Rumen Radev

Med Det Bulgarske Socialistpartis (BSP) opbakning stillede Rumen Radev op til præsidentvalget i november 2016, hvor han sammen med vicepræsidentkandidaten, Ilijana Jotova (født 1964, Bulgariens nuværende præsident), vandt med 59% over modkandidaten Tsetska Tsatjeva (født 1958) i valgets anden runde.

Præsidentposten er ceremoniel, og præsidenten må ifølge forfatningen ikke være partipolitisk aktiv, men der er tradition for, at partierne bakker op om bestemte kandidater og støtter deres kandidatur under valgkampen. Radev blev støttet af BSP, mens modkandidaten Tsatjeva fik støtte af daværende premierminister Bojko Borisovs parti, Borgere for en Europæisk Udvikling af Bulgarien (GERB). Inden valget truede Borisov med at gå af, hvis GERB's kandidat Tsatjeva tabte valget. Borisov holdt sit ord, og hans regering gik efter nederlaget af, hvorfor der blev afholdt parlamentsvalg i marts 2017.

Under sin valgkamp præsenterede Radev sig selv som et frisk pust i bulgarsk politik: Hans fokus på korruptionsbekæmpelse og reformeringen af retssystemet blev betragtet som samlende politiske emner for en ellers relativt splittet befolkning.

Under de landsdækkende antikorruptionsdemonstrationer i årene 2020-2021 nød Radev popularitet i store dele af befolkningen, da han støttede demonstranternes krav om et opgør med korruptionen i retsvæsenet og stillede sig imod statsanklageren Ivan Gesjev (født 1970) og daværende premierminister Bojko Borisov.

Præsidentembedet er i udgangspunktet kun ceremonielt, men i perioden mellem aftrædelsen af folkevalgte regeringer og efterfølgende parlamentsvalg har præsidenten mandat til at udnævne en midlertidig regering.

I kraft af den udprægede politiske ustabilitet under Radevs præsidentembede, i særlig grad fra 2021, har Radev i løbet af sine to mandater som præsident haft ansvaret for at udpege i alt syv midlertidige regeringer. De midlertidige regeringer er i udgangspunktet teknokratiske og er forpligtet til at følge parlamentets vedtagne politik, men Radev selv og de midlertidige regeringer har gentagne gange været i konflikt med parlamentet og ageret politisk uafhængigt.

Radev har under Krigen i Ukraine udtrykt sig kritisk om Bulgariens våbensstøtte til Ukraine og betonede i tiden umiddelbart efter Ruslands invasion i 2022 nødvendigheden af et fredsspor.

Samtidig har Radevs skiftende midlertidige regeringer enten modarbejdet landets energipolitik, der i tiden efter Ruslands invasion har været orienteret mod en reduktion af afhængigheden af russisk gas. Den midlertidigt udpegede regering ledet af premierminister Gălăb Donev (født 1967) indgik i januar 2023 en kontroversiel energiaftale med det tyrkiske energiselskab BOTAŞ, der i praksis bød, at Bulgarien ville blive blev forsynet med gas via rørledningen Turkish Stream; gas, som kan komme fra netop Rusland.

Dette på trods af, at Bulgarien sammen med EU-landene siden foråret 2022 havde forpligtet sig på en udfasning af russisk gas. Landets gasbehov var i samme periode ved at blive erstattet af flydende naturgas fra terminalen i Alexandroupoli, og der var derfor ikke behov for kapaciteten fra gasrørledningen fra Tyrkiet. Aftalen og de for Bulgarien ufordelagtige økonomiske vilkår skabte stor debat i Bulgarien.