Hekseprocesserne blev først ført på Ribe byting og dernæst appelleret til Ribe rådstue, der begge lå placerede i en bygning i midten af byen – med udsigt til domkirken, placeret mellem det nuværende Grønnegade og Tingsslippe.
Mens sagerne stod på, var det vigtigt at sørge for, at den trolddomsanklagede ikke flygtede fra byen. Vi ved fra kilderne, at de anklagede enten betalte borgen (kaution) og dermed undslap fængsling, eller blev sat fast i det såkaldte "finkebur" – en fængselscelle på rådstuen. Nogle få blev også fængslede på byens lensmandsslot, Riberhus.
Blev de trolddomsanklagede dømt til døden, ventede herefter torturen, der oftest blev udført i "finkeburet" af en bøddel, mens fremtrædende borgere og embedsmænd kunne overvære forhøret. Når først alle detaljer om magiske forbrydelser og medsammensvorne var blevet afgivet, blev de dømte ført til den sidste fængsling. Her besøgte sognepræsten dem, og de kunne lette deres samvittighed inden processens afslutning.
Som regel sad de dømte ikke fængslet længe, før henrettelsen skulle stå. I Ribe fandt denne sted mellem byens galgebakker lidt nord for byen. Kilderne beretter, at der altid var mange tilskuere til sådanne hændelser, og folk kom fra nær og fjern. Før selve henrettelsen læste lensmandens foged først den endelige dom, og derefter tilståelserne fra torturforhøret, højt. Den dømte blev så bundet til en stige, og skubbet ind i et allerede tændt bål.
Lensregnskabet fortæller os, at flere af byens dømte inden da modtog en portion brændevin til at dulme nerverne, og fik påbundet en pose krudt, så handlingen kunne overstås hurtigst muligt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.