, Hellas (1822).

Eftertiden har været tilbøjelig til at hæfte sig ved de rent lyriske kvaliteter af digte som The Sensitive Plant (1820), To a Skylark (1820) og The Cloud (1820), men Shelley anså sig selv for at være digtende politiker, hvis sag var de svages og undertryktes.

Når Shelley fulgte sine egne anvisninger fra The Defence of Poetry om at lade digtet være produktet af en fantasi, der arbejder ubevidst med de mest forskellige impulser, herunder de politiske, er resultatet nogle af de mest sublime lyriske arbejder i engelsksproget litteratur.

• Storbritanniens litteratur: romantik
• Storbritanniens litteratur
• romantik