Faktaboks

Philippe Thys
Født
8. oktober 1890, Anderlecht, Belgien
Død
16. januar 1971, Anderlecht, Belgien

Philippe Thys var en belgisk cykelrytter, der som den første vandt Tour de France tre gange.

Karriere

Philippe Thys i 1913.
Af .

Thys blev både født og døde i Anderlecht. Han blev professionel cykelrytter i 1912 og blev nr. seks i sit første Tour de France. Året efter vandt han for første gang Touren. Sejren gentog han i 1914, nu mere suverænt, da han vandt første etape og holdt føringen resten af løbet, på trods af at han fik en tidsstraf på 30 minutter for et ulovligt hjulskifte.

Første Verdenskrig satte belgierens karriere på pause, men det lykkedes ham at vinde en tredje Tour i 1920. Det blev til i alt 13 etapesejre i Tour de France for Thys; den sidste kom i 1924.

Thys vandt også Lombardiet Rundt, Paris-Tours og flere andre professionelle cykelløb.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig