Russell-tribunalet var et selvbestaltet internationalt tribunal, der blev oprettet med det formål at undersøge formodede krigsforbrydelser begået af USA og dets allierede under Vietnamkrigen.
Engelsk: Russel Tribunal
Tribunalet blev til på initiativ af den britiske filosof og matematiker Bertrand Russell i London i 1966. Som følge af Russells høje alder deltog han dog ikke selv i tribunalet. Det var i stedet den franske filosof Jean-Paul Sartre og den jugoslaviske historiker og jurist Vladimir Dedijer, som i praksis stod i spidsen for tribunalet.
Den amerikanske regering blev indbudt til at forsvare sig selv ved tribunalet, men afstod, da man mente arrangementet var uden juridisk og politisk legitimitet. I stedet lagde man pres på sine europæiske allierede, for at forhindre tribunalets afholdelse.
Efter at være blevet afvist i Paris og London, holdt tribunalet sine to sessioner i Stockholm i maj 1967 og i Roskilde i november samme år.
Ved sessionerne vidnede vietnamesiske krigsofre, enkelte amerikanske soldater, samt en række eksperter i bl.a. folkeret.
Tribunalet endte med at erklære USA skyldig i krigsforbrydelser, og i folkedrab mod det vietnamesiske folk. Dommen blev afsagt af en internationalt sammensat jury, efter bevisførelse og med henvisning til de gældende, internationale konventioner. Men som følge af tribunalets selvbestaltede karakter var dommen naturligvis uden egentlig, juridisk gyldighed.
Tribunalets formål var da også primært at bidrage til den stigende kritik i den folkelige opinion, imod USA's krigsførelse i Vietnam. Det lykkedes i nogen grad; primært i de lande, hvor sessionerne blev afholdt. Men næppe i nogen særlig grad i USA, hvor medierne enten var tavse om tribunalet, eller omtale det stærkt kritisk.
I Danmark blev der i staren af 1967 nedsat en komité, som havde til formål at understøtte tribunalet. Blandt initiativtagerne var forfatterne Ole Wivel og Ebbe Reich.
Den danske regering var klemt mellem hensynet til sin vigtigste allierede, USA, og retten til ytrings- og forsamlingsfrihed i Danmark. Efter diskussioner i sikkerhedsudvalget valgte man at acceptere tribunalet. Men samtidig meddelte statsminister Jens Otto Krag, at der ikke ville blive udstedt indrejsevisum til deltagere fra lande, hvorfra dette krævedes. Det ville i praksis udelukke en væsentlig del af tribunalets vidner og jury. Efter kritik, herunder fra sit eget politiske bagland, opgav regeringen dog efter et par måneder denne position.
Samtidig hermed blev udlejere af mødelokaler i København udsat for telefoniske trusler om repressalier, hvis de lagde rum til tribunalet.
Enden blev, at tribunalet blev afholdt i fagbevægelsens hus Fjordvilla i Roskilde fra 20. november til 1. december 1967. Trods enkelte provokationer foregik arrangementet fredeligt, men under stor bevågenhed fra den danske presse.
På arrangørernes initiativ optog dokumentaristen Tørk Haxthausen en film om tribunalet. Den fik titlen "Hverdag", idet den modstillede hverdagen i det krigshærgede Vietnam med det fredelige Roskilde.
Anden Verdenskrig og Nürnbergprocesserne havde ført til væsentlige udvidelser af folkeretten, herunder beskyttelse af menneskerettighederne. Efter en periode med optimisme, bredte der sig imidlertid i stigende grad en frustration blandt politiske aktivister, intellektuelle og nogle jurister, især i Europa. Man fandt, at stærke stater i praksis kunne ignorerede folkeretten, uden at det fik betydning.
Rationalet bag Russell-tribunalet var således, at når stater og internationale retsinstanser ikke ville eller kunne håndhæve folkeretten, så måtte civilsamfundet træde til. Vel vidende, at man ikke havde nogen formel juridisk legitimitet, men kun kunne udtale sig med den moralske vægt, man måtte kunne mobilisere.
I kølvandet på det første Russell-tribunal blev der afholdt flere andre, blandt andet om påståede amerikanske krigsforbrydelser i Mellemamerika i 1970'erne.
Den italienske politiker og folkeretsekspert Lelio Basso, som spillede en fremtrædende rolle i det første Russell-tribunal, foreslog efterfølgende en permanent institution efter samme principper. Den blev realiseret i 1979 som Permanent Peoples Tribunal. I dette regi har der været afholdt en række høringer, især med fokus på undertrykkelse af grupper og befolkninger i det globale syd.
Det er omdiskuteret, hvor vidt disse og andre initiativer faktisk har bidraget til at bringe folkeretten i fokus, og dermed også indirekte til den styrkelse af dens formelle organisationer som er sket senere.
Folketinget afholdt den første spørgetime med statsministeren siden den ny regering tiltrådte tidligere denne måned.
En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.
Den moderne sankthansfejring den 23. juni har rødder i både hedenske midsommerfester og i den senere kristne fejring af Johannes Døberen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.